Efter debat om udklædningsfester på universiteter skal minister nu i samråd: »Det er et mindretalstyranni, som bestemmer, hvem der nu skal føle sig krænket«

I kølvandet på flere sager om universiteter, der har indført begrænsninger over for traditioner og adfærd, ønsker De Konservative, at uddannelses- og forskningsministeren svarer på, hvordan man sikrer studerendes frihed til at ytre og udfolde sig.

Ifølge De Konservative er ytringsfriheden på universiteterne under pres, hvilket ifølge partiets uddannelses- og forskningsordfører især er problematisk, fordi netop universiteter skal være rummelige institutioner for alle mennesker og alle holdninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

I årevis har statskundskabsstuderende på Københavns Universitet skudt studielivet i gang med et introforløb, der blandt andet har indeholdt en gimmick: Hvert af introholdene skulle klæde sig ud som en bestemt nationalitet.

For nylig besluttede universitets Institut for Statskundskab, at dette fremover skal være forbudt, fordi studerende ved flere lejligheder har klaget over traditionen.

Beslutningen har vakt kritik fra flere sider, og nu vil De Konservative have uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, siger partiets uddannelses- og forskningsordfører, Katarina Ammitzbøll.

»Selvfølgelig skal vi behandle hinanden med respekt, for vi må ikke chikanere, og der må ikke være hadefuld tale eller lignende, men der skal være ytringsfrihed og plads til at udfolde sig – især på universiteterne. Og nu er vi ved at komme ud på en glidebane,« mener Katarina Ammitzbøll.

De seneste år har ifølge hende budt på adskillige tilfælde, hvor ytringsfriheden på landets universiteter er kommet under pres.

Hun henviser især til de nu forbudte mexicanerfester på Københavns Universitet, til episoden, hvor en underviser på CBS følte sig krænket af sangen »Den danske sang er en ung blond pige«, og hun henviser til, at ledelsen på Københavns Universitet har opfordret undervisere til at undgå at anvende kønnede ord som »mænd« og »kvinder«.

»Det er et mindretalstyranni, som bestemmer, hvem der nu skal føle sig krænket, og så bliver vi så oversensitive i vores kultur, at man til sidst nærmest ikke må udtrykke sig,« siger Katarina Ammitzbøll.

Hvad vil I have, at ministeren skal gøre ved det?

»Hun kan for eksempel sende et hyrdebrev til ledelserne på universiteterne om, at studerende har ytringsfrihed, og at der er en grænse for, hvad man kan forbyde og sanktionere.«

Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører

»Jeg synes, vi tager nogle skæve hensyn, hvor det går ud over vores ytringsfrihed og vores tro på, at vi kan udtrykke det, vi vil, samtidig med at vi beholder den respektfulde tone over for etnicitet, religion og seksualitet.«


Kan du forstå, hvis nogen tænker, at universiteterne selv må bestemme, hvordan de tilrettelægger deres studier og hverdag, og at de nu undrer sig over, at politikerne skal til at blande sig?

»Det kan man mene, men når man lægger den begrænsning på ytringsfriheden, og det bliver krænkelseskulturens mindretal, der kommer til at dominere, er vi nødt til at sætte nogle hegnspæle. Det er jo de små skridt, som hele tiden bliver taget, der gør, at vi bliver fartblinde og ikke ser, at det skrider foran os.«

De skæve hensyn

Katarina Ammitzbøll mener, at sagen med nationaliteterne i introforløbet på Københavns Universitet er »en ret uskyldig sag«. Den er blot dråben, der nu får tålmodighedens bæger til at flyde over.

Og så får den politikeren til at stille en masse spørgsmål.

»Hvad er det for nogle rammer, vi sætter for ytringsfriheden for vores studerende? Hvor er det, beslutningerne kan tages? Kan en ledelse forbyde alt det her i et politisk spil? Hvad vil man gøre for at sikre ytringsfriheden?« siger hun.

Hun synes i det hele taget, at det er særlig problematisk, at de her sager udspiller sig på universiteterne, som ifølge hende netop skal kunne rumme alle og give plads til diversitet og forskellige holdninger.

Katarina Ammitzbøll sagde tirsdag til Berlingske, at hun slet ikke mente, at universiteterne skulle opsætte den slags regler for de studerende. Men hvorfor skal politikerne så opsætte regler for universiteterne?

»Vi skal have regler, der siger, at studerende skal have lov til at udtrykke sig og klæde sig ud. Vi skal netop ikke være smagsdommere, for vi er nødt til at beskytte vores fælles ytringsfrihed. Ane Halsboe-Jørgensen kunne godt opfordre ledelserne til at overveje, om det er nødvendigt at sætte generelle regler for alt muligt og hele tiden begrænse ytringsfriheden,« siger Katarina Ammitzbøll.