Regeringspartiet Liberal Alliance kaster sig nu markant ind i den kommende valgkamp.
Efter længere tids optræk præsenterer partiet i forbindelse med dets landsmøde lørdag en omfattende økonomisk 2030-plan, som med 51 konkrete forslag vil flytte om på cirka 150 mia. kr. på det offentlige budget.
Dermed mener Liberal Alliance at kunne øge beskæftigelsen med 100.000 personer og velstanden med mere end 100 mia. kr.
Centralt er det blandt andet, at partiet vil afskaffe efterlønnen, hæve pensionsalderen endnu hurtigere, end det ellers er planlagt, indføre offentlig nulvækst, lade overførselsindkomsterne stige mindre, end der ellers er lagt op til, samt afskaffe dagpenge til dimittender og fradraget for faglige kontingenter.
Til gengæld vil partiet blandt andet afskaffe topskatten, lette skatten på små indkomster markant, halvere selskabsskatten, afskaffe arveafgiften, oprette en grøn forskningsfond, lette energiafgifterne og aktieskatten samt afskaffe registreringsafgiften på biler.
I et interview med Berlingske gør partiets formand, udenrigsminister Anders Samuelsen, det klart, at partiet forsøger at sætte en »positiv liberal dagsorden i Danmark«.
»Den her plan er et udtryk for rettidig omhu, så vi får fremtidssikret det velfærdssamfund, som vi alle bekender os til, og så vi samtidig får gjort danskerne mere frie, ved at de kan beholde flere af deres egne penge selv,« siger han og fortsætter:
»Vi vil skabe en vindernation, hvor man både har et velfærdssamfund og er et land, hvor de mest talentfulde i verden vil bo og investere.«
Er det ikke naivt i en globaliseret verden, at vi grundlæggende kan skille os ud som såkaldt vindernation?
»Faktisk synes jeg, den historiske lære er, at små nationer har mulighed for at flytte sig og blive til vindernationer. Det kræver bare politiske beslutninger. Vi har jo også selv gjort det over de seneste årtier. Havde vi ikke gjort det, der er blevet gjort under skiftende regeringer, havde vi været i en meget, meget værre situation nu.«
Der er allerede lavet reformer af alle velfærdsordninger. Risikerer man ikke at skære og reformere så meget, at velfærdssamfundet reelt er udhulet?
»Så længe man knap når ned under det svenske skattetryk, så er det vist ikke en risiko. Det er simpelthen for uambitiøst, hvis vi tænker sådan,« siger Samuelsen.
Stor usikkerhed
Den økonomiske 2030-plan har været undervejs i lang tid. På lige fod med sidste valgkamp har Liberal Alliance bedt Finansministeriet om at regne en række forslag igennem for på den måde at få en vurdering af, hvad planen vil betyde for dansk økonomi.
I beregningerne understreger Finansministeriet, at dets økonomiske modeller bedst er indrettet til at regne på små forandringer af den økonomiske politik og på ikke så store skridt, som LA-planen indebærer.
Med andre ord, skriver ministeriet, er beregningerne behæftet med stor usikkerhed.
Af samme grund ville ministeriet i første omgang kun vurdere forslagene enkeltvist og ikke beregne en samlet effekt. Fredag har ministeriet dog alligevel opgjort en samlet effekt, som når frem til, at LA-planen vil øge arbejdsudbuddet med knap 100.000 personer og BNP med 4,5 pct. svarende til over 100 mia. kr.
Ministeriet gentager dog den store usikkerhed, fordi planen ændrer »grundlæggende på strukturerne i det danske samfund«.
Samuelsen er dog ikke i tvivl om, at partiets plan er den rigtige vej at gå.
»Vores børn og børnebørn vil være i en mere konkurrenceudsat situation, end vi har været. Det er vi nødt til at ruste dem og samfundet til, og derfor er vi nødt til at handle nu, mens der er gode tider, i stedet for at vente, til det går nedad,« siger han.
Gennem de seneste årtier har spørgsmålet om reformer været et centralt tema i dansk politik. Politikerne på Christiansborg har lavet reformer af alt fra folkepensionen over efterlønnen til dagpengene, kontanthjælpen og SUen.
I alt har det øget arbejdsudbuddet med 250.000 personer og velstanden målt ved BNP med 250 mia. kr.
Flere af landets mest fremtrædende økonomer – herunder nationalbankdirektør Per Callesen og overvismand Michael Svarer – har derfor gjort sig til talsmænd for, at der næppe er meget store gevinster at hente ved yderligere reformer af den slags.
Samuelsen er »både enig og uenig«.
»På den ene side er der ingen tvivl om, at det her jo giver mindre, end det der allerede er blevet gennemført. Men på den anden side er der jo stadig noget, vi kan gøre, som vil virke.«
Ingen ultimative krav
Med sin 2030-plan udfordrer Liberal Alliance flere af de andre borgerlige partier. Herunder Venstre, som ikke går til valg med ønsker om skattelettelser eller nulvækst.
Samtidig er forslagene fra Liberal Alliance ikke just Dansk Folkepartis kop te. I denne valgperiode har uenighederne mellem de to partier været en af de største historier i dansk politik.
Liberal Alliance truede således med at vælte den daværende Venstre-regering, hvis ikke den ville sænke topskatten med mindst fem procentpoint. Et forslag, der fik Dansk Folkeparti til ultimativt at sige nej og dermed valgtrommerne til at buldre.
Striden endte med, at Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kom med i regeringen, men det fik ikke skatteslagsmålet til at stoppe. I 2017 truede Liberal Alliance med ikke at stemme for regeringens egen finanslov, med mindre Dansk Folkeparti gav sig i spørgsmålet om skattelettelser.
Til sidst bøjede Liberal Alliance af. Og der er da heller ingen af forslagene i planen, der vil blive gjort ultimative, siger Samuelsen.
»Hvis vi sidder med et flertal, kommer der selvfølgelig en slåskamp, hvor vi alle skal have skrevet noget ind. Hvad det så bliver, må vi se.«
Men ingen ultimative krav?
»Ingen ultimative krav.«
Liberal Alliances økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, har tidligere kritiseret Venstres midtsøgende kurs. I et interview med Berlingske talte han om, at »modet har svigtet Venstre her sidst i valgperioden«.
Om det siger Samuelsen:
»Jeg er altid enig med min økonomiminister.«
Du er enig i, at modet har svigtet Venstre?
»Jeg er enig i, at der er brug for mere mod i dansk politik.«
Også hos Venstre?
»Også hos Venstre. Men for at sige det helt ærligt, så bruger jeg ikke så meget tid på andres politik.«
Usikker finansiering
En helt central del af Liberal Alliances økonomiske plan er, at partiet regner med en forbedring af den såkaldte produktivitet i den offentlige sektor på ti pct. frem mod år 2030. Ud af det skal der komme 50 mia. kr., svarende til en tredjedel af alle de penge, som Liberal Alliance flytter rundt på.
Med andre ord:
Hvis Liberal Alliance skal kunne tilbyde danskerne bl.a. skattelettelser i den størrelsesorden, som partiet lover, så kræver det, at de 50 mia. kr. kommer i kassen.
Inspirationen har partiet fra SRSF-regeringens såkaldte Produktivitetskommission, som anslog, at det offentlige kunne øge produktiviteten med netop ti pct. på centrale velfærdsområder.
Men kommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, har ved flere lejligheder gjort klart, at det er et meget ambitiøst mål, som er forbundet med usikkerhed.
Det samme skriver Finansministeriet i svaret til Liberal Alliance. Ministeriet gør også klart, at det vil medføre nedskæringer i velfærden, hvis manøvren ikke lykkes.
Direkte adspurgt, om det ikke er en usikker og risikabel øvelse, svarer Anders Samuelsen.
»Alt er forbundet med usikkerhed. Men vi øger jo produktiviteten hele tiden alle steder – blandt andet ved at der kommer ny teknologi«.
Men er det ikke risikabelt at hænge så stor en klump i planen op på noget så usikkert?
»Det her er en tiårsplan. Kommer vi så fem år frem og må sige, at nu kan vi simpelthen ikke gøre mere, nu kommer der ikke ny teknologi, nu kan vi ikke gøre ting smartere; jamen, så må vi jo tage det op til revision. Men det har jeg virkelig svært ved at forestille mig«.
Risikerer du ikke at stille vælgerne initiativer for 50 mia. kr. i udsigt, som du ender med ikke at kunne levere?
»Lige nu sker der det i dansk politik, at partierne foregøgler danskerne, at den offentlige sektor er fuldstændig optimalt indrettet, og det er det, der er problemet for vores politiske diskussion,« siger Anders Samuelsen.
Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen har gennemgået planen for Berlingske. Han vurderer, at den i stor stil vil kunne skabe vækst og beskæftigelse, men påpeger på lige fod med Finansministeriet, at det præcise omfang er meget usikkert, fordi der er tale om så store forandringer.
Han hæfter sig dog også ved, at de ti pct. i produktivitetsforbedringer udgør en øm tå i planens finansiering.
»Og hvis det så ikke lykkes at øge produktiviteten, betyder det i stedet, at serviceniveauet for den enkelte borger falder. Du kan i princippet godt beslutte politisk, at du vil have en tilbagegang i størrelsen af den offentlige sektor, men konsekvensen vil så blive en anden, end der lægges op til i planen, hvor man indikerer, at man ønsker at uændret serviceniveau,« siger han.
Samuelsen: Øget ulighed intet problem
Ifølge Liberal Alliance vil planen øge uligheden. Samlet vil den såkaldte Gini-koefficient, der måler forskelle i indkomst, ifølge Finansministeriet vokse med mellem 2 og 3,7 point afhængig af, hvordan man gør det op. Gini-koefficienten er i dag på 26,3.
Dermed, påpeger Samuelsen, vil vi fortsat være på niveau med Sverige.
Risikerer man ikke med jeres plan at sætte skub i en udvikling, hvor nogle mennesker boltrer sig i den moderne verden, mens andre halser længere og længere bagefter?
»Hvis du ikke gør noget, risikerer vi at blive kørt midt over. For de andre lande står ikke stille. Kineserne, inderne og svenskerne venter ikke på os.«
Bliver det med den logik så ikke bare et evigt ræs mod mindre og mindre velfærd?
»Jeg siger ikke mindre velfærd. Jeg siger, at jeg vil fremtidssikre velfærden. Og at jeg ikke vil acceptere, at de andre løber fra os, fordi vi står stille.«
Men I skriver, at uligheden vil stige. Er det den rigtige vej at gå?
»Ja, det er det, når velstanden og beskæftigelsen stiger så meget, som den gør. Vi vil stadig være et af verdens mest lige lande. Det er, hvad vi taler om. Vi taler jo ikke om at ende i en eller anden afrikansk situation.«
Liberal Alliance taler ind i en politisk situation, hvor der ikke er stor appetit på reformer og skattelettelser. Men Samuelsen afviser, at 2030-planen er et fatamorgana.
»I denne valgperiode har vi sænket registreringsafgiften flere gange. Vi har lettet skatten med 21 mia. kr. Vi har skåret en femtedel af DR. Intet af det virkede realistisk. Og den optimisme bærer jeg med mig.«
