Boligforening i udsat område: Ghettostempel gør intet godt

For tiende gang bliver årlig ghettoliste offentliggjort. Det har konsekvens at være en såkaldt hård ghetto.

København. År efter år har skiftende regeringer præsenteret den såkaldte ghettoliste, og søndag bliver den offentliggjort for tiende år i træk.

Gellerupparken/Toveshøj, som ligger godt seks kilometer fra Aarhus, har i flere år ligget på regeringens liste over hårde ghettoer.

Ifølge Keld Laursen, der er administrerende direktør i Brabrand Boligforening, som Gellerupparken hører under, giver det god mening at følge udviklingen i socialt belastede boligområder.

- Men jeg har aldrig forstået, at man hvert år som en kalendergave den 1. december skal give det her stempel. Det gør ikke noget godt.

- Det er paradoksalt: Det er områder, hvor vi bruger milliarder af kroner i private og offentlige investeringer, så hvorfor taler vi dem ned, når vi gerne vil udvikle dem til noget bedre, siger han.

De områder, der er på listen over hårde ghettoer, skal de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger.

Det sker for at få områderne til at leve op til kravet om, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i 2030.

I området Gellerupparken/Toveshøj er der allerede revet 345 boliger ned, og yderligere 600 skal jævnes med jorden.

For at få betegnelsen hårdt ghettoområde skal et boligområde have været på listen de seneste fire år. Fra 2018 til 2020 skal et område dog være på listen i fem år.

Det betyder, at der den 1. december i år ikke vil komme flere hårde ghettoområder til, men derfor er der stadig pres på de områder, som har stået på listen flere år i træk.

Aktuelt er der fire boligområder, som risikerer at komme på listen over hårde ghettoområder i 2020, hvis de ikke formår af komme af listen inden.

Et af dem er Nørager/Søstjernevej i Sønderborg, som officielt har været en ghetto i tre år.

Formanden for Sønderborg Andelsforening, Vivian Engelbredt, er bekymret over risikoen for, at boliger i sidste ende skal rives ned.

- Vi går alle sammen og er nervøse for, at vi stadig er på listen, når den kommer, siger hun.

Foreningen arbejder på at ændre beboersammensætningen. Blandt andet skal man have ren straffeattest for at flytte ind i området.

Vivian Engelbredts håb er, at politikerne snart kommer på andre tanker.

- Jeg håber da virkelig, at der er nogen, som kommer til fornuft, inden der sker noget alvorligt ude ved os, siger hun.

/ritzau/