Ikke alt er, som det plejer at være, efter at Donald Trump er blevet præsident i USA.
Således heller ikke i forholdet mellem Danmark og den magtfulde allierede på den anden side af Atlanterhavet.
Normalt er det en relation, som på regeringsniveau har været præget af ros, respekt og diplomatiske formuleringer.
Ingen af delene var dog særligt rigt repræsenteret, da finansminister Kristian Jensen (V) i oktober skulle udtrykke sin mening om en ny rapport fra Det Hvide Hus.
Rapporten, som er 71 sider lang, blev udgivet i slutningen af oktober i slutspurten mod det amerikanske midtvejsvalg.
Afsenderen er den amerikanske præsidents stab af økonomiske rådgivere i Det Hvide Hus – det såkaldte Council of Economic Advisers – som under overskriften »The Opportunity Costs of Socialism« tager livtag med socialismen i bred forstand.
Hele vejen fra Karl Marx over Sovjetunionen, Kina, Cuba og Venezuela – og med en smuttur til de nordiske lande, herunder Danmark, som flere gange er nævnt i rapporten.
»Det her er fake news direkte afsendt fra Donald Trump selv,« sagde finansministeren til DR.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kaldte det »helt absurd at betegne Danmark som et socialistisk land«.
Og statsminister Lars Løkke Rasmussen fulgte op.
»Jeg deltager til enhver tid i en konkurrence med amerikanerne om, hvem der har den bedste samfundsmodel,« skrev han på Facebook.
Det er også derfor, at Kevin Hassett i sidste uge var på besøg i Danmark.
Gennem sin karriere har han været økonomisk rådgiver for flere republikanske topfigurer, herunder tidligere præsident George W. Bush og tidligere præsidentkandidat John McCain.
For tiden er han cheføkonom for Donald Trump i Det Hvide Hus og derfor hovedmanden bag den omdiskuterede rapport.
En rapport, som i Hassetts øjne er blevet misforstået i Danmark, som han forklarer, da Berlingske møder ham til et interview en tidlig morgen på Copenhagen Admiral Hotel ved havnefronten i København.
Det er ikke hver dag, man ser Danmark omtalt i en rapport, som også tager livtag med Maos kommunistiske Kina og andre af verdenshistoriens socialistiske regimer.
Derfor er det naturlige åbningsspørgsmål til Kevin Hassett, om han virkelig anser Danmark for at være et socialistisk land.
»Nej,« siger han prompte:
»Et 100 procents nej.«
»Jeg respekterer virkelig statsministerens kommentar«
Kevin Hassett siger, at formålet med rapporten faktisk var det stik modsatte. Nemlig at fortælle de amerikanske venstreorienterede, at Danmark og de øvrige skandinaviske lande slet ikke er så socialistiske, som de har ry for.
»Der er en politisk historie fra venstrefløjen i USA om, at vi nærmest kan blive til en utopi, hvis vi bare kopierer det socialistiske Skandinavien. Men det er en fejlagtig måde at omtale Skandinavien på,« siger han.
I rapporten står der da også allerede i indledningen, at de nordiske lande »i mange henseender adskiller sig markant fra, hvad økonomer har i tankerne, når de tænker på socialisme«.
Eksempelvis konkluderer rapporten, at de nordiske marginalskatter »kun er en smule højere end i USA«, ligesom rapporten henviser til internationale undersøgelser, som placerer bl.a. Danmark som et land med højere økonomisk frihed end gennemsnittet i OECD.
Den konkluderer, at de nordiske lande slet ikke har de ting, som »moderne amerikanske socialister« argumenterer for – eksempelvis »højere selskabsskatter« og »tung regulering af virksomhederne«.
»I vores afdeling, som rådgiver den amerikanske præsident, var vi enige om, at det var afgørende, at vi skrev en rapport om socialisme, fordi den amerikanske ungdom er meget forvirret over, hvad socialisme er og ikke er,« siger Kevin Hassett.
Han mener derfor også, at det er ærgerligt, at rapporten har givet anledning til så stærke reaktioner i Danmark.
»For mig virker det desværre, som om mange i Danmark overreagerede på et grundlag, som ikke er, hvad der faktisk står i rapporten, men som var på baggrund af fejlagtige udlægninger af, hvad der står,« siger han.
Trods det forstår han dog sagtens, at statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte, at han gerne stiller op til en konkurrence om, hvem der har den bedste samfundsmodel.
»Jeg respekterer virkelig statsministerens kommentar. Alle lande bør have en leder, der elsker sit land,« siger Hassett, der under sit besøg i Danmark holdt møde med finansminister Kristian Jensen:
»Og jeg kan kun sige, at finansministeren forstår, at det ikke er fake news. Vi har mødtes, og vi har faktisk fået nogle positive kommentarer.«
På trods af at rapporten ifølge Kevin Hassett ikke var tænkt som et forsøg på at stemple Danmark som et socialistisk land, som der absolut ikke er grund til at være imponeret af, så indeholder den dog også en kritisk gennemgang af de nordiske lande.
Eksempelvis påpeger rapporten, at velstanden er mindst 15 procent lavere i de nordiske lande end i USA, hvis man kigger på BNP pr. indbygger, ligesom det fremføres, at det er dyrere at eje en bil i de nordiske lande, og at der er længere ventetider på specialiseret behandling.
Ifølge Kevin Hassett var formålet med det afsnit at dokumentere, at de nordiske lande ikke er nogen perfekt »utopi«.
»Men det virker, som om den del blev modtaget, som om det var et angreb, og det var det på ingen måde. Så når jeg ser tilbage, så er der ting, jeg ville have gjort anderledes. Og derfor vil vi klart revurdere, hvordan vi gør de her ting i fremtiden,« siger han.
Flere af de data, som økonomerne i Det Hvide Hus har valgt at kigge på i rapporten, er blevet kritiseret af eksperter, som påpeger, at man kunne have tegnet et andet billede ved at kigge på andre elementer.
Er du ikke enig i, at det er svært at sammenligne levestandarder på tværs af landegrænser?
»Der er bestemt vanskeligheder ved at lave de sammenligninger. Men på trods af de vanskeligheder er det muligt at gøre det. Økonomer måler typisk levestandarden ved at kigge på eksempelvis BNP eller forbruget, og det er, hvad vi har gjort,« siger Kevin Hassett.
Samlet set skal enhver nation frit træffe sine politiske valg om, hvordan samfundet skal udvikle sig. Og det med en bevidsthed om, at der er fordele og ulemper, uanset hvilken vej man vælger, argumenterer han.
»De nordiske lande har valgt at have høje skatter, og at mere service derfor skal leveres af det offentlige. USA har valgt det modsatte, nemlig at give folk lov til at træffe deres egne valg.«
Han påpeger også, at tal fra OECD viser, at amerikanerne arbejder væsentligt flere timer per borger, end tilfældet er i Danmark, hvilket ifølge ham er den mest væsentlige forklaring på velstandsforskellene.
Alligevel har flere undersøgelser placeret det danske folk blandt de lykkeligste i verden.
»Og det er faktisk et fint billede på, at ethvert land skal vælge sin egen vej. For folk, der arbejder rigtig meget i USA, tenderer til at være rigtig glade for det. Så noget tyder på, at amerikanerne er gladere for at arbejde meget. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Måske er det en sociologisk ting,« siger han.
Cheføkonomen fortæller desuden, at han under sit besøg i Danmark er blevet gjort opmærksom på flere fejl i rapporten. Det Hvide Hus har således lavet en regnefejl, der får Danmark til at fremstå som billigere at eje en bil i, ligesom at man har regnet forkert, når det kommer til gevinsterne ved at tage en uddannelse.
»De ændringer vil vi foretage, og vi tager det meget seriøst,« siger han.
Den svære balance
Læser man rapporten, træder det tydeligt frem, at den også er et ideologisk skrift, som forsøger at levere skyts til at angribe socialistisk tænkning.
Rapporten gennemgår nogle af de klassiske debatter, der har optaget borgerligt tænkende mennesker over de seneste årtier.
Centralt i det står kritikken af staten.
Rapporten argumenterer for, at det som udgangspunkt er dårligt, hvis staten har ansvaret for at bruge for mange af borgernes penge.
Omvendt er staten alligevel nødvendig for at skabe et godt samfund. For hvis der ikke var nogen stat til at sikre det, der er alment godt – eksempelvis et stærkt militær – risikerer man nemlig, at der opstår problemer med free riders, som ikke gider at betale til det fælles bedste, men som alligevel får glæde af, at andre gør det.
Med andre ord:
Når man skal bygge det optimale samfund, skal det ske i balancen mellem de to ting, argumenterer rapporten.
Kigger man på forskellene mellem Danmark og USA, er der ingen tvivl om, at Danmark har tungere vægt på det ben, der handler om offentligt forbrug. Trods det er Danmark en »succesfuld nation«, og det er interessant, mener Trumps cheføkonom – det er, som om noget der i teorien ikke burde køre særlig godt, alligevel fungerer.
Hans bud på en forklaring er, at det offentlige har fundet veje til at samarbejde med private aktører om at levere velfærdsydelser.
Et samarbejde, som, tror han, er lettere at få op at køre i et lille land med en lille befolkning end i et stort og folkerigt land som USA.
»Min intuition har altid været, at det, der skaber vækst i det lange løb, er innovation. Og at det offentlige ikke er innovativt. Men det, der er spændende ved de skandinaviske lande, er, at regeringerne faktisk har været innovative på en måde, som gør, at selv om regeringerne bruger en stor del af pengene, så er det tit leveret i samarbejde med markedet,« siger han:
»På den måde har I gjort brug af det private, og det har svækket sammenhængen mellem et højt offentligt forbrug og graden af vækst. Det er noget, der er grundlæggende interessant.«
Kan man ikke argumentere for, at den danske model faktisk er bedre egnet til den moderne verden med globaliseringen og den store konkurrence, eksempelvis fordi vi giver fri uddannelse til folk, så alle får en mulighed for at være produktive?
»Jamen – vi har faktisk fri uddannelse, helt indtil man når universitetsniveauet. Men vi har private gymnasier, som kan konkurrere med de offentlige, og vi har private og offentlige universiteter til at konkurrere med hinanden. Jeg tror, at vitaliteten skabt af den konkurrence er en af forklaringerne på, at de amerikanske universiteter er blandt de bedste i verden,« siger Kevin Hassett.
Han tror til gengæld, at Danmark set i et internationalt perspektiv er forud for sin tid, når det kommer til at skaffe indtægter til velfærd.
I Danmark har vi nemlig allerede høj moms og høje forbrugsskatter. Og for nationer i den moderne verden vil det netop blive en bunden opgave at omlægge hele deres offentlige økonomi, så den mere baserer sig på den form for skatter end skat på eksempelvis selskaber og arbejde, forudser Hassett.
»På den måde er I foran på kurven. I har blandt andet en meget høj moms, som allerede nu udgør en stor del af jeres indtægter, hvilket set fra et økonomisk synspunkt er meget optimalt. Om 20-30 år vil alle lande skulle finansiere sig med den form for skatter, fordi de er den mest effektive vej til at skabe indtægter for staterne i en moderne verden,« siger han.
Den omlægning vil for mange lande – og trods alt også Danmark – kræve meget store ændringer i vores skattesystemer. Tror du ikke, at det vil være svært politisk?
»Det er helt klart svært at kigge på de erfaringer, forskellige lande har haft med at ændre deres skattesystemer, uden også at kigge på de udfordringer, som det har givet politisk. Vores oplevelser med det i USA vil ikke være nogen undtagelse,« siger han.
Kevin Hassett tror samtidig, at alle lande vil være nødt til at overveje, hvor høje deres skatter er på eksempelvis kapital, hvis man vil »vinde« som nation.
»I en globaliseret verden er kapital meget mobil, som vi kan se med de mange virksomheder, der flytter fabrikker til de lavest beskattede lande,« som han siger.
Regeringen: Godt, vi råbte op
Finansminister Kristian Jensen siger, at han »kan bekræfte, at vi har haft et rigtig godt møde«.
Han siger, at det, der fik den danske regering til at reagere, ikke så meget var rapporten i sig selv, men at Det Hvide Hus’ presseafdeling i debatten op til midtvejsvalget begyndte at bruge rapporten til at betegne Danmark og de øvrige nordiske lande som hjemsted for fejlslagne socialistiske politikker.
»Men Kevin Hassett har bekræftet over for mig, at den udlægning ikke var rigtig, og at Danmark på nogle områder faktisk har større økonomisk frihed end USA. Så det, vi ikke kunne genkende, var, hvordan rapporten blev brugt i den amerikanske debat. Når jeg ser tilbage og efter at have talt med Kevin, så ville jeg have gjort det mere klart,« siger han.
Kristian Jensen mener dog, at det kastede noget positivt af sig, at han og flere andre repræsentanter fra regeringen besluttede sig for at reagere usædvanligt skarpt.
»Jeg tror, at en af grundene til, at han benyttede et besøg i Europa til at kigge forbi Danmark, var den modtagelse, vi gav den. På den måde var det godt at råbe op, fordi vi så fik et møde med ham, som har givet mig en åben invitation til at mødes med ham i Det Hvide Hus, hvor han faktisk er en af de personer, der faktisk bliver lyttet til,« siger Kristian Jensen.
