Åbenhed og registrering af lobbyister er ikke synonymer

Det er fornuftigt at tage debatten om et lobbyregister, men spørgsmålet er, om et register sikrer mere åbenhed.

Det kan være fornuftigt at tage en debat om, hvorvidt påvirkning af politikere på Christiansborg via af lobbyvirksomhed skal registreres. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Man får næsten indtryk af, at det er det vilde vesten, når det drejer sig om dansk lobbyisme og public affairs-rådgivere. I hvert fald kan man her i avisen (22.04.18) læse professorerne Mark Blach-Ørsten og Anne Skorkjær Binderkrantz mene, at den nuværende tilstand er problematisk og argumenterer for mere regulering af lobbyisme. Eksempelvis fremhæves et såkaldt lobbyregister.

Lad os begynde med at slå fast, at det er sundt, at vi åbent kan tage debatten om lobbyisme. Dansk Erhverv og Public Relations Branchen er heller ikke afvisende over for et lobbyregister, som det bliver fremhævet af de to professorer. En demokratisk proces er en åben proces – det kan ikke diskuteres. Men det kan diskuteres, om et lobbyregister endegyldigt sikrer mere åbenhed.

God lobbyisme kvalificerer beslutningsgrundlaget i ny lovgivning. God lovkvalitet er et resultat af dialog mellem politikere og organisationer, virksomheder, PR- og PA-bureauer, NGOer m.fl. Den dialog er der måske mere end nogensinde brug for. Virksomhedernes hverdag bliver mere og mere reguleret, og reglerne vokser år for år. Det har selvfølgelig konsekvenser. Derfor er udveksling af viden en forudsætning for, at der træffes beslutninger på det mest oplyste grundlag til gavn for demokratiet.

Et lobbyregister kan være positivt. Men det skal skrues rigtigt sammen. For det første skal det ikke være unødvendigt bureaukratisk. For det andet er det afgørende, at registreringen skal gælde alle aktører i den demokratiske proces. Det skal ikke kun gælde for PR- eller PA-konsulenter. Det vil nemlig svække rådgiverbranchen og skævvride konkurrencen.

Når vi taler åbenhed, er spørgsmålet vel også, hvor grænsen for registreringen skal sættes? Er det nok, at politikerne registrerer, hvem de mødes med? Eller skal den dialog, der er foregået, også registreres? Det er en meget svær øvelse. Og hvad gør vi, hvis politikerne kun vælger at mødes med populære aktører, fordi de vil se godt ud i lobbyregistreret? Så får vi en situation, hvor vi mister værdifuld viden, der kan sikre god lovkvalitet.

Dansk Erhverv og Public Relations Branchen, der repræsenterer rådgivningsvirksomheder, som arbejder med lobbyisme og public affairs, ønsker at bidrage konstruktivt til debatten. Og vi vil gøre vores til at arbejde for mere åbenhed i den politiske proces. Derfor har vi også udarbejdet en række principper for god lobbyisme.

Det skal for det første være med til at afmystificere den del af rådgivningsbranchen og for det andet fungere som branchens eget adfærdsregulerende supplement til den regulering, der allerede er på området.

Lobbyregisteret kan føre til mere åbenhed, ja. Men det skal skrues rigtigt sammen. Og vi skal turde tage debatten om de faldgruber, der er ved at indføre et lobby­register.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk