Borgerlige vil lade pengene følge barnet ved inklusion

Inklusion er ikke ment som en spareøvelse, og derfor må lovgivningen strammes, så pengene følger barnet, mener Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Imens er Venstre mere tøvende.

Læs mere
Fold sammen

Pengene skal følge det enkelte barn, som bliver inkluderet i folkeskolens normalundervisning. Det mener Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, efter en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at 60 procent af de inkluderede elever ikke får den nødvendige støtte i undervisningen.

»Vi har jo løbende bedt ministeren om at kigge på, hvordan pengene kan følge barnet over i normalsystemet. Nu har vi så sort på hvidt, at det gør de ikke ude i kommunerne. Derfor bliver vi nødt til at stramme op på inklusionsloven,« siger Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen (DF).

Han mener, det er nødvendigt, at pengene bliver øremærket, så de kan komme både klassen og den inkluderede elev til gavn.

»Pengene skal bruges til efteruddannelse af lærerne og til ekstra personale i de klasser, hvor der er inkluderede elever. Det er det, der afgørende for, at inklusionen og rummeligheden kommer til at fungere. Det har kommunerne ikke været gode nok til,« siger Alex Ahrendtsen.

Også hos Liberal Alliance mener børne- og undervisningsordfører Merete Riisager (LA), at undervisningsminister Christine Antorini (S) må få orden i sagerne og sikre, at pengene følger barnet helt ud i klasselokalet.

»Inklusionen var ikke ment som en spareøvelse, og den skal ikke ske i hast, men i et skånsomt tempo. Selvfølgelig skal vi kæmpe for at få inkluderet flere elever i normalklasserne, men lige nu sker det i for hurtigt et tempo, og når ressourcerne ikke altid følger med, så ender vi med at svigte de inkluderede elever og de lærere, der skal stå i spidsen for inklusionen,« siger hun.

Venstres folkeskoleordfører, Louise Schack Elholm (V), er til gengæld mere tilbageholdende. Selv om hun mener, at tallene fra SFI-rapporten viser, at inklusionen ikke er god nok, vil hun ikke være med til at stramme lovgivningen på nuværende tidspunkt.

»Selvfølgelig skal en del af pengene følge barnet, men man må også sige, at vi har lige lavet en kæmpe stor folkeskolereform, og jeg vil være rigtig ked af at lave ny lovgivning på nuværende tidspunkt, for vi har faktisk lovet skolerne arbejdsro, så de kan få implementeret reformen,« siger hun.

Louise Schack Elholm understreger dog, at Venstre vil have undervisningsministeren til at indskærpe over for kommunerne, at det er vigtigt, at de inkluderede børn får den støtte, de har brug for, så de ikke bliver tabt rent fagligt.

Adspurgt om det er fordi, at der mangler ressourcer, når så mange specialbørn ikke får den nødvendige hjælp, svarer undervisningsminister Christine Antorini:

»I den aftale, vi har med kommunerne, følger vi tæt, om de mange penge, der er blevet brugt på specialtilbud ved siden af den almindelige folkeskole, følger med tilbage, når elever kommer tilbage til deres skole. Og vi kan se, at pengene kommer tilbage til skolerne, men vi kan ikke følge, om de kommer helt ud til den enkelte elev,« siger undervisningsministeren, som nu vil drøfte sagen med Kommunernes Landsforening (KL) og folkeskoleforligskredsen.