Nye tider på KU: Undgå »kønnede betegnelser såsom: damer/piger eller gutter/drenge«

Husk på, at ikke alle studerende opfatter sig som mænd eller kvinder, lyder det fra ledelsen til underviserne ved et institut på Københavns Universitet.

Undervisere bør være mere opmærksomme på deres måde at italesætte køn over for de studerende, lyder det fra ledelsen til medarbejderne ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Underviserne på et institut på Københavns Universitet (KU) opfordres til at kommunikere med de studerende på en helt anden måde end hidtil.

Således skal underviserne ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Det Humanistiske Fakultet ifølge instituttets ledelse tage højde for, at studerende ikke nødvendigvis opfatter sig som kvinder eller mænd, men også kan opfatte sig selv som noget helt tredje.

De studerende kan lige såvel være såkaldt nonbinære eller transkønnede, lyder det fra ledelsen i en mail til underviserne, som TV 2 omtaler.

»For at sikre inklusion af dem vil vi gerne formidle et par gode råd til underviserne,« står der i mailen, som TV 2 har fået tilsendt fra en ansat på instituttet.

Undgå kønnede betegnelser

Helt konkret kommer ledelsen i mailen med tre gode råd til, hvad underviserne kan gøre for at sikre inklusionen af alle studerende:

  • »Send gerne en mail ud til de studerende inden opstart på nyt kursus, hvori du beder dem om at give besked, hvis de bruger et andet kaldenavn end det, de officielt er indskrevet som. Derved undgår du at bruge et navn, som den studerende muligvis kan føle sig ubehagelig tilpas ved, f.eks. ved opråbning.«
  • »Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser såsom: damer/piger eller gutter/drenge. Ved at bruge neutrale betegnelser om dine studerende er du med til at skabe et mere inkluderende undervisningsmiljø.«
  • »Brug hellere navn end pronomen, når du skal omtale en studerende i tredje person, hvis du er i tvivl om, hvad denne bruger. Dette er særligt betænksomt, hvis denne omtale finder sted i undervisningssammenhæng.«

Institutleder Mette Sandbye beskriver over for TV 2 mailen som en reaktion på, at nogle af underviserne er i tvivl om, hvordan de skal tiltale studerende.

Hun tilføjer, at hun de seneste ti år har oplevet flere og flere studerende, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn.

»Det er ikke, fordi underviserne skal slå en krølle på sig selv og overhovedet ikke må sige »han« eller »hun« i det daglige eller skal tale et neutralt og abstrakt sprog. De skal bare være opmærksomme på problematikken,« siger hun til TV 2.

Fra Mexico til Tommy Ahlers

Dermed er der pustet nyt liv i debatten om alt fra køn og etnicitet til inklusion og krænkelse på ikke mindst KU.

Tænk bare på sagen fra sidste år, hvor de jurastuderende af ledelsen blev mødt med en henstilling om ikke at klæde sig ud som indianere og mexicanere, efter at nogle studerende havde klaget over temaerne til en udklædningsfest op til studiestart på jura.

Ledelsen skrev i henstillingen, at »udklædningstemaer, der går på stereotyper omkring til eksempel etnicitet, seksualitet og religion med videre, ikke anvendes«.

Eller sagen fra sidste år, hvor en biologilektor opgav at undervise i statistik fordelt på køn, fordi nogle af hans studerende opfattede det som stødende i forhold til personer, der ikke forstår sig selv i forhold til de biologiske køn.

Eller hvad med sagen på CBS, der kom frem sidste år. Her havde en ung, kvindelig og mørklødet forsker angiveligt følt sig stødt over afsyngelsen af højskolesangen »Den danske sang er en ung blond pige« til et morgenmøde.

Så stødt, at ledelsen på Department of Management, Politics and Philosophy vurderede, at sangen ikke ville blive brugt igen.

Sager, der i Berlingske fik tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) til at sige, at »jeg vil tillade mig at sige, at især på universiteterne er det en ret at blive provokeret og udfordret på sit verdensbillede«.

»Hvis vi ikke bliver provokeret, så bliver vi aldrig udfordret,« sagde han:

»Jeg synes, at sagerne fra KU viser, at vi også godt, hvis vi ikke tænker os godt om og ikke passer på, kan ende ligesom på de amerikanske universiteter. Altså det klassiske glidebaneargument. Der vil jeg ikke hen. Vi må ikke være bange for at gå og støde hinanden. Men vi skal opføre os ordentligt.«

»Et inkluderende studiemiljø«

Ifølge TV 2 får mailen fra ledelsen ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab en af de studerende til at tale om »krænkelsespolitik« fra instituttets side.

»Ideen om, at underviseren skal kunne alle 60-80 personers navne, er for meget,« siger Jonas Raabel Jensen til TV 2.

Men institutledelsen har fakultetsledelsens opbakning.

»Vi lægger vægt på et inkluderende studiemiljø, hvor alle former for minoriteter føler sig repræsenterede. Derfor bakker vi op om udmeldingen,« siger prodekan Jens Erik Mogensen til Berlingske og tilføjer:

»Især i de yngre generationer sker der noget i øjeblikket. De har et andet mindset. Og da vi primært uddanner unge, er vi nødt til at gå ind på deres diskurs, og en af dem er altså det her med binær og nonbinær.«

I Universitetsavisen har KUs ledelse for nylig givet udtryk for, at KU »har et særligt ansvar for at sikre en inkluderende og heterogen arbejdsplads«.

»Desværre har vi ikke været særligt eksplicitte omkring vores politik på LGBT+-området, men det vil vi gerne ændre nu,« lød det fra prorektor Bente Stallknecht.