KU-lektor vil opgøre statistik i farver i stedet for køn, da det kan virke stødende at bruge begreberne mand og kvinde

»Jeg hører, hvad du siger, så må jeg bruge farver i stedet.« Sådan svarede KU-lektor på en henvendelse fra studerende, der gjorde opmærksom på, at det er stødende at føre statistik på mænd og kvinder, når der er studerende, som ikke identificerer sig med noget køn. Nu føler han, at hans ytringsfrihed er begrænset. Tal viser, at årlige klagesager kan tælles på to hænder.

Lektor Dean Jacobsen på Freshwater Biology på Københavns Universitegen. Dean Jacobsen har de seneste fem år oplevet, at studerende er begyndt at finde små ting i hans undervisning upassende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Bidstrup

Det kan være stødende at lave statistik fordelt på mænd og kvinder. Det blev lektor Dean Jacobsen gjort opmærksom på ved en evaluering fra hans statistik-hold på biologisk institut på Københavns Universitet i starten af december. Nu vil han ændre sin undervisning for at undgå at krænke de studerende. Det fortæller han i Jyllands-Posten og svarer således på, om hans ytringsfrihed er blevet begrænset:

»Det føler jeg faktisk, at det er. Det besværliggør min undervisning,« siger han. Han har alligevel tænkt sig at ændre de statistiske eksempler, der indgår i hans undervisning, så køn ikke længere indgår. I stedet kommer han til at bruge farver. Det gav han udtryk for på det møde, hvor han modtog beskeden. Det har han nu fortrudt.

Dean Jacobsen, lektor ved biologisk institut, Københavns Universitet

»Jeg hører, hvad du siger, så må jeg bruge farver i stedet«


Han modtog henvendelsen fra nogle studerende, da han var til et evalueringsmøde i slutningen af efterårssemesteret. Her var beskeden klar: når du laver statistik på mænd og kvinder, kan du komme til at støde dem, der ikke identificerer sig med de biologiske køn.

»Jeg hører, hvad du siger, så må jeg bruge farver i stedet,« havde han svaret.

Ifølge sin egen opgørelse har han brugt statistik på køn tre gange i løbet af semesteret. Han har brugt eksempler på, at antallet af venstrehåndede er forskelligt for mænd og kvinder. Han har bedt de studerende regne på antallet af mandelige og kvindelige chefer i forhold til deres kvalifikationsniveau for at undersøge, om der var tale om kønsdiskrimination. Og så har han bedt dem undersøge højden på mænd og kvinder på holdet for at se, om det er repræsentativt for samfundet. Det er blevet opfattet som stødende.

I sine 30 år som underviser mener han at kunne se en ændring hos de studerende, der er sket indenfor de sidste fem år, og han kalder dem for »selvoptagede« og »selvmanifesterende« med deres krænkelser.

»Må jeg så heller ikke sige »han« og »hun«? Så skal sproget jo fundamentalt ændres. Jeg vil i øvrigt heller ikke føle mig krænket af, at man f.eks. beretter om asiater og afrikanere i en undersøgelse, blot fordi europæere ikke indgår,« siger han til Jyllands-Posten.

Det er ikke blevet til en officiel klage men blot et punkt på evalueringen over kurset.

Der er få sager om krænkelser både i og udenfor undervisningen

Lektorens historie kommer efter et halvt år, hvor Københavns Universitets nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd har været til heftig debat, og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har løftet en pegefinger overfor universiteterne og sagt, at de skal passe på at det ikke går ud over forskningsfriheden. Dean Jacobsen kommer ifølge Jyllands-Posten alligevel til at rette ind for at undgå klager.

En opgørelse over klager på Københavns Universitet, som Berlingske har fået indsigt i, viser, at der ikke er sket en stigning i antallet af klager, hverken personalesager i forhold til undervisningen og heller ikke i forhold til retningslinjerne for krænkende adfærd.

I årene 2012 til 2018 har der i alt været 57 klager i personalesager i forhold til undervisningen. Det er lidt over 8 om året, i 2017 var der 38.481 studerende på Københavns Universitet. Der er ikke sket en stigning i årene, de er tværtimod jævnt fordelt.

Klagesager, der henviser til retningslinjen for krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane der har til sammen været fem sager fra 2016 til 2018. Heller ikke her er der sket en stigning endnu, men den omdiskuterede revidering af retningslinjen er først sket i juni 2018.

Tidligere på semesteret har en lektor og to professorer stået frem og udtrykt deres bekymring med de reviderede retningslinjer for krænkende adfærd. For dem udfordrer retningslinjen ytringsfriheden, den akademiske frihed og retssikkerheden på universitetet.

Det gjorde de efter en episode på Det Juridiske Fakultet, hvor de studerende fik en henstilling fra institutledelsen om ikke at afholde mexicanerfester eller OL-fester, da nogle studerende kunne opfatte det som stødende. Den mest alvorlige sag i medierne fra Københavns Universitet kom frem i Weekendavisen i december, hvor en professor er blevet undersøgt for at være diskriminerende efter en anonym klage, der viste sig ikke at få medhold.

Dean Jacobsen har ikke ønsket at stille op til uddybende spørgsmål til Berlingske.