Det er svært at forstå, at regeringen vil bruge statsmidler til at pudse vinduer og slå græs

Det er svært at forstå, at regeringen med BoligJobordningen satser 100 procent på serviceydelser og ser helt bort fra det, der kunne gavne samfundet mest - nemlig at gøre vores bygninger mere energieffektive. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Farvel til håndværk og fuld fokus på vinduespudsning.

Så kort kan regeringens udspil til en ny BoligJobordning beskrives.

Tanken er, at ordningen efter årsskiftet udelukkende skal give mulighed for fradrag til såkaldte serviceydelser, mens grønne og energibesparende håndværksydelser helt forsvinder.

Det er svært at forstå, at regeringen vil bruge statsmidler til at pudse vinduer og slå græs, men samtidig se bort fra det, der har den største og mest langvarige samfundsmæssige værdi – nemlig at gøre vores bygninger mere energieffektive.

En stor del af Danmarks bygningsmasse er både gammel og nedslidt, og skal det lykkes at gøre noget ved det, er det helt nødvendigt, at boligejerne har en økonomisk gulerod, der kan hjælpe dem med at omsætte de grønne ambitioner til handling.

En BoligJobordning, som udelukkende fokuserer på serviceydelser, kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.

Bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Og vi kan se, at det er økonomien, der vægter højest, når boligejerne overvejer at energi­renovere deres hjem. Alle undersøgelser viser, at de private boligejere skal have et økonomisk incitament til at investere i energieffektivisering som for eksempel nye cirkulationspumper og vedvarende energiløsninger. Ellers bliver det ved overvejelserne.

Nu vil regeringen så fjerne det økonomiske incitament. Det giver ingen mening i en tid, hvor vi for alvor begynder at kunne se konsekvenserne af de globale klimaforandringer – også her i Danmark.

I stedet for at spænde ben for den grønne omstilling bør man fra politisk side sørge for at bevare håndværkerfradraget i en form, der sikrer, at det også fremadrettet er økonomisk attraktivt for boligejerne at investere i energiforbedrende tiltag i deres egne boliger.

Alle undersøgelser viser entydigt, at økonomien tæller først og mest, når boligejerne overvejer, om det er tid til at energirenovere deres hjem. Derfor vil et håndværkerfradrag, som udelukkende fokuserer på serviceydelser, få store konsekvenser for den grønne omstilling.

Hvis regeringen fastholder sine planer om at målrette håndværkerfradraget til serviceydelser, er det derfor afgørende, at man via en anden ordning skaber det nødvendige økonomiske incitament for de boligejere, der for eksempel ønsker at udskifte deres oliefyr med jordvarmeanlæg eller på anden måde vil bidrage til den grønne omstilling.

Ellers kan vi godt skyde en hvid pil efter både klimamål og Danmarks plads i den grønne omstillings førergruppe.