Danmark er bredt kendt for sit stærke velfærdssamfund, men der er også konsekvenser, man måske ikke tænker over.

For eksempel at jo mere velstand, vi har, jo vigtigere bliver ens identitet også for en – og det kan have betydning for ligestillingen.

Det kan det, fordi identiteten som mor kan blive forstærket, når man har dækket alle andre nødvendige behov i sit liv, siger Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkommission, i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.

»Det sker også i mange andre lande. Der er international forskning, der viser, at jo højere BNP – jo rigere vi bliver – jo mere bliver kønsidentiteterne forstærket. Man vil rigtig gerne være rigtig meget mor. Når vi først har fået vores helt basale overlevelsesting på plads, vil vi gerne have den slags ting med,« siger hun.

Helt overordnet kan velfærdssamfundet indirekte give dårligere kår for ligestillingen – og det er der mange grunde til, påpeger Nina Smith.

For mens vi i Danmark har mange ydelser som barselsorlov og omsorgsdage for børn, der gør andre lande »grønne af misundelse«, har vi ikke været særligt bevidste om, hvem der bruger dem. I langt de fleste tilfælde kvinder.

»Velfærdsstaten har boomerangeffekt i den forstand, at det er rigtig godt for bredden af kvinder, men for de kvinder, der gerne vil til top, bestyrker velfærdsstaten en stereotyp om, at kvinder er sådan nogle, der går hjemme, når de har fået børn og skal på barsel, siger Nina Smith. Og det giver en »utilsigtet« effekt:

»Det cementerer nogle stereotyper om, at kvinder mest er dem, der tager sig af børn og husholdning og alle de ting – og det er ikke så godt, når man gerne vil bryde stereotyperne om, at både mænd og kvinder kan komme til top i erhvervslivet og passe meget krævende job.«

Det er dog for veluddannede kvinder, at dette er et problem, påpeger hun.

»For den brede masse tror jeg, at de er superglade for denne her velfærdsgode, det er at have lang barsel.«

Den anden gæst i »Østergaards salon«, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier Vincent Hendricks, ser en måde, hvorpå man kan ændre nogle af de normer og stereotyper, der er i samfundet.

»Det er nogle ressourcestærke mennesker, der skal gå først,« siger han – og påpeger, at man skal tænke anderledes, end stereotyperne tilsiger. Man skal tænke, at man godt kan få børn, have et godt lederjob og muligheder på arbejdspladsen samtidig.

Fordi man ikke kan lovgive om kønsstereotyper, er det både svært og håndterbart at gøre noget ved den måde, de reproduceres i samfundet, siger Nina Smith.

Ifølge hende er det mest sikre politiske greb at ændre i barselsorloven, hvilket skete 1. august 2022. Her trådte en lov, der er vedtaget på EU-niveau i kraft, og det betyder, at barslen som udgangspunkt er ligeligt delt mellem forældrene – og at ni af ugerne er øremærket til den anden forælder og ikke kan overdrages.

»Jeg jublede den dag, og vi var næsten ude og hejse flaget. Det er for mig at se det mest sikre greb til at prøve at ændre på det. Det ved vi også fra forskning. I Tyskland har de i lang tid haft otte uger til far, og det ændrede svigermors syn på, at han også kunne passe børnene. Det er det at ændre normer og adfærd i hovedet, der skal til,« siger hun.

Du kan lytte til hele episoden af »Østergaards salon« her, hvor Mette Østergaard taler med de to gæster om store bededag, reformer, ligestilling, og hvordan vi kan få et bedre liv, hvis vi stopper med at tro, at handler om »mig, mig, mig«.

Følg Østergaards salon på mobil

24syv

Apple

Spotify

Android