Pels

Pels, det var sådan noget med en lang minkswinger viklet om en direktørfrue. Skulle hun være rigtig fræk og kæk, brugte hun da lige et pandebånd i mink eller oh-la-la… ørevarmere. Men for ti år siden besluttede Pelsgrossist- foreningen og Saga Furs, at nu skulle det være anderledes. De startede workshops og opfandt en pris, der både kunne promovere unge designere og vise nye måder at bruge pels på.

»Man ville gerne både gøre noget for unge designere og for at nytænke måden, man kunne bruge pels på. Det blev til Den Gyldne Pelsnål, hvor fire-fem unge designere blev inviteret til at komme i 48 timer og arbejde hos os. Hver fik en buntmager og en syerske stillet til rådighed, og så gik de i gang,« fortæller Eva Helmbæk, der er pressekoordinator og som er med til at finde og udvælge de talenter, der deltager i konkurrencen.

Senere overtog Kopenhagen Fur prisuddelingen, men kombinationen er stadig den samme. Unge designere, der uden alt for mange fordomme og ideer om, hvad man kan, skal og bør, designer pels på nye måder. Fra tyk strik og yndige brudekjoler til skægge hatte og råt herretøj.

I år har prisen 10 års jubilæum, og det fejres torsdag med et stort jubilæumsshow, hvor ti designere, der alle har deltaget i konkurrencen i løbet af de ti år, vil vise tre bud på, hvad pels kan. Og så skal Den Gyldne Pelsnål 2008 naturligvis uddeles.

Deltagerne i år er Tine Hertz, Anna Melander, Morten Underbjerg Olesen og Mette Marie Krarup Bertelsen – kender du dem ikke, så memorér dig lige deres navne, for chancerne for, at du kommer til det, er store. Holdet bag Den Gyldne Pelsnål har nemlig været enestående dygtig til at spotte talenter, så mange af deres talenter i dag er etablerede navne: Baum und Pferdgarten, Daughters of Style, Lisbeth Nordahl fra Hübsh und, Cecilie Toklum, Ole Yde, Julie Fagerholt fra Heartmade og Violise Lunn.

»Vi kigger efter dem, der tør eksperimentere. De behøver ikke at have lavet pels før, for det handler om lysten til at prøve, hvad materialet kan i sig selv,« siger Eva Helmbæk.



Dommerne kigger efter det samme, fortæller Peter Ingwersen, direktør i firmaet Noir:

»Deltagerne skal sætte sig ind i pelsens karakter. Den Gyldne Pelsnål har altid sat fokus på pels, som jeg ser som en del af den danske kulturarv på linje med Georg Jensen og Royal Copenhagen. Prisen er med til at udvikle brugen af pels,« siger han og fortsætter:

»Niveauet er altid højt, men især i år er det kanonhøjt. Vinderen, som jeg især tænker på, har en udtalt sans for mode og design og forstår at bruge pelsen i det,« siger han.

Lige som prisen sætter fokus på pels, retter den også spot-lightet på de unge designere, der vinder, siger Eva Helmbæk.

»Det var en del af tanken. For ti år siden var der nærmest ingen priser til upcoming designere, så den fik meget opmærksomhed og hurtigt meget respekt,« siger hun.

Det kan den første vinder, Violise Lunn, nikke genkendende til. Hun driver eget værksted i Gothersgade og var meget glad for at vinde i 1998, hvor hun netop var startet som selvstændig designer.

»Det er jo en anerkendelse. For mig var det den første pris, jeg fik, så det betød meget, at der var nogen, der sagde: Hende der, hun kan noget,« siger hun om prisen, der står i hendes værksted »inde i et lille glasskab, så jeg kan se den.«

Men den Gyldne Pelsnål har også betydet noget for Violise Lunns design.

»Ja, bestemt. Jeg lærte at bruge pels, og at det ikke var så farligt. Materialet kan så mange ting. Det kan væves, strikkes og skæres. En strimmel pels kan bruges som pynt, nærmest som en perle. Jeg har en enkelt pelsmaskine, så jeg laver nogle pelsting; stolaer, kraver og små detaljer,« fortæller hun – og sukker lidt over spørgsmålet om etikken bag:

»Jeg synes, pels er smukt, men det er det kun, hvis dyrene har haft det godt, ellers bliver pelsen grim. Vil man ikke gå med pels af hensyn til dyrene, må man tage skridtet fuldt ud og lade være gå med lædersko eller spise kød. Ingen af delene er nødvendige,« siger hun.



En af årets deltagere, 27-årige Anna Melander, der er uddannet på Designskolen i Kolding, har også overvejet etikken bag pelsdesign:

»Jeg er mere afklaret, end da vi begyndte, og nu har jeg også set, hvordan dyrene har det. Men jeg synes, det er lidt svært,« siger hun uden at kunne skjule sin begejstring.

»Det er et fantastisk materiale, der jo opfører sig helt anderledes end vævede og strikkede stoffer. Vi fik et bundt med hjem, da vi havde været hos Kopenhagen Fur (der nu sammen med pelsgrossistforeningen står bag uddelingen, red.), og så var det bare at lade sig inspirere og se på materialerne. Pels er nærmest tredimensionalt i sig selv, det kan strækkes og skæres, uden at kanterne strimler. Det er meget fascinerende,« siger hun om sit projekt, som hun ikke vil fortælle for meget om – ud over, at det er inspireret af de samme tanker som hendes afgangsprojekt, der kredsede om emnet »poetisk uhygge«.

På torsdag afsløres det, om hun eller en af de øvrige tre deltagere vinder med deres bud på, hvad pels kan, når den ikke bare skal bruges i en direktørfrues lange pelsfrakke.