OECD-kritikere: Skattelettelser er alt for usikre

Effekterne ved lavere skat på den sidst tjente krone er for små, få og usikre. Sådan lyder det fra tre økonomer, hvis holdning på det område ligger tæt op af Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.

Det er alt for usikkert, om lavere topskat får danskerne til at arbejde mere, mener direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kimm Saatvedt - www.kimm.no

Partierne på Christiansborg skal ikke lytte til OECD og IMF, når de to store organisationer vil have en kommende regering til at sætte skatten på den sidste tjent krone ned. Det vil i praksis sige lette topskatten. Men det er alt for usikkert, om en sådan manøvre vil få danskerne til at arbejde mere.

Det er de to tænketanke Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og Cevea samt professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen, der ikke vil have regeringen til at sætte topskatten ned. De bekender sig derved til den del af økonomerne, som ikke mener, at en lavere topskat er et gode for den danske økonomi.

Deres holdninger flugter derved med blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Her midt i valgkampen er både OECD og IMF kommet med en klar anbefaling til regeringen om at få skatten på den sidst tjente krone sat ned. OECD understreger i den sammenhæng, at der kun er to måder, vi kan blive rigere på. Den ene måde er, at vi arbejder mere. Den anden er, at vi begynder at arbejde smartere. Det vil sige får øget væksten i vores produktivitet.

Det er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen enig i. Men han mener ikke, at IMFs påstand om, at en lavere topskat skulle få danskerne til at arbejde flere timer, er særlig godt underbygget.

»Vi har hævet grænsen for, hvornår man betaler topskat. Og det er kun den øverste del af arbejdsmarkedet, som betaler topskat. Så begynder argumentet om at arbejde noget mere ved at fjerne topskatten at miste betydning. Det giver ingen mening for dem, som har en øvre arbejdstid,« siger Lars Andersen, der har øget ulighed som hovedargument imod at fjerne topskatten.

»En fjernelse af topskatten giver det problem, at du er nødt til at spare andre steder, eller også skal du opkræve skatterne hos nogle andre. Det er et spørgsmål om retfærdighed,« siger Lars Andersen.

Han mener, at vi hellere skal satse på opkvalificering og efteruddannelse. Han erkender, at lavere topskat bestemt ikke udelukker, at man samtidig satser på mere uddannelse og opkvalificering, men Lars Andersen mener ikke, at der er råd til begge dele.

Få og små effekter

Spørgsmålet om, hvordan en lavere skat på arbejde påvirker danskernes lyst til at arbejde, blev blandt andet belyst i en rapport fra de økonomiske vismænd i december sidste år. Vismændene kom frem til, at en sænkelse af topskatten vil få danskerne til at arbejde 22 minutter mere om ugen. Især kvinderne vil blive positivt påvirket af en lavere skat på arbejde. Samtidig slog vismændene dog fast, at resultaterne var meget usikre.

Vismændene understregede i forbindelse med rapporten, at de ikke havde set på alle effekterne ved lavere skat på arbejde.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen

»Det er kun den øverste del af arbejdsmarkedet, som betaler topskat. Så begynder argumentet om at arbejde noget mere ved at fjerne topskatten at miste betydning. «


Professor i økonomi på Roskilde Universitet Jesper Jespersen mener ikke, at anbefalingerne fra IMF og OECD kommer med noget nyt.

»Når vi taler om almindelige lønmodtagere, har undersøgelser vist, at marginalskatten herhjemme ikke er meget højere end i andre lande. Det indtryk, som lejrer sig hos mig, er, at man ikke har nogen entydig sammenhæng mellem lavere marginalskat og produktivitet. Det er der ikke noget, som der er konsensus omkring inden for faget,« siger Jesper Jespersen.

Vicedirektør og analysechef hos den uafhængige tænketank Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard er helt enig med OECD i, at vi har problemer med vores produktivitet. Vi skal have mere ud af de timer, som vi arbejder. Men han mener ligeledes, at effekterne af en lavere topskat er for usikre.

»Det sikreste, man kan sige om en lavere marginalskat, er, at effekterne er få, små og usikre. Nogle peger på, at der er en effekt for kvinderne, men ikke for mændene. Derfor synes vi ikke, at det er en vej at gå. Jeg tror, at OECD og IMF tager fejl, fordi de forholder sig til en generel økonomisk teori, men de tager ikke højde for, at den ikke nødvendigvis passer for Danmarks vedkommende,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Køre længere for arbejde

Professor i økonomi på Københavns Universitet og tidligere vismand Claus Thustrup Kreiner er en af dem, som i Danmark har forsket mest i sammenhængen mellem lavere skat og lysten til at arbejde mere.

For to år siden fremhævede han over for Berlingske i forbindelse med en historie om, hvad det koster at fjerne topskatten, at det er inden for mulig­hedernes ramme, at en fjernelse af topskatten er selvfinansierende, men det er langt fra sikkert.

»Måske er det kun 25 pct. selvfinansierende, og så mangler der 75 pct.,« siger Claus Thustrup Kreiner.

Vismandsrapporten fra december sidste år blev af både den liberale tænketank Cepos, Dansk Industri og Dansk Byggeri kraftigt kritiseret for være for forsigtig og for at at undervurdere effekterne af lavere skat på arbejde. De påpegede blandt andet, at vismændene kun så på effekterne efter et år, men det tager længere tid før effekterne af lavere skat på arbejde for alvor slår igennem.