På 25 år har danskernes syn på skattelettelser ændret sig markant: Ét parti spiller en nøglerolle

Et stort og voksende flertal af danskere bakker op om høje skatter, viser ny måling fra Kantar Gallup. Udviklingen tog fart, efter Venstre omfavnede velfærdsstaten. Økonom advarer om tab af velstand.

Venstre tidligere formand Anders Fogh Rasmussen (til venstre i billedet) omfavnede velfærdsstaten og vandt valget i 2001. Den nuværende formand Lars Løkke Rasmussen går igen til valg på skattestoppet og en kampagne om, at Venstre har været med til at give et milliard-løft til velfærden. (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/SCANPIX NORDFOTO 2001). Fold sammen
Læs mere
Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis danskernes forhold til høje skatter og velfærdssamfundet er en kærlighedshistorie, er der ikke tale om en kortvarig hed affære eller forbigående sommerflirt. Nærmere en langsom forelskelse, som vokser ufortrødent og bliver dybere år efter år.

De seneste knap 25 år har en gruppe forskere fra blandt andet Aarhus og Københavns Universiteter ved hvert folketingsvalg spurgt danskerne i en meningsmåling, om de foretrækker at bruge penge på enten skattelettelser eller forbedringer af den offentlige service, hvis der på sigt bliver mulighed for at sænke skatten.

Da spørgsmålet blev stillet første gang i 1994, svarede et lille flertal på 51 procent, at de foretrak skattelettelser. Men særligt efter valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) indtog Statsministeriet på en cocktail af valgkampsløfter om at bevare velfærden og holde skatterne i ro, er tallene skiftet markant. Ved de seneste fire valg har omkring 70 procent eller lige derunder svaret, at de foretrækker at udbygge den offentlige sektor frem for at give skattelettelser.

Og meget tyder på, at appetitten på en større offentlig sektor er vokset ufortrødent de seneste år. I en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Berlingske svarer et stort flertal på tre fjerdedele, at de i overvejende grad eller udelukkende foretrækker at bruge et forventet overskud på statsbudgettet frem mod 2025 på velfærd frem for skattelettelser. Tendensen er tydelig, næsten uanset hvordan man spørger. I 2009 mente 40 procent af danskerne ifølge Kantar Gallup, at de betalte for meget i skat. I dag er tallet skrumpet til 29 procent.

Selv blandt Venstres vælgere svarer 60 procent i dag, at skatteniveauet er passende.

Ifølge den seneste opgørelse fra OECD har Danmark fortsat verdens højeste skattetryk, og ingen af de tre store partier går til valg på løfter om grundlæggende ændringer af skattesystemet. I en ny artikelserie går Berlingske tæt på det danske skattesystem og undersøger, om det er indrettet optimalt.

Tallene fra målingerne kan være med til at forklare, hvorfor appetitten på en større offentlig sektor langt overstiger efterspørgslen på skattelettelser.

Carsten Jensen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes syn på skat og afvejningen mellem forskellige typer af velfærdsområder.

Han mener, at en af de væsentligste forklaringer på udviklingen er, at Venstre ved valget i 2001 blev et parti, som fuldt og helt bakker op om velfærdsstaten.

»Siden 2001 har der ikke været en meningsfuld opposition til den store danske velfærdsstat. Når alle de store partier hele tiden værner om velfærdssystemet og skattetrykket, er det ikke så underligt, at vælgerne også adopterer synspunktet om, at høje skatter er en god ting,« siger han.

Bakker op om højere skat Fold sammen
Læs mere

Siden 2001 har Venstre ad flere omgange været med til at sænke skatten, ligesom Lars Løkke Rasmussen (V) også gik til valg i 2015 på en ambition om at lette skatten for små indkomster på arbejdsmarkedet. Blandt andet er PSO-afgiften på energiforbrug fjernet og registreringsafgiften sænket i denne valgperiode. Samlet har skattetrykket i hele samfundet siden midten af 1990erne dog været nogenlunde stabilt med små bevægelser omkring 45-49 procent af bruttonationalproduktet. Senest har der dog været en moderat faldende tendens, således at den samlede skattebetaling som andel af BNP er nedadgående.

»Skingert« og »dumt«

Når Venstre har sat skattelettelser på dagsordenen, er det ofte sket efter et udefrakommende pres. Eksempelvis truede LA-leder Anders Samuelsen for få år siden med at vælte Lars løkkes Rasmussens rene V-regering, hvis ikke der kom markante lempelser af topskatten. Løkke fremlagde forslag om at give topskattelettelser for indkomster op til en million kroner, men forslaget faldt på grund af manglende flertal. I stedet trådte Liberal Alliance ind i regeringen, og en række andre skatter og afgifter blev senere lempet.

»Det bliver ofte set som et skingert, dumt og umodent synspunkt i den offentlige debat, hvis man taler om markante skattelettelser. Politikerne problematiserer kun de høje skatter i mindre omfang, og derfor er hele det politiske spektrum og store dele af befolkningen over årene flyttet til venstre i spørgsmålet om skat og velfærd,« siger Carsten Jensen.

Op gennem nullerne var det ofte de Konservative, som pressede på for at lette skatten. Dengang hed partilederen Bendt Bendtsen, og det er flere steder beskrevet, hvordan han internt i regeringen truede med at forlade den daværende VK-regering, hvis ikke partiet fik gennemført skattelettelser. Presset førte til flere lettelser i marginalskatterne for folk i arbejde.

Bendt Bendtsen er i dag medlem af Europa-Parlamentet og ønsker ikke at kommentere truslerne om at forlade den daværende regering, men han afviser ikke, at det er sket. Han fortæller, at det heller ikke var et populært budskab i den offentlige debat, da han begyndte at tale om lavere skat i sin første landsmødetale i 1999.

»Jeg blev opfattet som politisk spedalsk i andre partier, fordi jeg bragte det op,« siger han.

Alligevel er han ikke overrasket over, at den folkelige modstand mod skattelettelser er vokset markant, siden han trådte til som partileder for snart 20 år siden.

»Det har at gøre med det politiske billede. Der er ikke længere så mange partier, som mener, at lavere skat er en vigtig agenda. De har fundet ud af, at der er flere stemmer i andre politiske emner. Udlændingepolitik fylder mere i dag, end det gjorde for ti år siden. Det gør det også i EU-regi, hvor vi bruger det meste af tiden på at håndtere migrationsstrømmene, selv om vi har andre og måske vigtige opgaver som energi og klima at tage os til,« siger han.

Op mod det kommende folketingsvalg er Venstre i høj grad igen slået ind på en kurs om at bevare skattestoppet og værne om velfærdsstaten, som man så det i 2001. Finansminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, har slået fast, at partiet ikke går til valg på løfter om skattelettelser, og Venstre har søsat en storstilet kampagne, som fortæller, hvordan partiet har været med til at styrke velfærden med 75. mia. kroner de seneste 17 år, hvoraf partiet har haft regeringsmagten i de 13.

Finans- og økonomiordfører Jacob Jensen (V) ser ikke noget problem i, at danskerne kun i mindre omfang efterspørger skattelettelser. Han mener, at vælgernes holdning har udviklet sig i takt med, at der løbende har været gennemført skattelettelser, og at økonomien har fået det bedre. Derfor har folk et mindre behov for skattelettelser, vurderer han.

»Men jeg vælger da at tro, at befolkningen også lytter til os, og at det præger deres syn på skattelettelser,« siger han.

Jacob Jensen åbner dog forsigtigt for, at der fortsat kan komme skattelettelser, selv om partiet ikke går til valg på det - præcis som man så det op gennem nullerne.

»Vi har stadig en ambition om at lette skatten, hvis der opstår et behov for skattelettelser, økonomien er til det, og det ellers er relevant,« siger han.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) - midten af billedet - vandt valget i 2001 på et løfte om holde skatterne i ro og bevare velfærd. Den daværende konservative vicestatsminister Bendt Bendtsen (til venstre i billedet) pressede ofte på for at få gennemført skattelettelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft.

Økonom advarer om tab af velstand

Siden slutningen af 1980erne har skiftende både røde og blå regeringer løbende lettet skatten på arbejdet - finansieret via blandt andet skatteomlægninger og reformer af offentlige ydelser. Reformerne er ofte sat på dagsordenen efter anbefalinger fra de økonomiske vismænd og skiftende regeringsnedsatte skatte- og velfærdskommissioner med deltagelse af nogle af landets førende økonomiske eksperter.

Bo Sandemann Rasmussen er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af VK-regeringens skattekommission. Han peger på, at det kan få konsekvenser for velstanden, hvis politikernes reformfokus bliver bremset af manglende lyst til skattereformer:

»Politikernes holdning skal gerne afspejle befolkningens ønsker. Hvis befolkningen ikke ønsker lavere skat på arbejde, men hellere vil øge den offentlige service, så må det naturligvis være sådan. Men folk skal bare vide, at konsekvensen er lavere velstandsudvikling for hele samfundet. Det er den pris, man må betale, og det tror jeg ikke altid, folk er klar over.«

Kilde til oplysningerne om danskernes historiske syn på ønsket om skattelettelser: »Danske vælgere 1971-2015 - En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv.« Rune Stubager m.fl.