Det må være et af de ord, der er blevet sagt flest gange i den politiske debat de sidste knap 20 år.
»Reform«.
Reform af pensionsalderen.
Reform af skatten.
Af kontanthjælpen. Af SUen. Og af alt det andet, som til sammen udgør rammerne om det danske samfund.
Det er en maskine, der bare har kørt og kørt. Men hvad har det betydet, hvis man ser det i helikopterperspektiv?
Meget. Faktisk voldsomt meget.
Danskerne skal arbejde længere, inden de kan nyde tilværelsen på folkepension. Der stilles større krav til ledige. Skatten på arbejdet er blevet sænket igen og igen og én gang til.
For blot at nævne nogle af de forandringerne. Forandringer, som har været nødvendige og fornuftige, mener den økonomiske overvismand Michael Svarer.
»Samlet set er der lavet ret store og grundlæggende ændringer. Det har øget potentialet for, hvor meget vækst vi kan præstere, og det har sikret fundamentet for de offentlige udgifter, så sundhedstilstanden er gået fra at være ret dårlig til at være ret god og sund,« siger han.
Et billede, der også går igen i en opgørelse over samtlige reformer siden 2001, som Cepos har lavet på baggrund af bl.a. tal Finansministeriet.
Samlet set har de politiske reformer siden årtusindeskiftet udvidet arbejdsstyrken med mere end en kvart million mennesker – 277.650 personer for at være helt præcis – og øget velstanden målt ved BNP med 246,7 mia. kr.
»Vi stod i en situation, hvor der faktisk var udsigt til en faldende arbejdsstyrke. Den situation har vi vendt på hovedet, så der i dag er udsigt til en stigning, og det lægger et bedre fundament under de offentlige udgifter,« siger overvismanden, som dog også tror, at det er utænkeligt, at vi kan gentage et reformspor med samme effekter de næste knap 20 år.
»Der var et meget kraftigt potentiale ved eksempelvis at kigge på tilbagetrækningsalderen, og det er meget svært at forestille sig ændringer, der vil kunne give det samme fremadrettet. Det er den realistiske vurdering,« siger han.
Berlingske har gennemgået samtlige af de reformer, der har bidraget med et økonomisk plus – samlet dem i 30 punkter og beskrevet de enkeltes hovedelementer for at tegne et rids af næsten 20 års økonomisk politik i en tid, hvor det danske samfund skulle indstille sig på den moderne verden.
Se listen fordelt på statsministre her:
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, VK-regeringen (2001-2005):
Samlet resultat: 19.700 personer i arbejdsudbud og 14,8 milliarder kroner i velstand.
Reformer:
1. Flere i arbejde, 2002: Denne reform havde bl.a. som erklæret mål at forenkle og fokusere det offentliges beskæftigelsesindsats. Samtidig skabte man »Jobnet.dk«. Mest bemærkelsesværdigt var det dog, at der blev sat et loft over kontanthjælpen, så det bedre skulle kunne betale sig at arbejde.
Effekt: 19.700 personer i arbejdsudbud og 7,5 mia. kr. i velstand.
2. Forårspakken, 2004: Med denne aftale fremrykkede man en række aftalte skattelettelser, så de fik hurtigere virkning. Eksempelvis blev mellemskattegrænsen forhøjet, og det samme gjorde beskæftigelsesfradraget. Derudover blev det såkaldte SP-bidrag sløjfet i 2004 og 2005. Man besluttede også at indføre den nyopfundne »ældrecheck« med øjeblikkelig virkning.
Effekt: 9.700 personer i arbejdsudbud og 7,3 mia. kr. i velstand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, VK-regeringen (2005-2007):
Samlet resultat: 118.600 personer i arbejdsudbud og 86,8 milliarder kroner i velstand.
Reformer:
3. En ny chance til alle, 2005: Denne aftalte indeholdt flere forslag, som skulle forbedre integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Bl.a. blev der erklæret en målsætning om, at flere indvandrere skulle ansættes i det offentlige, ligesom kommunerne fik kontante belønninger, hvis de var gode til at få indvandrere i job.
Effekt: 6.000 personer i arbejdsudbud og 4,5 mia. kr. i velstand.
4. Velfærdsaftalen, 2006: Med denne aftale, som allerede ved indgåelsen blev betragtet som historisk, knæsatte politikerne et princip om, af folkepensionsalderen skulle stige i takt med levetiden. Dermed forholdt man sig politisk for alvor til den udfordring, som mange vestlige samfund står med – nemlig at befolkningerne lever længere, hvilket presser de offentlige budgetter. Det er den største økonomiske reform i moderne historie.
Effekt: 105.000 personer i arbejdsudbud og 75,6 mia. kr. i velstand.
5. Lavere skat på arbejde, 2007: Med denne aftale besluttede regeringen at sænke skatten på arbejde med næsten 10 mia. kr. over en årrække. Bl.a. blev beskæftigelsesfradraget hævet markant, ligesom personfradraget blev hævet med 1.000 kroner.
Effekt: 7.600 personer i arbejdsudbud og 6,7 mia. kr. i velstand.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, VK-regeringen (2007-2009):
Samlet resultat: 25.900 personer i arbejdsudbud og 33,3 milliarder kroner i velstand.
Reformer:
6. Jobplanen, 2008: Reformen havde som mål at skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked, som i disse år var under voldsomt pres. Der blev bl.a. indført et særligt bundfradrag for folkepensionister, ligesom der blev lavet et særligt skattenedslag på 100.000 kroner for 64-årige i arbejde. Man sænkede også den såkaldte beløbsgrænse for at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft.
Effekt: 3.600 personer i arbejdsudbud og 2,2 mia. kr. i velstand.
7. Aftale om nedbringelse af sygefraværet, 2008: Med denne aftale fik regeringen opbakning til en trepartsaftale, den havde indgået for at nedbringe sygefraværet. Hovedelementerne var bl.a., at arbejdsgiveren senest efter den fjerde sygeuge skulle holde samtale med den sygemeldte, ligesom Jobcentret løbende skulle vurdere muligheden for gradvis tilbagevenden.
Effekt: 4.000 personer i arbejdsudbud og 2,2 mia. kr. i velstand.
8. Forårspakke 2.0, 2009: Med denne skatteaftale blev det besluttet at afskaffe mellemskatten, hvilket gav den største lettelse i den øverste marginalskat nogensinde. Der blev også indført lavere skat for aktieindkomster, ligesom det blev besluttet at hæve topskattegrænsen. Det var også her, at danskerne fik deres »grønne check« – en kompensation for højere miljø- og energiafgifter.
Effekt: 18.300 personer i arbejdsudbud og 28,9 mia. kr. i velstand.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, VK-regeringen (2009-2011):
Samlet resultat: 72.300 personer i arbejdsudbud og 53,4 milliarder kroner i velstand.
Reformer:
9. Genopretningsaftalen, 2010: Finanskrisen rasede i disse år, og dansk økonomi var ekstremt hårdt medtaget. Med denne aftale besluttede man at forbedre de offentlige finanser svarende til 26 mia. kr. i år 2015. Dette skete bl.a. ved at halvere dagpengeperioden fra fire år til to år. Man udskød også planlagte forhøjelser af topskattegrænsen, ligesom der blev lagt et loft over fradrag for faglige kontingenter på 3.000 kroner årligt.
Effekt: 12.300 personer i arbejdsudbud og 11,1 mia. kr. i velstand.
10. Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011: Denne meget berømte aftale beskar efterlønnen dramatisk, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde lagt op til et opgør med den omstridte ordning i sin nytårstale. Spørgsmålet om en beskæring af efterlønsordningen blev siden et centralt valgtema – men overlevede trods et regeringsskifte, fordi Det Radikale Venstre stod vagt om aftalen.
Effekt: 60.000 personer i arbejdsudbud og 42,2 mia. kr. i velstand.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, SRSF- og SR-regeringen (2011-2015):
Samlet resultat: 36.500 personer i arbejdsudbud og 44,5 milliarder kroner i velstand
Reformer:
11. Skattereformen, 2012: Med denne aftale – som, ganske berømt, fik Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen til at beskylde regeringen for at »pisse på vælgerne« – blev det bl.a. besluttet at hæve topskattegrænsen, ligesom man aftalte en mindre stigning i overførselsindkomsterne. Beskæftigelsesfradraget blev igen markant forhøjet og udvidet med et særligt fradrag for enlige forsørgere.
Effekt: 15.800 personer i arbejdsudbud og 15,6 mia. kr. i velstand.
12. Reform af førtidspension og fleksjob, 2012: Denne aftale blev den første i en længere række reformer af de offentlige overførsler. Aftalen betød bl.a., at de nye såkaldte ressourceforløb som udgangspunkt skulle erstatte førtidspension for mennesker under 40 år, medmindre det er helt åbenlyst, at de ikke er i stand til at arbejde. Derudover blev fleksjobordningen justeret, så de største tilskud ikke længere rettede sig mod de højeste lønninger.
Effekt: 7.000 personer i arbejdsudbud og 4,4 mia. kr. i velstand.
13. SU-reformen, 2013: Under store protester fra landets studerende blev der i 2013 taget hul på debatten om de studerendes SU. Der blev indført skærpede krav for, hvor længe man kan modtage SU på universiteterne, ligesom der blev sat loft over, hvor mange ungdomsuddannelser man kunne modtage SU til. Til gengæld blev det muligt for de studerende at tjene flere penge ved siden af studierne.
Effekt: 6.000 personer i arbejdsudbud og 4,4 mia. kr. i velstand.
14. Kontanthjælpsreformen, 2013: Denne aftale skærpede kravene til folk på kontanthjælp om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælpen blev erstattet af en uddannelseshjælp for unge under 30 år. Der var også enighed om at sende folk på kontanthjælp i såkaldte nyttejob for at arbejde for ydelsen.
Effekt: 6.000 personer i arbejdsudbud og 4,4 mia. kr. i velstand.
15. Vækstplan DK, 2013: Reformerne af SU og kontanthjælp var en del af den stort anlagte »Vækstplan DK«. Den indeholdt dog også andre spor, som i sig selv gav noget til dansk økonomi. Mest berømt er aftalen om at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 pct., hvilket gav anledning til voldsom kritik af den daværende regering.
Effekt: 1.300 personer i arbejdsudbud og 8,9 mia. kr. i velstand.
16. Sygedagpengereformen, 2013: Et af de største punkter i denne aftale var at afskaffe den såkaldte varighedsbegrænsning, så ingen fremover risikerede at falde helt ud af systemet uden ydelse. I stedet skulle den syge efter fem måneder vurderes i forhold til, om personen skulle fortsætte på sygedagpenge, eller om personen skulle over i et såkaldt jobafklaringsforløb.
Effekt: 1.300 personer arbejdsudbud og 0 kr. i ekstra velstand.
17. Reform af beskæftigelsesindsatsen:
Denne aftale bød på endnu et forsøg på at forenkle og målrette det offentliges arbejde med at bringe ledige i job. Aftalen afsatte bl.a. penge til mere virksomhedsrettede forløb.
Effekt: 800 personer i arbejdsudbud og 0 kr. i ekstra velstand.
18. Refusionsreformen:
Denne aftale ændrede på det sindrige system af regler om refusion til kommunerne, som gælder på bl.a. beskæftigelsesområdet. Reformen gav større incitamenter for kommunerne til at få folk i job.
Effekt: 3.000 personer i arbejdsudbud og 2,2 mia. kr. i velstand.
19. Vækstpakken, 2014:
Denne aftale rummede en lang række af initiativer, som hver især ikke giver store ændringer i nationaløkonomien, men som til sammen alligevel giver et pænt bidrag. Bl.a. reducerede man såkaldte byrder for to mia. kr. på virksomhederne, ligesom man med flere initiativer gjorde det nemmere for virksomheder at tiltrække kapital.
Effekt: 1.300 personer i arbejdsudbud og 8,9 mia. kr. i velstand.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, V- og VLAK-regeringen (2015-2019):
Samlet resultat indtil videre: 4.650 personer i øget arbejdsudbud og 14 milliarder kroner i velstand.
Reformer:
20. Jobreform 1 og integrationsydelsen, 2015:
Med disse beslutninger leverede statsminister Lars Løkke Rasmussen på et centralt valgløfte – nemlig at sætte et nyt og »moderne« loft over kontanthjælpen, efter at den tidligere regering havde afskaffet Fogh-regeringens loft. Loftet skal bidrage til, at det gøres mere attraktivt at tage et arbejde. Samtidig blev integrationsydelsen genindført, hvilket betyder, at indvandrere skal leve for en endnu lavere ydelse.
Effekt: 1.200 personer i arbejdsudbud og 0,9 mia. kr. i velstand.
21. Finansloven, 2015:
Med denne finanslov blev registreringsafgiften sænket fra 180 pct. til 150 pct. Lavere registreringsafgift er en af de skattelettelser, der giver mest effekt for pengene.
Effekt: 500 personer i arbejdsudbud og 0,7 mia. kr. i velstand.
22. Finansloven 2016:
Også i denne finanslov var der billigere biler. Denne gang var det dog ikke for de dyreste biler. I stedet blev den grænse, hvor den høje afgift træder ind, forhøjet.
Effekt: 350 personer i arbejdsudbud og 0,3 mia. kr. i velstand.
23. PSO-aftalen, 2016:
Med denne aftale blev den såkaldte PSO-afgift afskaffet. PSO-afgiften blev betalt af både danskere og virksomheder over elregningen og var en central del af finansieringen af den grønne omstilling. PSO-afgiften var steget markant, fordi elprisen var faldet. Samtidig var der rejst tvivl om, i hvor høj grad den harmonerede med EUs regler på området.
Effekt: 750 personer i arbejdsudbud og 2,1 mia. kr. i velstand.
24. Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, 2017:
Denne aftale havde det erklærede formål at tage livtag med, at det for mange ikke kunne betale sig at spare op til egen pension. Samtidig blev det muligt at få udbetalt sin efterløn skattefrit i 2018.
Effekt: 700 personer i arbejdsudbud og 0,5 mia. kr. i velstand.
25. Aftale om omlægning af bilafgifter:
Så var det tid til endnu en runde med kig på bilafgifterne. Denne gang blev den lave registreringsafgift nedsat fra 105 pct. til 85 pct. Det blev også aftalt, at man skal kunne få fradrag i registreringsafgiften, hvis man køber sikre biler.
Effekt: 600 personer i arbejdsudbud og 0,5 mia. kr. i velstand.
26. Erhvervs- og iværksætterinitiativer, 2017:
Denne aftale skulle bl.a. styrke den danske aktiekultur ved at oprette den såkaldte aktiesparekonto. Samtidig blev der lavet en grænsehandelspakke, ligesom elvarmeafgiften blev nedsat.
Effekt: 350 personer i arbejdsudbud og en mia. kr. i velstand.
27. Skatteaftale, 2018:
Med denne aftale blev valgperiodens måske største samtaleemne – personskatten – afsluttet. Og det blev uden skyggen af de topskattelettelser, som Liberal Alliance havde sat næsen op efter. Til gengæld blev der lavet skattelettelser i bunden.
Effekt: 1.350 personer i arbejdsudbud og en mia. kr. i velstand.
28. Energiaftale, 2018:
Denne aftale satte de nye rammer for den grønne omstilling af det danske samfund. Bl.a. blev investeringerne i at udvide havvind forøget, ligesom afgifterne på el blev lempet. Samtidig blev en pulje afsat til at støtte grøn transport.
Effekt: 200 personer i arbejdsudbud og 0,6 mia. kr. i velstand.
29. Finansloven, 2018:
Endnu engang var der arbejdsudbud og BNP at hente i finansloven, som dog nok mest vil blive husket for at indføre et såkaldt »paradigmeskifte« i dansk udlændingepolitik. Når aftalen alligevel også er på denne liste, skyldes det, at regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om bl.a. at lave en såkaldt seniorpræmie for ældre.
Effekt: 1.300 personer i arbejdsudbud og en mia. kr. i velstand.
30. Øvrige tiltag, 2017 til 2018:
Udover alt det ovenstående har regeringen også lavet flere aftaler, som ikke påvirker arbejdsudbuddet, men som til sammen giver et løft i velstanden. Herunder en ny planlov.
Effekt: Nul personer i arbejdsudbud og 7,6 mia. kr. i velstand.
