Register kan redde rummeligt bøvl

Læs mere
Fold sammen
Virksomhederne føler sig overrendt af kommunale konsulenter og andre, der arbejder med det rummelige arbejdsmarked. Det kan

ændres ret simpelt. Nemlig gennem et centralt register, så aktørerne ikke træder hinanden over tæerne.


Det

bud kommer fra sekretariatsleder, Henrik Brandt, fra Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår.

Han har i fire et halvt år siddet og sat spotlight på muligheder for at gøre noget for rummeligheden. Den uafhængige

selvejende institution, som hører under Beskæftigelsesministeriet er en slags public service institution for viden, erfaring,

ideer og resultater omkring rummelighed. For kommuner, virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer.


- Kontakten til

virksomhederne skal strømlines og professionaliseres. For der er helt sikkert problemer. For nogle virksomheder bliver hele

tiden kontaktet, fordi de stikker op i lokalsamfundet. Men der er også virksomheder, som godt vil kontaktes, der aldrig hører

om, hvordan de kan få folk på særlige vilkår ansat, siger Henrik Brandt, der ikke tror på en model,

hvor én offentlig myndighed skal klare alt, hvad der hører ind under rummelighed.


- Det er ikke så nemt at

lave et uniformeret system, for virksomhederne og myndighederne har også kontakt i mange andre henseender. Og det er en meget

lille del af henvendelserne, der rent faktisk drejer sig om det rummelige arbejdsmarked, siger Henrik Brandt.









Jordnært

genbrug

Henrik Brandt vil lave et register, der sikrer, at virksomhederne kender værktøjerne i det rummelige arbejdsmarked.

Jobtræning. Arbejdspraktik. Skånejob. Fleksjob. Sygedagpenge. Førtidspension. Fastholdelse af medarbejdere. Arbejdsprøvning.

Virksomhedsrevalidering. Integration af nydanskere.


- Virksomhedsregistret kan laves ud fra Krak, ATP, Købmandsstaden,

Told & Skat eller CVR. Det er en besnærende tanke, at man kan se, hvis andre har besøgt en bestemt virksomhed - og

man kan se, hvis virksomhederne slet ikke vil kontaktes. Det vil gøre, at en masse mennesker, ikke spilder deres tid. Det er

meget jordnært. Vi skal ikke opfinde noget, der allerede findes, fastslår Henrik Brandt.


Udviklingscenteret mener,

at en virksomhedsliste som værktøj kan være klar til brug 1. januar 2003, hvis man ønsker det.


- Men

vi skal også huske, at de fleste virksomheder faktisk mest har behov for at vide, hvad de kan gøre for dem, de allerede

har ansat. Hvad kan de gøre, hvis medarbejderne bliver syge, siger Henrik Brandt.



Bryd grænserne

Udviklingscenteret

har en tyrkertro på, at mange små og mellemstore virksomheder faktisk gerne vil ansætte folk på særlige

vilkår. I hvert fald findes der ingen fleksjobbere på venteliste. Derfor bør kommunerne også være mere

fleksible og samarbejde.


- For når smedemester Hansen henvender sig til kommune, hvor virksomheden ligger, så skaber

det frustration, når beskeden er, at fordi ham han skal have i skånejob bor i en anden kommune, så kan den pågældende

kommune ikke hjælpe. For en fleksjobber hører hjemme i den kommune han eller hun bor. Kommunerne bør kunne samarbejde.

Vi har brug for ansvarlighed og yde en jordnær service - i stedet for at sige: Det er ikke vores bord, konkluderer Henrik Brandt.









Sociale

virksomheder

Den nye førtidsreform træder i kraft 1. januar 2003 - og hele ideen er, at virksomhederne skal udnytte den

arbejdsevne folk har tilbage. I dag er der 15.000 danskere i fleksjob - og det tal vil stige.


- Det haster med at få systematiseret

virksomhedskontakten, så vi kan få gruppen af syge og nedslidte mennesker ind på arbejdsmarkedet. Det bliver muligvis

også en af temaerne i firepartsdrøftelserne, når regeringen offentliggør "Flere i arbejde" i dag.

Derfor tror jeg, at der kan blive behov for, at det offentlige skal lave egentlige sociale virksomheder, som er en mellemting mellem

en terapi og en almindelig produktion. Og når nogle virksomheder, så siger, at det er konkurrenceforvridende, så

må vi snakke os ud af den hurdle. Vi skal have det ned på jorden, fastslår Henrik Brandt.


Han mener, at der

skal blødes op for tilskuddene til landets 272.000 førtidspensionister. For mange virksomheder har det dårligt

med kun at betale en tredjedel af lønnen. Det er ellers et mindstebeløb. Men virksomhederne forstår ikke, at de

sagtens kan vælge at betale almindelig løn.


- Man burde fastlægge nogle rammer, så førtidspensionister

godt kan tjene penge - f.eks op til dagpengemaksimum - uden, at de trækkes i medicintilskud m.v. Det skal være nemmere,

når den førtidspensionerede bogholder tilbyder sin arbejdskraft igen. Det ville være mange af de 272.000, der ville

forsøge at arbejde igen, hvis reglerne var lidt smidige. De skal jo heller ikke være bange for, at de får frakendt

deres førtidspension, hvis de begynder at arbejde, siger Henrik Brandt, der derfor mener, at politikerne bør komme med

den meldning.



Nyt sygdomsbegrebMange bekymrer sig over, at flere og flere danskere modtager sygedagpenge. 800.000 sygedagpengesager

om året. Men den andel, der er syge under ni uger, er ikke øget. Derfor bør energien bruges på de 100.000 sager,

hvor der er tale om langtidssyge.


- Når vi har 200.000 flere i arbejde, så er der jo nogle af dem, der er helt almindeligt

syge. Så der er ingen mystik i, at sygedagpengene er stigende. Men problemet er, at der er flere og flere, der er langvarigt syge.

Og det er et dilemma, at når virksomhederne bliver mere rummelige og ikke fyrer de langtidssyge, men fastholder dem, så

stiger udgifterne til sygedagpenge -i stedet for at falde, siger Henrik Brandt.


Det store problem er, at hvis man har været

væk i bare et halvt år fra jobbet, så er sandsynligheden for nogensinde at vende tilbage lille.


- Vi har brug

for at snakke om, at man ikke kun er syg i lægelig forstand. Det er ikke kun en brækket ben eller en ødelagt finger,

der skal være god grund til at blive hjemme fra arbejde.


- Det kan også være mobning, eller problemer med

familien eller børnene. Det, vi i dag ikke snakker om. Men hvis vi kan løsne op for det stereotype billede af, at man

som syg skal ligge hjemme under dynen med et termometer i munden, så er vi nået langt, siger Henrik Brandt, hvis motto

er: Det kan godt være, at arbejdspladsen ikke er skyld i al sygdom. Men det er ret sikkert, at arbejdspladsen er den bedste

hjælper til at blive rask.