Ny boligjobordning svigter miljøet og de faglærte

Økonomi. Når regeringen ensidigt fokuserer på servicefagene, bliver håndværkerne ladt i stikken.

En permanent boligjobordning er absolut positivt, men hvorfor ikke give danskerne frit valg til at vælge den hjælp, de har brug for, uanset om det er håndværkerhjælp eller hjælp inden for servicefagene? Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

Det er positivt, at regeringen ønsker en permanent boligjobordning. Det har længe været et ønske, og nu ser det ud til at blive opfyldt.

Men hvorfor ikke give danskerne frit valg til at vælge den hjælp, de har brug for, uanset om det er håndværkerhjælp eller hjælp inden for servicefagene?

Det fremlagte udspil med et ensidigt fokus på service svigter både miljøet og de faglærte, ligesom det svigter de mange danskere, der gerne vil anvende håndværkerfradraget på håndværksarbejde.

For det første holdes beskæftigelsen af faglærte i gang af både privatøkonomi og offentlige investeringer.

Vi bør vælge en balanceret ordning, fordi det både gavner de mange tusind små og mellemstore håndværker­virksomheder i hele Danmark og dem, der har brug for et fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi bliver nødt til at se ud over konjunktur som argument og se bredere på konsekvenserne, hvis det ender som et rent service­tilskud. Når vi ved, at boligjobordningen afhjælper omfanget af sort arbejde, også på håndværk, hvorfor så ikke bruge mulig­heden?

Jeg undrer mig desuden over, at man starter med at regulere nationaløkonomien ved at trække i »det lille håndtag« rettet mod private. Det offentlige er den største igang­sætter af byggerier. Hvis det er mest rigtigt at slå lidt koldt vand i blodet, er det en mulighed at tage direkte handling, eksempelvis ved at sænke det offentlige anlægsloft, fremfor ensidigt at bremse de små håndværkere.

Vi taler med mange håndværkere i vores trælaster hver dag. Det er ikke alle, der genkender billedet af, at økonomien buldrer derudad. Det er mere nuanceret end som så. Enhver, der har kørt rundt i Danmark, kender billedet af byggekraner, der rager op i de største byer.

Men man skal ikke køre mange kilometer, før de forsvinder i bakspejlet. Symbolet på at der er forskel mellem by og land.

Den forskel må vi ikke underkende, men i stedet imødekomme med en balanceret boligjobordning.

Sekundært, men ikke mindre vigtigt, risikerer vi nu at fjerne et af de eneste økonomiske incitamenter, vi har for at miljørenovere vores huse.

Boligjobordningen kan bidrage til en forbedring af miljøet, fordi renovering af vores huse reducerer Danmarks CO2-­udledning og energiforbrug markant.

Faktum er, at vores huse og bygninger står for 40 pct. af Danmarks energiforbrug og en fjerdedel af CO2-­udledningen. Sagt på jævnt dansk er vi nødt til at hanke op i huset, hvis vi skal rykke på miljøind­satsen.

I Danmark har vi ikke færre end 200.000 bygninger, der har energimærkningen E eller ringere (på en skala fra A til G), mens over en million huse end ikke er mærket endnu.

Det kan vi gøre bedre. Der er en stor miljøgevinst at hente ved blandt andet at give håndværkerfradrag for grøn renovering. Det er en succes, vi naturligvis bør høste med en både-og-løsning for en kommende boligjobordning.

Lad os derfor tænke os grundigt om, inden vi udelukkende går servicevejen med boligjobordningen.

Alternativet er langt bedre: Vi giver danskerne mulighed for at vælge den hjælp, de har brug for, og vi kan bygge os til en forbedring af miljøet og fastholde arbejdspladser i alle egne af Danmark.