Kan du ikke sige, om du bakker op om den beslutning, der er truffet af regeringen?

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil nu for anden dag i træk ikke svare på, hvad hun mener om et tørklædeforbud til landets dommere. En beslutning, hun i en kronik advarede regeringen mod at træffe, hvor hun blandt andet beskrev det som en diktaturstat værdigt. Nu er beslutningen så truffet og Rønn Hornbech er lukket som en østers. Næsten.

»Jeg ved, hvem I er,« siger Rønn Hornbech uden for Christiansborg ved middagstid, efter at hun har brugt det meste af formiddagen på at løbe væk fra pressen.

Hun tager kun sin mobiltelefon frem for at fotografere journalisterne, men vender den forkert. Kameraet peger mod hende selv:

»Jeg kan godt sige til jer: Jo længere tid I kommer rendende efter mig og på en meget utilbørlig måde ikke respekterer mit privatliv eller private samtaler, jo længere tid går der, før jeg overhovedet nogensinde vil tale med jer. I er skrevet op. Jeg ved, hvem I er.«

Hvad mener du med, at vi bliver skrevet op?

»Jeg skal da huske, hvem det er der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og hvem der ikke kan.«

Ellers havner vi i den sorte bog?

»Ja.«

Vil du så aldrig sige noget mere?

»Jo længere tid I opfører jer dårligt, jo værre bliver det for jer.«

Det er vel ikke at opføre sig dårligt at spørge, om du er enig i regeringens politik?

Rønn begynder at gå.

Er det en statshemmelighed?

Intet svar.

Rønn Hornbech nikker og går.

Men ude på Christiansborg Slotsplads bliver der pludselig løftet lidt af sløret for statshemmeligheden. De strejkende sygeplejersker bryder ud i spontane klapsalver, da integrationsministeren kommer gående. Flere er henne ved hende og trykker hendes hånd. De takker hende for hendes kamp mod den gængse holdning i udlændingedebatten og for hendes kronikker.

»De betyder rigtig meget for mig. Det skal du bare vide,« siger en gråhåret dame.

En mørklødet radiograf med tydelig accent holder længe på ministeren. Han taler, mens han skiftevis tager hendes hånd og lægger hænderne på sit hjerte. Igen og igen fortæller han Birthe Rønn Hornbech, hvor vigtigt et arbejde hun gør. Hvor dygtig hun er. Og hvor vigtigt det er, at hun får sagt sin mening.

»Det skal bare siges. Det er vigtigt, at det bliver sagt,« siger han.

Birthe Rønn takker venligt de mange fans. Og så kommer et lille flig af statshemmeligheden frem, og noget tyder på, at Rønn er rygende uenig i regeringens forbud mod tørklæder:

»Jeg kan jo bare sige, hvad jeg mener. Men jeg kan jo ikke tvinge alle de andre, når jeg er alene,« forklarer hun i flere omgange.

Da hun går derfra med retning mod ministeriet, forsøger Berlingske Tidende – som tilfældigvis også befinder sig på Slotspladsen på jagt efter statshemmeligheder – at få svar på det helt store spørgsmål:

Vil Birthe Rønn Hornbech – integrationsministeren – støtte sin egen regering, når den til efteråret fremsætter et lovforslag om at forbyde religiøs hovedbeklædning i danske retssale? Eller vil hun måske stemme imod?

Personlig forfølgelse
Men hun vil ik ke svare.

»Jeg bryder mig ikke om den her personlige forfølgelse,« er hendes kommentar.

Det er jo ikke forfølgelse, jeg spørger bare, hvad du mener!

»Jo det er. Og nu er du nødt til at respektere, at jeg følges med denne herre,« siger hun med henvisning til sin embedsmand, der trækker sin cykel ved siden af.

Inden da har sygeplejerskerne foræret Rønn en T-shirt med »Ligeløn – Det handler om vilje.«

»Ja, det handler om vilje, Birthe,« understreger sygeplejersken, der rækker gaven frem.

Inde bag Borgens mure er Birthe Rønn på andet døgn dagens store samtaleemne. Ingen anden politiker ville optræde, som hun gør. Meget handler om moderne kommunikation, spindoktor og strategi, men ikke for Rønn Hornbech.

Det gør uden tvivl dansk politik sjovere. Men det sætter også tingene på spidsen i en sådan grad, at hendes partifælle, Folketingets formand, Thor Pedersen ikke kunne dy sig for en spydighed fra landets fineste talerstol, da han i går formiddag læste følgende op i folketingsalen:

»Næste punkt på dagsordenen er 2. behandling af lovforslag nummer L75. Det er forslag til lov om ændring af lov om begravelse og ligbrænding af kirkeministeren,« hvorefter han knastørt og til salens morskab konstaterede:

»Der er et mellemrum imellem ordvalget.«