I årevis har det været en tradition, at nye statskundskabsstuderende på Københavns Universitet har klædt sig ud som thailændere, svenskere og alskens andre nationaliteter.

Men det har universitetet nu valgt at sætte en stopper for i inklusionens og integrationens navn.

Det slår universitetet fast i en artikel i studiebladet på Københavns Universitet, Med Andre Ord, hvor det blandt andet lyder, at »det er på tide at tænke nyt, så alle nye studerende får skabt et tilhørsforhold og begynder deres studieliv under trygge vilkår«.

Og derfor bliver den aldrende tradition, om at de forskellige introhold får tildelt hver deres nationalitet, nu helt aflivet.

Ifølge Katarina Ammitzbøll, som er uddannelses- og forskningsordfører for De Konservative, er det ikke nogen specielt god nyhed.

»Det er simpelthen for vidtgående. Jeg synes, at den her smags-identitetspolitik tager fuldstændigt overhånd,« siger Katarina Ammitzbøll.

Gøre respektfuldt grin

Katarina Ammitzbøll mener, at det ender med, at vi alle bliver kunstigt ensartede, hvis vi ikke længere må tale om hinandens nationaliteter.

»Nationaliteter er noget, vi alle sammen har, og når vi taler om det, er vi også med til at byde de udenlandske studerende velkomne. Jeg tror, et forbud af den her slags får den modsatte effekt, fordi det er helt grotesk, at vi ikke må tale om svenskere, østrigere, franskmænd eller portugisere. Bare fordi man kan lave nogle stereotyper? Ej, nu synes jeg, det går for vidt,« siger Katarina Ammitzbøll.

Er det ikke at gøre en stor ting ud af noget banalt? Det handler om et introforløb på en uddannelse, og de studerende kan vel sagtens have det sjovt alligevel?

»Det kan de da, men jeg synes også, at man har nogle traditioner, og det her med nationaliteter er da fint, og det kan også være med til at byde nogle af dem fra andre lande velkomne. Og man må da gerne lave lidt sjov med hinandens nationaliteter.«

Det må man jo stadig godt, men nu har man så bare besluttet, at det ikke skal være en del af introforløbet?

»Det der med at lave påbud om, hvad man må sige og ikke må sige om folk, der er rødhårede og franskmænd, giver ikke mening. Sådan noget skal vi ikke have regler om. Jeg har absolut forståelse for, at ting gøres med respekt, for vi skal ikke chikanere andre, men det gør man jo heller ikke ved at tale om en svensker.«

Det sker jo også på baggrund af, at nogen har klædt sig ud som arabere og kinesere og råbt usmagelige ting.

»Det handler om tone og respekt. Det skal vi altid være opmærksomme på, for der må ikke være racisme, diskrimination eller udhængning af folk. Men det betyder ikke, at vi ikke må tale om nationaliteter og have det som en del af et introforløb. Respekten skal være der, uanset hvordan det foregår. Det gælder også politiske holdninger eller religiøse overbevisninger.«

I stedet mener Katarina Ammitzbøll, at man må tage snakken med personer, der eventuelt måtte råbe noget, der er krænkende eller usmageligt.

»Hvis nogen mobber eller chikanerer andre nationaliteter, skal man selvfølgelig tale om det,« siger hun.

Hun siger, at det er vigtigt og muligt, at unge kan udfolde sig og gøre grin med hinanden, samtidigt med at det kan foregå på en ordentlig og respektfuld måde.