Historikere: Nyrup var en bedre statsminister end Fogh

28 eksperter har for Berlingske.dk kåret »Danmarks bedste statsminister«. Nyrup rangerer to pladser over Fogh.

Nyrup var en bedre statsminister end Fogh ifølge 28 historikere og politiske eksperter, Berlingske.dk har spurgt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Poul Nyrup Rasmussen kunne ikke slå Anders Fogh Rasmussen i valgkampen i 2001, Mogens Lykketoft kunne heller ikke i 2005, Helle Thorning-Schmidt sagde: »Jeg kan slå Fogh«, men klarede den alligevel ikke, da slaget endelig stod i 2007. Men nu er det langt om længe lykkedes for Socialdemokraterne - i et historisk perspektiv.

Berlingske.dk har bedt i alt 28 historikere og politiske eksperter om at vurdere de ni længst siddende danske statsministre ud fra forskellige egenskaber som karisma, lederevner, udenrigspolitisk tæft, samarbejdsevne og økonomisk styring. Her lander Poul Nyrup Rasmussen på en fjerdeplads og slår dermed den nyligt afgående regeringsleder Anders Fogh Rasmussen, som ender på en sjetteplads.

Socialdemokraternes næstformand Morten Bødskov kalder resultatet af undersøgelsen fantastisk og bekræftende:

- Det er dejligt, at Nyrups regeringsperiode vinder stor respekt. Det er ikke noget, der overrasker mig. Nyrup lavede en historisk genoprejsning af Danmark, siger Morten Bødskov til Berlingske.dk.

Derudover kan Morten Bødskov glæde sig over, at hele top-tre består af formænd for Socialdemokraterne. Øverst på podiet står landsfaderen Thorvald Stauning, H.C Hansen får andenpladsen, mens bronzemedaljen går til Jens Otto Krag.

  • Se hele listen: Danmarks bedste statsminister
  • Venstre: Anerkender ikke undersøgelsen
    I undersøgelsen ender Fogh på en samlet sjetteplads med 6,63 point, mens Nyrups 7.00 point ud af 10 mulige er nok til en fjerdeplads.

    Nyrup slår Fogh i "politisk samarbejdsevne", "udenrigspolitisk tæft" og "økonomisk styring," hvor Nyrup vinder en førsteplads.

    Fogh har dog krammet på Nyrup i to kategorier: "Personlig gennemslagskraft og karisma" og "lederevner i forhold til eget parti," hvor Fogh tager en andenplads, mens Nyrup får en næstsidsteplads.

    Politisk ordfører for Venstre Inger Støjberg giver ikke meget for undersøgelsen.

    - Anders Fogh Rasmussen gik af søndag, og det er for tidligt at vurdere ham i et historisk lys. Der er netop nu for mange politiske meninger, og det er ikke eksakt videnskab, siger hun til Berlingske.dk.

    I "økonomisk styring" får Nyrup førstepladsen og Fogh en midterplacering blandt de ni statsministre. Inger Støjberg kan ikke forlige sig med resultatet.

    - Fogh har lavet skattestop og kommet med tre skattenedsættelser, samtidig med at danskerne har fået øget velfærd. Jeg kan slet ikke forstå, at Nyrup har slået Fogh i den kategori, så derfor giver det ikke meget mening, at jeg kommenterer på undersøgelsen, når jeg ikke anerkender den, siger hun.

    Her kan du se hvordan vi gjorde, og hvilke eksperter vi har spurgt.

  • Kommentar: Ditlev Tamm: Fogh skulle i top-tre
  • Kommentar: Historiker: Stauning kan ikke diskuteres