Ellemann til angreb på Mette Frederiksens magtgreb og »respektløs« Bramsen: Vil løsrive Forsvarskommando

Venstre vil adskille Forsvarets øverste ledelse fra Forsvarsministeriet og gøre det til en selvstændig enhed. Dermed indleder Jakob Ellemann-Jensen et frontalangreb på regeringens struktur for det danske forsvar, som traditionelt præges af bred politisk enighed. Trine Bramsens behandling af ny forsvarschef er »respektløs«, mener Ellemann. Blå partier bakker op.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og forsvarsordfører Lars Chr. Lilleholt vil adskille Forsvarskommandoen fra Forsvarsministeriet som en konsekvens af regeringens styring af den øverste ledelse for det danske forsvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Statsminister Mette Frederiksens (S) og i særdeleshed forsvarsminister Trine Bramsens (S) greb om Forsvarets øverste ledelse er blevet så fast, at det er i færd med at svække dansk militær og kan så tvivl om de militærfaglige anbefalinger, der er afgørende for landet i en sikkerhedspolitisk anspændt periode.

Så hård lyder kritikken fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der ønsker at løsrive forsvarschefen og Forsvarskommandoen fra den nuværende position som en enhed under Forsvarsministeriet og forsvarsminister Trine Bramsen for i stedet at gøre det til en selvstændig militærledelse.

»Vi ønsker at give forsvarschefen en stærkere rolle og helhedsansvaret for Forsvaret. Vi ønsker, at der igen skal være armslængde til politikerne og forsvarsministeren og sikre, at forsvarschefen i højere grad bliver reel forsvarschef. Embedsmænd er fremragende. Soldater er også fremragende, men det er to forskellige ting. Forsvarschefen er soldat, og der er en faglighed, man risikerer at tilsidesætte i den nuværende situation,« siger Jakob Ellemann-Jensen til Berlingske.

Sammen med partiets forsvarsordfører og mangeårig minister Lars Chr. Lilleholt indleder Ellemann med sit ønske om at løsrive Forsvarskommandoen et frontalangreb på regeringens struktur for det danske forsvar, som ellers er et område, hvor der traditionelt hersker bred politisk enighed.

Ellemann og Lilleholt ser gerne adskillelsen ske hurtigst muligt, og ellers vil det være et vægtigt krav for Venstre i forbindelse med de politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig fra 2023.

»Når du er øverstkommanderende for mænd og kvinder, der risikerer deres liv ved at tage i krig for alle os andre, kræver det, at der er den nødvendige pondus, som forsvarsministeren har fjernet med sin ageren over for forsvarschefen,« siger V-formand Jakob Ellemann-Jensen. Her ses Livgardens 4. kompagni fra en tidligere øvelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Tilbage i slutningen af 2011 indledte den daværende socialdemokratiske forsvarsminister Nick Hækkerup et arbejde med at nedlægge Forsvarskommandoen som en selvstændig enhed og i stedet for lægge den overordnede kommandomyndighed for Danmarks militær ind under Forsvarsministeriet.

Nedlæggelsen skete som led i en større spareplan, og trods kritik fra en række partier i forsvarsforligskredsen blev lovforslaget med visse ændringer vedtaget i 2013 med stemmer fra blandt andre Enhedslisten som den daværende regerings parlamentariske grundlag.

»I dag er Forsvarskommandoen en af flere styrelser i Forsvarsministeriet, og med Hækkerups omorganisering fjernede man flere vigtige ting fra forsvarschefen og lagde det ind under ministeriet. Vi vil igen gøre det til en selvstændig enhed. Forsvarschefen står i spidsen for at udsende danske soldater i internationale operationer, og det er helt, helt afgørende, at han i den egenskab har den nødvendige styrke og tillid blandt soldaterne,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Et omdiskuteret interview og en særlig titel

Udmeldingen fra Venstre kommer efter en turbulent tid for forholdet mellem Forsvaret og forsvarsminister Trine Bramsen.

Det har således vakt furore, at Trine Bramsen ved flere lejligheden har insisteret på at omtale den nyligt udnævnte forsvarschef, Flemming Lentfer, som »styrelseschef«, ligesom Bramsen sad med ved et omdiskuteret tiltrædelsesinterview med Lentfer.

Et dobbeltinterview med Ritzau, som Bramsen udvandrede fra i vrede. Ifølge Ritzau-journalisten fordi spørgsmålene var rettet mod den nye forsvarschef og ikke forsvarsministeren, mens Bramsen efterfølgende anklagede journalisten for at have opført sig »ubehøvlet« og »uvornt«

I januar gjorde Trine Bramsen det over for netmediet Olfi klart, at det efter ministerens opfattelse primært tilkommer politikere at udtale sig om Forsvaret, mens forsvarschefen som »styrelseschef« ikke ventes at spille nogen særlig rolle i den offentlige debat.

Bramsens ageren over for Forsvaret har ad flere omgange ført til hård kritik fra de militære geledder.

Til Berlingske har en stribe nuværende og tidligere ansatte i Forsvaret, såvel almindelige soldater som højtstående officerer, kritiseret Bramsen for at gøre skade på Forsvarets troværdighed i offentligheden og på respekten for forsvarschefen på de indre linjer.

Jakob Ellemann-Jensen lægger ikke skjul på, at Trine Bramsens håndtering af den nye forsvarschef er en udløsende faktor for forslaget om igen at adskille Forsvarets øverste ledelse fra ministeriet.

»Forsvarsministeren har udvist en manglende respekt for forsvarschefen og en manglende forståelse for Forsvaret. Når du er øverstkommanderende for mænd og kvinder, der risikerer deres liv ved at tage i krig for alle os andre, kræver det, at der er den nødvendige pondus, som forsvarsministeren har fjernet med sin ageren over for forsvarschefen. Det har været vigtigt for forsvarsministeren at udstille udadtil, hvem der bestemmer, men det er ingen forsvarschef i tvivl om, og derfor er der ingen grund til at statuere det på så ydmygende en måde. Det er respektløst,« siger han.

Senest har man i Forsvarsministeriet oprettet et nyt sekretariat, der skal sikre mere fokus på politisk kommunikation, men fagfolk og ansatte i Forsvaret frygter, at militærfaglighed vil blive fortrængt af politiske præferencer.

Grebet om magten

Hos Venstre ser man med bekymring på udviklingen og mener, at forsvarsministerens stramme styring af det danske militær risikerer at påvirke en afgørende militærfaglig rådgivning til politikerne.

»Vi står i et sikkerhedspolitisk billede, hvor der er brug for, at Danmark agerer stærkt og aktivt i forhold til internationale aktioner i forhold til det arktiske område, og med en Putin, der agerer uforudsigeligt. Vi er brug for sikkerhed for, at de anbefalinger, der kommer fra forsvarschefen, sker med armslængde til politikerne og ikke har været igennem et politisk filter, inden de når frem til politikerne,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Ellemann-Jensen supplerer:

»Vi har set under coronakrisen, at regeringen politiserer sundhedsfaglige beslutninger i meget høj grad. Det er jeg meget nervøs for, at man gør eller kommer til at gøre på det militærfalige område med en forsvarschef placeret så direkte under ministeren.«

Samtidig ser Venstre-formanden situationen med Forsvarskommandoen som selve billedet på en regering og en statsminister, der har centraliseret magten.

»Vi oplever en regering, der på alle områder forsøger at detailstyre tingene ned til den mindste detalje. Det mener jeg er et stort problem. Det er også et problem, når man tager fagligheden som gidsel, uanset hvilket område det er, og bruger det som et politiserende greb. Vi skal have lov at mene noget forskelligt om sundhed og om forsvarspolitikken, men den faglige indstilling skal man respektere, og jeg synes at se, at regeringen har en tendens til at overskride grænsen mellem politik og faglighed,« siger Jakob Ellemann-Jensen:

»Hvis statsministeren skal være den person i Danmark, der ved mest om sundhedspolitik, forsvarspolitik og landbrugspolitik, ender vi et uheldigt sted.«

I har selv siddet med det politiske ansvar. Hvorfor har I så ikke gjort det her tidligere?

»Vi overtog i 2015 implementeringen af reformen, og forsvarets organisering laver man ikke bare om fra den ene dag til den anden. Vi var parate til at give det en chance, men vores konstatering er nu, at det ikke fungerer,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Argumentet har været, at det giver et tættere og bedre samarbejde. Giver det ikke god mening?

»For os handler det om, at vi skal kunne have tillid til, at den militærfaglige rådgivning, vi modtager, er uafhængig. Jeg har tillid til forsvarschefen, men tilliden til ministeren kan ligge på et meget, meget lille sted,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Du siger, at forsvarsministeren behandler forsvarschefen respektløst ved blandt andet betegne ham som »styrelseschef«, men er det ikke bare et navn?

»Det vidner om en meget lille forståelse for, hvad forsvaret er for en institution. Forsvaret er så pædagogisk indrettet, at du bare kan kigge på skuldrene eller brystet af folk, og så er man ikke i tvivl om, hvem der bestemmer. Det er et meget hierarkisk system, og det skal man ikke forsøge at underminere udefra som minister. Det er en del af kongeriget, man bør vise en større respekt og ydmyghed. For os er forsvarschefen meget mere end en styrelseschef, og vi ønsker, at forsvarschefen skal have den rolle og respekt, embedet fortjener. Det oplever vi ikke i øjeblikket.«

Forsvarsminister: »Et tæt og tillidsfuldt samarbejde«

På Christiansborg lyder der positive toner fra de blå partier til forslaget om at gøre Forsvarskommandoen til en selvstændig enhed.

»Jeg vil gerne tilbage til den gamle model. Det var en forkert beslutning, at man i sin tid lagde Forsvarets ledelse så tæt ind under ministeriet. Forsvarskommandoen er gledet ind og er blevet ministeriel,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Søren Espersen.

Også hos Det Konservative Folkeparti ser man positivt på en adskillelse af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

»Det vil ikke alene give Forsvaret den nødvendige og fornødne plads og styrke til at fungere som militærfaglig virksomhed uafhængigt af ministerens politiske ståsted. Det vil også styrke den demokratiske gennemsigtighed, at offentligheden kan se, hvad der er politik, og hvad der er militær,« siger forsvarsordfører Niels Flemming Hansen.

LA-forsvarsordfører Henrik Dahl efterlyser ligeledes en større opdeling.

»Det mest problematiske i den nuværende struktur er, at i en militær organisation skal chefen have ansvaret, og det bliver noget mudder i dag, hvor du får blandet politik og faglighed sammen,« siger han.

Hos Nye Borgerlige, der ikke er en del af forsvarsforliget, bakker man også forslaget op.

Berlingske har efterspurgt en kommentar fra forsvarsminister Trine Bramsen til kritikken fra Ellemann-Jensen af hendes ageren over for den nye forsvarschef. Det har forsvarsministeren ikke ønsket at svare på.

Om forslaget om at løsrive Forsvarskommandoen fra ministeriet udtaler Trine Bramsen i en skriftlig kommentar.

»Jeg har stor respekt for den militærfaglige rådgivning og har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forsvarschefen og den øvrige forsvarsstab,« lyder det fra ministeren, der peger på, at den nuværende struktur så dagens lys på baggrund af »en lang række interne kampe og dårlige sager og manglende overblik over økonomien«:

»Strukturen blev vedtaget med bred opbakning fra Folketinget inklusive Venstre. Venstre er altid velkommen til at rejse forslag i relation til forsvaret i forligskredsen.«

Bag det nuværende forsvarsforlig, der gælder frem til 2023, står Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti samt Liberal Alliance.