Vismænd: Sænk topskatten og få danskerne til at arbejde 22 minutter mere om ugen

Hvis der kommer lavere skat på arbejde, vil danskerne og specielt kvinderne arbejde noget mere, viser ny analyse fra de økonomiske vismænd. De understreger, at der er stor usikkerhed omkring resultaterne, og det skal Folketinget være opmærksom på. Den liberale tænketank Cepos fremhæver, at vismændene undervurderer effekterne af lavere skat på arbejde.

Sænk topskatten og få danskerne til at arbejde noeget mere. Sådan lyder en af konklusionerne i den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd med overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer i spidsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Skal jeg arbejde noget mere eller bruge mere tid hjemme hos familien? Det er et spørgsmål, som mange danskere dagligt står over for. Hvis man vælger at sætte topskatten ned, vil valget dog for mange danskeres vedkommende falde på at bruge mere tid på arbejdet – og det gælder især for kvindernes vedkommende.

Sådan lyder det i den seneste rapport fra de økonomiske vismænd, der netop er udkommet. Her sætter vismændene blandt andet fokus på et af de hede politiske emner i dansk politik - nemlig spørgsmålet om lavere skat på arbejde kan få danskerne til at arbejde mere.

Vismændene kommer frem til, at danskerne vil arbejde mere, hvis skatten på arbejde sænkes. Mere præcist vil en skattenedsættelse, der giver en stigning i den reale timeløn efter skat på 10 pct., få en dansker med en arbejdsuge på 37 timer til at arbejde 22 minutter mere om ugen i gennemsnit.

Oversat til almindelig dansk svarer det til, at danskere med en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit vil arbejde 22 minutter mere pr. uge efter den givne skattelettelse. Vismændene bemærker, at den nævnte skattelettelse omtrent svarer til en sænkelse af topskatten med fem procentpoint.

Vismændene understreger, at resultaterne omkring lavere skat på arbejde dækker over, at nogen vil forøge deres arbejdstid relativt meget, mens andre slet ikke vil ændre deres arbejdstid eller ligefrem reducere den. Den positive effekt kommer, fordi en skattelettelse giver en stigning i reallønnen efter skat.

Derudover er det bemærkelsesværdigt, at kvindernes lyst til at arbejde mere på grund af en skattelettelse er højere end mændenes ifølge vismændene, der dog ikke kommer med nogen forklaring på forskellen. Vismændene skriver, at mændenes lyst til at arbejde mere som følge af en lavere skat på arbejde ikke er særlig stor.

Forbundet med stor usikkerhed

Spørgsmålet om, hvorvidt lavere skat på arbejde vil få danskerne til at blive mere flittige, har været en stor del af den politiske debat gennem længere tid, men den er i øjeblikket mere eller mindre lukket. Regeringen vil gerne have sænket blandt andet topskatten for at få danskerne til at arbejde mere, men det vil Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke være med til.

Samtidig har de beregninger, regeringen har lavet - og som har vist øget arbejdsudbud ved lavere skat - været kritiseret. Vismændene understreger, at deres beregninger ligger på linje med regeringens, men at der dog er stor usikkerhed knyttet til resultaterne.

»Analysen viser, at der er stor usikkerhed på disse effekter. Vi anbefaler, at denne usikkerhed inddrages i fremtidige vurderinger af ændringer i skattesystemet,« lyder det fra overvismand Michael Svarer i en pressemeddelelse.

Vismændene skriver i rapporten, at beskatning af arbejdsindkomst får den enkeltes gevinst ved at øge arbejdsinkomsten til at falde. Det betyder, at den enkeltes lyst til at forøge arbejdstiden, tage et bijob, lede efter en bedre lønnet stilling og øge produktiviteten gennem uddannelse og øget flid bliver mindre.

I analysen har vismændene set på en såkladt arbejdskraftundersøgelse, hvor en stikprøve på omkring 30.000 danskere er blevet spurgt, hvor meget de arbejder i to på hinanden efterfølgende år.

Vismændene har således kun regnet på effekter, som kommer allerede i løbet af det første år.

Fra henholdsvis den liberale tænketank Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, lyder to meget forskellige kommentar til rapporten fra vismændene.

AE hæfter sig ved, at vismændene understreger, at effekterne på arbejdsudbuddet af den lavere skat på arbejde er forbundet med stor usikkerhed. Og AE mener derfor, at regeringen bør nedtone effekterne af skattelettelser i den økonomisk politik.

»Resultaterne viser, at der ikke er nogen effekt for mænd. Eftersom størstedelen af dem, der betaler topskat, er mænd, så overvurderer de økonomiske ministerier i dag effekten af topskattelettelser. Den usikkerhed bør afspejles i vurderingerne fra de økonomiske ministerier, der jo som regel udkommer med to streger under facit«, siger professor og formand for AE Per Kongshøj Madsen.

Den seneste rapport fra de økonomiske vismænd.

»Den enkeltes lyst til at forøge arbejdstiden, tage et bijob, lede efter en bedre lønnet stilling og øge produktiviteten gennem uddannelse og øget flid bliver mindre.«


Effekterne forsinkede

Omvendt fremhæver den liberale tænketank Cepos, at effekterne af at sænke topskatten reelt er større end det, som vismændene kommer frem til.

»Vismændenes beregning er en kortsigtseffekt, hvor det antages, at tilpasningen til lavere marginalskat sker allerede inden for et år. Man må forvente, at flere vil reagere efter to, tre og flere år, hvis der for eksempels skal tages stilling til jobskifte, merarbejde og bijob,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Han fremhæver, at Finansministeriet har tidligere opgjort, at tiltag, der påvirker arbejdsudbuddet, først har fuld effekt efter fem år

»Derfor er vurderingen, at vismændenes estimat undervurderer effekten på længere sigt af at sænke marginalskatten,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Vismændene påpeger selv, at man forventer, at en del af effekterne ved lavere skat på arbejde først kommer senere, fordi det tager tid at finde et nye job eller at blive opkvalificeret.

Samtdig påpeger vismændene, at en lavere marginalskat ligeledes kan have en påvirkning på produktiviteten, fordi folk gør en større indsats for at få en forfremmelse eller en bonus. Denne effekt er ikke er med i rapporten, understreger vismændene.