Her er klagerne, der satte en stopper for mexicanerfest på Københavns Universitet

»Jeg er for nyligt blevet bekendt med de forfærdelige begivenheder på det sydlige campus, som indebærer, at elever klæder sig ud som etniciteter,« lyder det i klage til Juridisk Fakultet. Det var starten på den diskussion, der førte til, at prodekan bad tutorer ændre temaer til introfest.

Nyt topbillede
Arkivfoto fra kunstnerkarneval i 1954. Siden er grænserne rykket for, hvad det er etisk korrekt at klæde sig ud som, når man går til temafest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Amsnæs /Ritzau Scanpix

To e-mails og et opkald – og så rullede lavinen.

Det viser en aktindsigt i klagerne fra den meget omtalte mexicaner-fest på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet i september.

Torsdag var det præcis en måned siden, at to e-mails tikkede ind hos studieadministrationen på Juridisk Fakultet. E-mail, der ifølge aktindsigten skulle »håndteres diskret«, men som endte med at sætte en større, principiel diskussion i gang.

De nye jurastuderende skulle til den afsluttende temafest på deres introtur. Traditionen tro var alle inddelt i temaer. I år var alle delt ind i temaerne: mexicanere, hippier, rollespillere, »mean girls«, landmænd, nørder og cheerleadere.

Klager

»Jeg er for nyligt blevet bekendt med de forfærdelige begivenheder på det sydlige campus, som indebærer, at elever klæder sig ud som etniciteter (...) Jeg er på ingen måde okay med dette og ønsker, at begivenheder som disse stoppes.«


Berlingske har fået aktindsigt i i to af de tre konkrete klager, der satte Juridisk Fakultet på den anden ende. Klagerne kom fra studerende, der var utilfredse med de valgte temaer til årets introtur. Det resulterede i, at prodekan Stine Jørgensen på Juridisk Fakultet skred ind over for udklædninger til årets introtur.

Nu er ordlyden altså kommet frem.

»Jeg er for nyligt blevet bekendt med de forfærdelige begivenheder på det sydlige campus, som indebærer, at elever klæder sig ud som etniciteter, som om de nogensinde kunne bruges som kostumer. Jeg er på ingen måde okay med dette og ønsker, at begivenheder som disse stoppes,« lyder den første e-mail, instituttet modtog fra en studerende.

Et par timer senere tikkede endnu en e-mail ind. En e-mail, hvor klageren skriver, at personen er »blandt de mange elever, som føler sig stødt af – og chokeret over manglen på retningslinjer for temafester.«

De to e-mail kom i forlængelse af et opkald tidligere på dagen. Altså tre klager i alt.

De kategorier, som skabte forargelse var mexicaner, white trash, ghetto, indianer og church camp. Temaerne blev ændret til hattefest, trailerpark, hiphop, det vilde vesten og sommerlejr. På den måde skulle de undgå at diskriminere minoriteterne.

Prodekan Stine Jørgensen, som er den overordnet ansvarlige for introforløbene på Juridisk Fakultet, fortalte på daværende tidspunkt i en e-mail til Berlingske, at hun beklagede, hvis hendes henvisning var blevet misforstået som en ordre. Hendes intention var, at tutorerne gav de valgte temaer et gennemsyn mere for at sikre, at de ikke fungerede stereotypiserende eller diskriminerende.

Siden har debatten kørt. Jonatan Spang brugte den mexicanske sombrero-hat i sit DR 2-program i Tæt på Sandheden i søndags, ligesom direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, har problematiseret universitets selvcensur.

Efter at have læst de konkrete klager, skriver Jacob Mchangama i en e-mail, at KU tidligere har henvist til chikanebegrebet i ligebehandlingslovene:

»Men der står også, at krænkelsen skal være rettet mod en eller flere konkrete personer, og at »særligt fintfølende« personer ikke er beskyttet mod meget milde ytringer. Jeg har på baggrund af de mails svært ved at se, at nogle af klagerne kan føle sig konkret udsat for krænkelse her, ligesom jeg umiddelbart vurderer, at vi ligger i den meget milde ende af potentiel krænkelse,« skriver han.

Prodekan Stine Jørgensen ønsker ikke at kommentere på de konkrete klager, men efterlyser tiltro til, at universitetet har vurderet den konkrete sag på et oplyst grundlag.

Tænker du, at jeres reaktion og handlen kommer i kølvandet på et øget fokus på køn, seksualitet og etnicitet?

»Absolut. Jeg ser det helt klart som et udtryk for, der er en skærpet opmærksomhed på, hvordan man skal være i relationer til hinanden, og at man ikke må gå over nogen grænser. Vi havde ikke tænkt på den her problemstilling på forkant. Igennem det sidste år er der kommet en opmærksomhed på, at måske skal man ikke finde sig i så meget mere. Vi er rendt lige ind i en reel samfundsmæssig tendens.«

Det sidste års tid har man i Danmark og på verdensplan diskuteret opførsel og #MeToo. Ville I have gjort noget anderledes, hvis det her var sket for to år siden?

»Det ved jeg ikke, måske. Det er et godt spørgsmål. Men det er hypotetisk. Men der har været en skærpet opmærksomhed på det (krænkelseskultur, red.), så det kan da godt være, at vi har været ekstra agtpågivende,« afslutter Stine Jørgensen.