LA: Inklusion handler ikke kun om trivsel

Det glæder Liberal Alliance, at folkeskoleleverne ifølge en ny undersøgelse trives godt med inklusion. Men så længe vi ikke undersøger, om eleverne også lærer det, de skal, kan vi ikke bruge det til noget, mener partiets undervisningsordfører.