Blå Bjarne og de røde kvinder

Frygten for at blive forladt af »Blå Bjarne« har fået nogle af regeringens mest markante kvinder til at sætte i løb. Væk fra tidligere løfter om øremærket barsel til mænd og lovgivning om øget ligestilling.

Beskæftigelseminister Mette Frederiksen erkender, at regeringen ved at trække den øremærkede barsel til fædre tilbage har droppet endnu et valgløfte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forventningerne var store blandt dem, der ønsker en mere håndfast ligestillingspolitik, da Danmark i september 2011 fik en rød regering og den første kvindelige statsminister nogensinde. Forud for valget havde Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med Ugebrevet A4 proklameret, at »ligestilling ligger i Socialdemokraternes DNA,« og forventingerne blev ikke mindre af, at Mette Frederiksen (S), partiets bannerfører for øremærket barsel til mænd og et forbud mod købesex, indtog den centrale post som beskæftigelsesminister.

Endelig var der udsigt til lovgivning, mente de venstrefløjspolitikere, fagforeningsledere og ligestillingsforskere, som i årevis havde skoset V/K-regeringen for at mene, at ligestilling kommer ad frivillighedens vej.I går blev de håbefulde skuffet påny. Ikke nok med, at SRSF-regeringen er løbet fra løfterne om kvindekvoter til bestyrelser og et forbud mod købesex. På et møde i regeringens magtfulde økonomiudvalg røg løftet om at øremærke tre måneders barsel til far oven i bunken af øvrige løftebrud. Kun SFerne kæmpede imod, men måtte til deres store overraskelse konstatere, at de end ikke havde en allieret i Mette Frederiksen.

Hensynet til Blå Bjarne

Allerede i sidste uge mødtes statsminister Helle Thorning-Schmidt med sin faste gruppe af ledende S-ministre, og der var enighed om, at den øremærkede barsel til mænd skulle droppes. Det er frygten for at sende endnu flere vælgere – især den såkaldte Blå Bjarne – i armene på Venstre, der har fået Socialdemokraterne til at slå bak, erfarer Berlingske.

For mens øremærket barsel nok er en vindersag blandt akademikere, feminister og storbysocialister, så er det først og fremmest en dyr fornøjelse for mange fabriksarbejdere i Kansas-tøj, lyder vurderingen i S-toppen. »Jeg tror, at der i debatten omkring øremærket barsel har været for meget fokus på akademikermænd i staten med gode barselsvilkår. På det private arbejdsmarked har mange faglærte og ufaglærte mænd en ringe økonomisk dækning. Det er mænd i helt almindelige lønmodtagerfamilier, som skal have mulighed for at holde mest mulig barsel med deres børn og samtidig kunne betale huslejen. Det er vi nødt til at tage hensyn til,« siger Mette Frederiksen.

Hun erkender, at hun har skiftet holdning, og at regeringen har droppet et løfte.

»Men vi gør stadig meget for ligestillingen. Vi har indført en barselsfond for selvstændige, og vi er på vej med en lov om kønsopdelte lønstatistikker. Mærkesagerne bliver ikke mindre af, at man forandrer et middel,« lyder det fra Mette Frederiksen.

Ikke så rødt

Det er ligestillingsforsker Kenneth Reinicke uenig i.

»Du bliver nødt til at tage lovgivning i brug, hvis du vil have sat gang i den kulturelle og mentale forandring, som skal sikre mere ligestilling. Og barselsområdet har både betydning for kvinders karriere, deres mulighed for at forhandle løn og mænds mulighed for at få en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv,« siger Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.

Mens SF ikke har været sene til at give Socialdemokraterne skylden for, at der ikke kommer øremærket barsel til far, så har de Radikale holdt lav profil. Det skyldes, at partiet er splittet i spørgsmålet, og ifølge Berlingskes oplysninger kan Margrethe Vestager sagtens leve med, at det ikke bliver til noget.

Ved at droppe lovgivning om kvindekvoter, købesex og øremærket barsel til mænd efterlader regeringen et indtryk af, at det ikke gør den store forskel for ligestillingen, om der er en rød eller blå regering, mener Kenneth Reinicke.

»Man kan nærmest ikke se, at vi har en centrum-venstre regering, når det gælder den førte ligestillingspolitik,« siger han.

Også internt i regeringspartierne har det gjort ondt på mange, at den øremærkede barsel er droppet. Formanden for Socialdemokraternes ligestillingsudvalg, Marianne Brunn, mener ikke længere, at hendes parti har en klar profil på området.

»Nej, det synes jeg bestemt ikke, vi har. Vi har en meget upræcis profil,« siger Marianne Bruun, der samtig er konsulent for ligestilling og mangfoldighed i fagforbundet 3F.

Hun køber ikke Mette Frederiksens forklaring om, at hensynet til fabriksarbejderen i blå Kansas kalder på endnu et løftebrud.

»Vores medlemmer i 3F er alle såkaldte Blå Bjarner. Forudsætningen for, at de kan gå på barsel, er, at de får nogle rettigheder. Det er lige præcis den målgruppe, som synes, det er svært at gå op imod kulturen på arbejdspladsen og en ægtefælle, der synes. barselsorloven er hendes ret,« siger Marianne Bruun.

Mangler mod

For hende er glæden over en regering med mange stærke kvinder i toppen falmet en del siden 2011.

»Det er som om, de kvindelige politikere ikke vil tales ind i en forestilling om, at de gør noget særligt for at fremme ligestilling, fordi de er kvinder,« siger Marianne Bruun.

Et billede, som Kenneth Reinicke godt kan nikke genkendende til.

»Mange kvindelige centrum-venstre-politikere har profileret sig stærkt på de her emner, men modet svigter, når de får magten. Så får de kvindelige politikere et stort behov for at virke nærmest neutrale i forhold til ligestillingen,« siger han.