Lars Løkke Rasmussen (V) skal som ny statsminister efter et valg ikke slippe godt fra at føre en lyseblå, halvsocialdemokratisk politik.

Hvis ikke han kan gøre op med det nuværende velfærdssamfund og sætte tydelige borgerlig fodaftryk efter en valgsejr, så må han hellere helt droppe at danne regering. Det mener formændene fra de tre borgerlige ungdomspartier, Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom og Liberal Alliances Ungdom.

Løkke Rasmussen skal sætte sig i spidsen for markante skattelettelser, en kraftig beskæring af den offentlige sektor og et opgør med den universelle velfærdsstat, skriver de tre i en fælles kommentar i torsdagens Berlingske. Desuden skal forsvarsbudgettet øges kraftigt og overvågningssamfundet rulles tilbage.

En kommende borgerlig regering skal for alt i verden undgå at gentage »fejlene fra 00erne«, hvor der ifølge de tre formænd blev ført socialdemokratisk velfærdspolitik.

»Når vi ser tillbage på de ti år ved magten i 00erne, er det svært at få øje på de borgerlige sejre. VKO-perioden var en borgerlig ørkenvandring og bestod primært af socialdemokratiske kompromiser,« hedder det i kommentaren fra de tre formænd, som står i spidsen for tre rugekasser for fremtidens borgerlige politikere.

Kommentaren i Berlingske indeholder fem krav til principper, som skal danne grundlaget for en regering, hvis Lars Løkke Rasmussen efter valget igen indtager Statsministeriet.

Opgøret med den universelle velfærd betyder, at mennesker, som har penge nok og kan klare sig selv, fremover ikke skal have gratis hjemmehjælp, tilskud til daginstitution, folkepension, SU til hjemmeboende børn og meget andet.

Der skal være brugerbetaling på sundhed og ikke mindst den praktiserende læge. Desuden skal uddannelsesstøtte fjernes og erstattes af lån på kandidatdelen, og skatten sættes kraftigt ned.

Den offentlige sektor slankes betydeligt, og så vil de tre ungdomsformænd hæve forsvarsbudgettet op fra 21 til 36 milliarder krobner og gøre op med overvågning af danskerne.

Altsammen krav, som strider direkte imod, hvad de to største borgerlige partier, Venstre og Dansk Folkeparti, går til valg på.

I weekenden fredede Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i diskussionen om partiets kontanthjælpsloft en række ydelser, herunder børnecheck og boligydelse.

»En borgerlig regering skal føre en borgerlig politik. Andet er taburetrytteri, hykleri og ikke mindst et svigt af Danmark som nation,« hedder det i ungdomsformændenes kommentar.

DF må vælge side

Dansk Folkepartis Ungdom er ikke med i initiativet med de fem krav, og det er der en grund til.

»Det her er et initiativ for borgerlige, liberale partier, og Dansk Folkeparti er ikke borgerligt,« siger formanden for Venstres ungdom, Jens Husted, og suppleres af formanden for Liberal Alliances Ungdom, Alex Vanopslagh:

»Forhåbentlig bliver en kommende regering afhængig af Liberal Alliances mandater, så vi kan stille nogle af de her krav. Og så må man spise Dansk Folkeparti af med nogle ministerposter og nogle grænsebomme, hvis det er det, der skal til for at få skatterne ned og en mindre offentlig sektor. Der er ingen grund til at søge magten, hvis man ikke vil føre borgerlig politik. Så er det nytteløst.«

Den konservative ungdomsformand, Mikkel Ballegaard, siger, at man ønsker sig et samfund, som er »markant anderledes« end det nuværende.

»Hvem der sidder i ministerbílerne, og hvem der er regeringsleder, går vi ikke op i,« siger han.

Jens Husted tilføjer: »Det handler om, at vi skal have mod til at sætte foden ned for alvor. Og så må vi sige til Dansk Folkeparti, at hvis de ikke kan tilslutte sig regeringsprojektet, så er der ikke noget projekt, så må de stemme på Helle Thorning-Schmidt.«

En mellemting mellem Sverige og Schweiz

Det kontante udspil fra de tre ungdomspartier vil omfordele et betydeligt antal milliarder og ifølge VU-formand Jens Husted få Danmark til at ligne en mellemting mellem Sverige og Schweiz. Alex Vanopslagh tilføjer:

»Men ambitionen bør være, at vi kommer til at ligne Schweiz.«

Nedskæringerne i den offentlige sektor skal ifølge formændene ske ved, at man tager stilling til hvert enkelt offentligt område og spørger, om det skal forblive offentligt. Og så skal der skæres kraftigt i bureaukrati og administration.

»Vi har så ukristeligt mange offentligt ansatte, som sagtens kunne finde beskæftigelse i det private. Vi skal have flyttet folk ud i rigtige, produktive job. Jeg har ikke noget imod sygeplejersker, men pengene gror ikke længere på træerne. Det borgerlige Danmark må indse, at vi står i en anden virkelighed,« siger Jens Husted, som efterlyser politikere, der tør prioritere benhårdt i den offentlige service.

»Noget er vigtigere end andet. Det er vigtigere, at vi kan komme på hospitalet end at give penge til unge på SU. Det her land tørster efter nogen, der siger, at vi ikke kan få det hele,« tilføjer han.

Opgøret med overvågningssamfundet skal ske ved at rulle nogle af alle de terrorpakker tilbage, som Folketinget har vedtaget.

»Det er netop nu i en terrortid, at vi har en særlig forpligtelse til ikke at sætte alt det, som vi har oparbejdet siden Grundlovens indførelse, over styr. Det er os, der historisk har stået på den trædesten, så derfor har vi en særlig forpligtelse,« siger Jens Husted.

Og Mikkel Ballegaard tilføjer:

»Man undgår ikke angreb med masseovervågning, og vi skal ikke gøre op med basale menneskelige værdier om, at staten ikke skal kunne overvåge den enkelte uden en retskendelse.«