Den nordkoreanske risiko: Missilkrise set med investorbriller

Økonomi. Nordkoreas leder, Kim Young-Un, er det, vi i økonomisk teori kalder en rationel agent. Jo større internationale spændinger, han kan skabe med sine missil­affyringer, desto større bliver det udbytte, han får med sig fra en diplomatisk løsning.

Kim Jong-un holder Nordkorea i jerngreb, og hans missilraslen har sat verden i alarmberedskab. Foto: Nordkoreas officielle nyhedsbureau KCNA Fold sammen
Læs mere

Regimet i Nordkorea har i mange år voldt verdenssamfundet hoved­pine, og som sådan er de aktuelle spændinger ikke noget nyt.

Finansmarkederne har indtil videre også reageret, som de plejer, når Nordkorea har sendt missiler hen over Japan eller på anden vis flekset de militære muskler med prøvesprængninger af atombomber og missiltest: Aktiekursfald i Sydkorea og Japan ­dagen derpå, svækkelse af den koreanske valuta, won, og styrkelse af japanske yen (sikker havn), mens reak­tionerne i det øvrige Asien og resten af verden generelt set har været beskedne.

Vi har imidlertid set en dramatisk retorisk optrapning i de trusler, der fyger på tværs af Stillehavet mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den nord­koreanske leder, Kim Jong-un.

Men inden man som investor lader sig gribe af panik af frygt for krig, er det værd at huske på, at Kim Jong-un ikke er dum – ­ifølge nordkoreanske statskontrollerede medier lærte han at køre bil som treårig!

I økonomisk teori er Kim Jong-un det, vi kalder en rationel agent.

Han er med stor sandsynlighed helt klar over, at han kun har ét forsøg, hvis han vil indlede en krig med USA. Kim Jong-un skal gøre mest mulig skade, velvidende at han herefter vil blive udraderet.

Så er et angreb en troværdig trussel? Ikke umiddelbart, men så længe vi frygter, at han rent faktisk kan finde på det, lige så længe er vi villige til at gøre alt for at afværge ham. Jo større spændinger, Kim Jong-un kan skabe, desto større bliver det udbytte, han får med sig fra en diplomatisk løsning.

Vi forventer, at der ultimativt findes en ­diplomatisk løsning på den aktuelle krise, og som rational agent forsøger Kim Jong-un at maksimere sin forhandlingsposition og sit udbytte. Det er i hvert fald vores vurdering af udviklingen i Nordkorea.

For os investorer er det usikkerheden, som hele situationen afføder, der betyder noget. Jo mere tilspidset konfrontationen bliver, inden løsningen findes, desto større vil de potentielle effekter på finansmarkederne også være.

Svarer USA f.eks. igen med at sende øget militær materiel til den koreanske halvø, øges uvisheden om det næste skridt, og frygt og bekymring vil få os til at trække ­pengene hjem. For ender det med krig, vil aktiekurserne tage et ordentligt dyk.

Det store spørgsmål er, hvordan man bedst sikrer sine investeringer, hvis situationen udvikler sig til det værre i stedet for det bedre?

Krig er binært. Enten kommer den, og ellers gør den ikke. Det eneste, jeg er sikker på, er, at vi i tilfælde af krig alle sammen vil blive taget på sengen og umiddelbart tabe penge på vores aktie­investeringer, fordi vi alle vil blive lige overraskede.

Man kan selvfølgelig sælge alt og stille sig på sidelinjen nu, men det kan potentielt være dyrt i forbigået afkast. Især når vi har et makromiljø, hvor virksomhedernes ind­tjening er velunderstøttet af solide vækst­udsigter.

Set fra min stol er det eneste rigtige at sikre sig, at man har styr på sin risiko. Følg den strategi, du har lagt, og sørg for at have den rette spredning mellem aktier og obligationer samt mellem sektorer og lande. Det er den bedste måde at beskytte sig mod uventede chok.

Husk også på, at historien har vist os, at når usikkerheden forsvinder i forbindelse med geopolitiske begivenheder som f.eks. krige eller politiske hændelser (eksempelvis Brexit og præsidentvalget i USA), så ­re­bounder aktiemarkederne og indhenter relativt hurtigt og ofte mere end det tabte.

Det er også vores forventning her.