Høje topcheflønninger er manna for folket

Jyske Banks direktør Anders Dam rejser i mandagens udgave af Børsen kritik af brugen af aktieoptioner til topchefer. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

Klumme. Jyske Bank-topchefen Anders Dam siger det højt, som mange tænker. Hvis en topchef tjener fem eller ti mio. kr. om året, må man pinedød forvente, at han eller hun arbejder i døgndrift og 100 procent hele tiden. Hvis ikke skal den pågældende fyres.

Aflønningen i erhvervslivets hjørnekontorer er efterhånden en større videnskab med så mange komplicerede og indviklede formler, at bestyrelserne (dem, der bevilger lønpakkerne) end ikke selv forstår, hvad lønpakkerne indeholder, og hvad de kan udvikle sig til. Det har ført til groteske lønpakker til topchefer på adskillige hundrede millioner kroner. Grådigheden kender ingen grænser.

Anders Dam siger til dagbladet Børsen, at det er gået over gevind med incitamentspakkerne og anbefaler, at topcheferne får en fast løn plus en pension, og det er så det. Bang, ind over driften med hele lønpakken. Forbyd aktieoptionsgprogrammer, lyder den enkle løsning.

Det er ikke første gang Anders Dam er ude med riven efter lønpakkerne til sine egne, og det er næppe heller sidste gang diskussionen blusser op. Nok er der tale om private virksomheder, som kan betale lige præcis det, som aktionærerne siger ja til, men kritikere frygter, at de himmelråbende høje lønpakker giver så meget støj, at Christiansborg  føler sig forpligtet til at gribe ind. Fordi sammenhængskraften i det danske samfund går fløjten.

Så vidt skulle det næppe komme. Det er noget rod med detaillovgivning på dette område. Det risikerer at skævvride og dermed skade mere end det gavner. Og hvem tror på, at kreative sjæle ikke finder nye kringlede måder at skrue lønpakker sammen på, hvis man begynder at pletlovgive, efterhånden som sagerne dukker op.

Men respekt for at højtbetalte topchefer som Anders Dam og i øvrigt også Danske Bank-topchefen Thomas Borgen kaster sig ud i denne til tider følelsesladede debat. Borgen vil dog ikke forbyde aktieoptionsprogrammer, men han erkender, at uigennemskuelige lønpakker risikerer at smadre sammenhængskraften i samfundet generelt.

Det som bla. i kapitalismens højborg i USA har bragt så mange millioner proteststemmer til valgurnerne, at en person som Donald Trump har kunnet vælges til verdens vigtigste embede.

Både S, SF og Dansk Folkeparti er klar med lovgivning, det er et populært og profilerbart emne for en politiker. Også pensionskasserne er begyndt at røre på sig med kritik og i enkelte tilfælde at stemme nej til lønpakkerne på generalforsamlingerne.

Det er klare signaler, som erhvervslivet - og jo i særdeleshed bestyrelserne - bør lytte til. Problemet er, at topchefer og bestyrelsesmedlemmer i vid udstrækning begge får gavn af at presse lønninger og honorarer op ved dette tag-selv-bord.

Inden man tyer til bureaukratisk detaillovgivning bør erhvervslivet selv skabe 100 procents gennemsigtighed med lønpakkerne.  For mig at se handler det ikke så meget om beløbenes størrelse, men i høj grad om forståelsen for og gennemsigtigheden i lønpakkerne. En god topchef kan »næsten« ikke betales for meget, men kæden hopper af, hvis også en middelgod og decideret dårlig topchef får fyldt lommerne på uforståelig vis.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator