Efter rød splittelse forsvarer Tesfaye ja til paradigmeskiftet: »Det vil vi gerne støtte helhjertet«

Trods krads kritik og stærke ønsker fra resten af oppositionen, afviser Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, at partiet vil sætte integrationsydelsen op direkte efter et valg, hvis partiet får regeringsmagten.

g
»De børnefamilier, som i dag er på integrationsydelse, har i forvejen et lidt for skrabet budget. Vi synes ikke rigtig, at ydelserne tager nok hensyn til, at de her børn skal have mulighed for at leve et nogenlunde liv. Når det bliver sat ned med 2.000 kroner per familie, kan vi under ingen omstændigheder støtte det,« siger Mattias Tesfaye. Alligevel fastholder han, at partiet vil stemme for en lavere integrationsydelse.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

De borgerliges paradigmeskifte i udlændingepolitikken har sat Socialdemokratiet i en kattepine.

Partiet er for selve paradigmeskiftet, der skal fokusere på, at flygtninge kun skal have midertidigt ophold, men de er imod, at man nedsætter integrationsydelsen til flygtninge med 2.000 kroner.

Socialdemokratiet har opfordret regeringen til at opdele lovforslaget, så partiet kunne stemme for det ene og imod det andet, men det har regeringen afvist, og i denne uge besluttede Socialdemokratiet så at stemme for det samlede lovforslag – og altså også den nedsatte ydelse.

Det har vakt forargelse blandt oppositionspartierne.

Socialdemokratiet er fortsat imod den lavere ydelse, hvilket partiet også får skrevet ind i en betænkning til lovforslaget, men alligevel vil partiet i ca. 12 måneder efter et valg med rødt flertal fastholde reduktionen, selvom de andre partier i oppositionen vil hæve ydelsen igen.

Det skyldes, at Socialdemokratiet vil nedsætte en kommission, der skal se på ydelser samlet set i ca. 12 måneder, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye (S).

»De børnefamilier, som i dag er på integrationsydelse, har i forvejen et lidt for skrabet budget. Vi synes ikke rigtig, at ydelserne tager nok hensyn til, at de her børn skal have mulighed for at leve et nogenlunde liv. Når det bliver sat ned med 2.000 kroner per familie, kan vi under ingen omstændigheder støtte det.«

Men I støtter det jo faktisk med jeres stemmer?

»Vi vil gerne vise, at der er meget bred opbakning til hele ideen om midlertidighed, som er det bærende princip i det, der er blevet kaldt paradigmeskiftet. Derfor siger vi, at vi er imod nedsættelse af ydelsen, men vi er for paradigmeskiftet. Det ærgrer os, at regeringen ikke vil skille det ad.«

Er I villige til at sætte ydelsen op efter et valg med rødt flertal, mens kommissionen arbejder, hvis det er et krav fra de fire andre partier i oppositionen?

»Det er ikke vores politik. Vi vil afvente en kommissions beretning.«

Men er I åbne for det?

»Jeg synes, det ville være at sy en lap over et system, der i forvejen er rimelig lappet.«

Kan du forstå, hvis danskerne ikke forstår, at I stemmer for noget, I er imod?

»Jeg forstår, at det skaber forvirring. Men det skyldes, at Inger Støjberg insisterer på at behandle pærer og bananer i samme lovforslag. Det er Christiansborg-drilleri, for det skaber den her forvirring i befolkningen, og det er der ingen grund til. Vi er tilhængere af paradigmeskiftet, men modstandere af at nedsætte integrationsydelsen.«

I er valgt for at stemme for det, I tror på, og imod det, I ikke tror på. I kunne stemme gult, når I ikke er enige i hele lovforslaget. Men I stemmer grønt alligevel for. Er det ikke Christiansborgsk?

»Hvis man læser lovforslaget, er det tydeligt, at langt det meste kan vi godt støtte. Så er der integrationsydelsen, som vi ikke kan støtte.«

Så kunne I jo stemme gult eller imod i protest?

»Jo, men det ville også sende det signal, at vi ikke bakker fuldtonet op om paradigmeskiftet. Men det vil vi gerne støtte helhjertet.«

Det kan næsten lyde som om, jeres stemme i højere grad er signalpolitisk og skal vise, at I lige så gerne vil stramme udlændingepolitikken, som DF og regeringen, når I stemmer for noget, I faktisk er imod?

»Jeg kan godt høre, at der er mange, der fortolker en masse motiver ind i det, men jeg synes egentlig, at vores politiske melding er ret klar. Der er ikke noget, der er fejet ind under gulvtæppet.«

»Sådan fungerer Christiansborg heldigvis ikke«

Blåstempler I ikke noget, I er imod, når I alligevel stemmer for det?

»Sådan fungerer Christiansborg heldigvis ikke. Der bliver hele tiden stemt om lovforslag, hvor man kan være for noget af lovforslaget og imod noget andet. Så skriver man i betænkningen, hvad man er imod og for.«

Du synes ikke, det er dobbeltmoralsk at stemme for noget, som I grundlæggende er imod?

»Ikke, hvis man klart skriver i en betænkning og siger højt fra en talerstol, hvad vi er imod.«

Hvad kan de familier, der får 2.000 kroner mindre om måneden, bruge det til, at du fra en talerstol siger, du er imod det, men alligevel er med til at sikre, at det rammer dem?

»De kan få vores fuldstændige klare besked på, hvad vores holdning er, og hvad vi vil gøre, hvis vi kommer til magten.«

Det I vil gøre, hvis I kommer til magten, er at holde fast i den lavere ydelse i minimum 12 måneder?

»Ja, det har vi sagt hele tiden. Hvis vi kommer til magten, nedsætter vi en kommission, som kommer med anbefalinger til det samlede ydelsessystem.«

Men det kan de ikke spise eller tage på. Så hvad kan de familier, der mangler 2.000 kroner om måneden, bruge det til, at du ikke har lyst til at sætte ydelsen ned, men gør det alligevel?

»De kan glæde sig til, at Mette Frederiksen bliver statsminister, for så vil der gå maksimalt 12 måneder, før der bliver fremlagt et system, som sørger for, at nogle af de børn, der er i klemme i dag, ikke er det i fremtiden.«

Men i de 12 måneder skal familierne fortsat have en lavere ydelse?

»Ja, mens vi tænker, vil ydelserne fortsætte, det er rigtigt.«

Kræver bred opbakning i Folketinget

Når nu alle de andre fire partier i oppositionen vil have sat ydelsen op igen, og I faktisk er imod overhovedet at sætte den ned, hvorfor kan vælgerne så alligevel ikke regne med, at den bliver sat op igen?

»Jeg gætter på, at der ikke kun sidder fem partier i Folketinget efter valget. Uanset, om der er rødt eller blåt flertal, skal der 90 mandater til at ændre lovgivning. Derfor kan man ikke bare forstå dansk politik ud af, hvordan halvdelen af Folketinget tænker. Det bliver nødt til at være noget, der er opbakning til bredt i Folketinget.«

Jeg troede faktisk netop, det var sådan, politik skulle forstås? Altså hvis der er rødt flertal, er det vel mandater nok til at sætte ydelsen op igen?

»Vores ambition er at lave en politik om integrationsydelsen ind over midten.«

Så I vil faktisk kun sætte den op igen, hvis I kan sikre en aftale ind over midten?

»Der er ikke nogen, der har vetoret, men jeg siger, hvad der er vores politiske ambition. Det er at skabe ro om ydelserne, så de ikke bliver ændret igen.«

Jeg forstår det ikke. Selvom jeg som vælger stemmer på Socialdemokratiet, som er imod at sætte ydelsen ned, og der er enighed blandt de andre røde partier om at sætte ydelsen op igen, kan jeg alligevel ikke regne med, at det sker, hvis I får regeringsmagten?

»Man kan være sikker på, at Socialdemokratiet vil nedsætte en kommission, som efter 12 måneder kommer med sine anbefalinger. Så er det helt legitimt, at andre partier også har ønsker til, hvad de gerne vil have.«