Regeringen lander aftale om klimalov med bredt flertal – enighed om delmål i 2025

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en lov, der fastlægger, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 procent.

Efter lang tids forhandlinger er der nu landet en aftale om en klimalov. Bag aftalen står størstedelen af Folketingets partier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Sjørup

Den mest berømte målsætning i dansk politik bliver nu til lov.

Sent fredag aften er regeringen efter lange forhandlinger nået til enighed om en aftale om en klimalov sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Med aftalen bliver det gjort til lov, at Danmark i 2030 skal have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveauet.

»Jeg er helt utrolig glad og stolt over, at vi har lavet en klimalov, der er meget ambitiøs,« siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) og bemærker, at 167 ud af Folketingets 179 mandater står bag aftalen.

»Det her betyder også, at fremtidige regeringer vil være bundet,« tilføjer ministeren, der dermed når at få en aftale i hus, inden han i næste uge skal til FNs COP25-topmøde i Madrid.

I aftalepapiret fremgår det, at Danmark skal agere inspirerende foregangsland i den internationale klimaindsats, og at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske »så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse«.

»Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave grøn omstilling og samtidiog bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres,« står der videre.

Målet er fastlagt – midlerne mangler

Dykker man ned i aftalens deltaljer, kan man læse, at der i 2025 – altså halvvejs mod 2030 – skal fastsættes et delmål på baggrund af anbefalinger fra Klimarådet, der med aftalen bliver styrket. Spørgsmålet om fastlæggelsen af delmål var et af stridspunkterne i forhandlingerne.

»Vi er blevet enige om, at vi spørger Klimarådet, hvad de anbefaler. På baggrund af det, skal et flertal i Folketinget beslutte, hvor et delmål skal ligge«, siger Dan Jørgensen.

Netop delmålet har været afgørende for regeringens støttepartier og de Konservative.

»Vi er kommet i land med bindende delmål, som lovfastsættes, efter Klimarådet er kommet med deres anbefalinger, og det har været rigtig vigtigt for os,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:

»Det er vigtigt, så skiftende regeringer ikke bare kan udskyde problemerne til den næste regering. Ti år kan virke lang tid i dansk politik, og for en siddende regering kan det være belejligt at sige, at man venter til næste regeringsperiode eller næste folketingsvalg.«

Et andet centralt element i aftalen er en såkaldt handlepligt, der betyder, at Folketinget hvert år skal måle regeringen på, hvorvidt den har iværksat initiativer, der viser vejen til opfyldelsen af klimalovens målsætninger. Det betyder ifølge ministeren, at også fremtidige regeringer bliver »målt og vejet«.

»Der kommer et årshjul ind, hvor man skal følge en fast procedure. Først skal klimarådet vurdere, om der bliver gjort nok, så skal regeringen agere på det ud fra de råd og vejledninger, som Klimarådet giver, og så er det Folketinget, der er overdommer. Det vil sige, at en regering i fremtiden bliver målt og vejet på det her hvert eneste år. Det kender jeg ikke til nogle parlamenter i verden, hvor man gør. Det, synes jeg, er enormt vigtigt og enormt godt og kommer til at sikre en fremdrift i klimapolitikken, som gør, at det er realistisk at nå det mål,« siger Dan Jørgensen.

Klimaloven fastlægger dog ikke de virkemidler, der skal til for, at Danmark rent faktisk når målet for CO2-reduktionen i 2030. De skal først findes i forbindelse med forhandlingerne om en klimahandlingsplan, som er planlagt til at gå i gang på den anden side af nytår, og her vil det være Klimarådet, der skal komme med anbefalinger til regeringen, der skal så skal lægge konkret politik på bordet.

I den forbindelse skal der – fremgår det af aftalen om klimaloven – laves sektorstrategier for landbruget, transportsektoren, energisektoren, byggeriet og industrien.

På Slotsholmen er det dog ventet, at klimahandlingsplanen bliver den store og svære armlægning partierne imellem. Det er f.eks. her, at  spørgsmål om skatter og afgifter skal diskuteres.

LA ude i 11. time

​70 procents-målsætningen blev første gang opstillet af Enhedslisten og Alternativet. I forsommerens folketingsvalgkamp tilsluttede SF og de Radikale sig også ambitionen, og i regeringsforhandlingerne gik Socialdemokratiet med på ideen, der blev skrevet ind i det såkaldte forståelsespapir.

Efter sommer tilsluttede også de Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre sig 70 procents-målet.

Tidligt fredag aften valgte Liberal Alliance imidlertid at forlade forhandlingerne, og partiet er dermed ikke med i aftalen om klimaloven.

»Vi vil gerne være med til at føre en effektiv klimapolitik, hvor sund økonomi, omstilling og vækst går hånd i hånd. Men der mangler gennemsigtighed omkring, hvad det kommer til at koste,« lød begrundelsen fra LA-leder Alex Vanopslagh, der understreger, at partiet fortsat bakker op om målsætningen.

De Konservative ærgrer sig over, at LA ikke er med i aftalen, der ifølge klimaordfører Mette Abildgaard (K) netop tager højde for, at den grønne omstilling ikke må svække konkurrenceevne og koste arbejdspladser.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at Liberal Alliance ikke er villig til at tage ansvar i denne her situation,« siger hun.

Hvis det viser sig, at det koster job, er det så en pris, man må tage med for at nå en vigtig målsætning?

»Der kan sagtens være nogle sektorer, hvor det her vil koste job, fordi det ikke er sektorer, der er specielt bæredygtige, og som vi måske ikke skal have fremadrettet i Danmark. Men jeg tror på, at de job vil blive skabt andre steder,« siger hun.

Også Venstre mener, at aftalen tager hensyn til konkurrencekraften.

»Vi glæder os over, at vi har landet en aftale, som tager hensyn til dansk konkurrencekraft, sikrer den fremadrettede grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, og en aftale, som har et globalt udsyn,« siger Venstres klima- og energiordfører, Thomas Danielsen.

På samme måde erklærer Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Morten Messerschmidt, at partiet har haft »en vis skepsis i begyndelsen«, men at man nu er meget glade for, at »så mange partier nu slutter kreds om en fornuftsbaseret klimapolitik«.