Læs torsdagens Business-kalender

Her er nogle af torsdagens erhvervsnyheder.

Foto: CJ GUNTHER

ERHVERV

 

09:00 Scandinavian Tobacco med regnskab

Scandinavian Tobacco Group kommer i dag med regnskab for andet kvartal 2017.
Sted: København
Region: Hovedstaden

Regnskaber (børsnoterede aktieselskaber)

2. kvartal: Alm. Brand, Brdr. A&O Johansen, Columbus IT Partner, Fynske bank, Jeudan, Lån & Spar Bank, Nordfyns Bank, Sanistål, Scandinavian Tobacco, SimCorp, Zealand Pharma
3. kvartal: Gabriel Holding
4. kvartal: Glunz & Jensen
Peers: A.P. Møller - Mærsk (Seadrill, Q2, før børsåbning), A.P. Møller - Mærsk (DP World, H1), H+H International (kl. 08.00, CRH, H1), Pandora (Tiffany & Co., Q2 17/18, før børsåbning), Pandora (kl. 13.00, Signet Jewelers, Q2 17/18, telekonference kl. 14.30)

Økonomi/statistik

Udland:
- 8.00: Norge: BNP-vækst
- 9.00: Spanien: BNP-vækst (endelig)
- 9.30: Sverige: Arbejdsløshed, jul
- 10.30: Storbritannien: BNP
- 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 33
- 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 33
- 16.00: USA: Salg af eksisterende boliger, jul
TORSDAG 24-8-2017

POLITIK

 

09:30 Åbent samråd om statslån til almene boliger

Finansminister Kristian Jensen (V) er i dag kaldt i samråd om statslån til almene boliger. Ministeren skal blandt andet svare på, hvorfor regeringen vælger at overhøre en advarsel om denne type lån, som en gruppe embedsmænd kom med allerede i 2014. Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

14:00 Åbent samråd om at styrke TCO i vandsektoren

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er i dag kaldt i samråd om arbejdet med at styrke TCO (Total Cost of Ownership) i vandsektoren. TCO er et økonomistyringssystem, der bruges til at udregne de direkte og indirekte omkostninger ved at handle med en given leverandør. Ministeren skal i samrådet redegøre for sin opfattelse og sit arbejde med at styrke TCO i vandsektoren. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

15:00 Åbent samråd om værdighed og tryghed i kommunal ældrepleje

Ældreminister Thyra Frank (LA) er i dag kaldt i samråd om værdighed og tryghed i den kommunale ældrepleje. Ministeren skal blandt andet svare på, om det er værdig ældrepleje, at der kommer op mod 40 personer hos de ældre, både som følge af udlicitering og fordi kommunerne ikke arbejder systematisk med faste teams. Desuden skal ministeren svare på visitering af ældre, syge og demensramte borgere, som ikke tager hensyn til deres individuelle behov. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

UDLAND

Jackson Hole økonomisk topmøde

Det økonomiske symposium hos Federal Reserve Bank of Kansas City, som hvert år finder sted i byen Jackson Hole, løber fra i dag af stablen. Mødet varer frem til lørdag og er opkaldt efter byen. I år er mødets tema 'Fostering a Dynamic Global Economy', og for første gang i tre år deltager Den Europæiske Centralbanks præsident Mario Draghi. Jackson Hole samler hvert år toppen af verdens nationalbanker, politikere, akademikere og økonomer.

INDLAND

09:00 Fødevareudstilling åbner i Forum

Fødevareudstillingen Bite Copenhagen åbner i dag i Forum. Udstillingen skal præsentere fødevarer i international klasse og innovation og finder sted under Copenhagen Cooking & Food Festival, samt topmødet World Food Summit, som også løber af stablen disse to dage på Christiansborg. Det er Miljø- og Fødevareministeriet sammen med BC Hospitality Group A/S, som står bag arrangementet. I dag klokken 16.30 deltager prinsesse Marie, som er protektor for Copenhagen Cooking. Udstillingen fortsætter i morgen.

09:00 World Food Summit i København

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er i dag og i morgen vært, når det internationale topmøde World Food Summit - Better Food for More People løber af stablen på Christiansborg. Hovedformålet med topmødet at sætte fokus på, hvordan gastronomi kan være med til at løse globale udfordringer på fødevareområdet og dermed være med til at indfri nogle af FN’s 17 verdensmål for 2030. På deltagerlisten er blandt andre René Redzepi, der er stifter af restauranten Noma, lige som en række andre både nationale og internationale kokke, bloggere, eksperter og beslutningstager vil tage del i dagene.
Topmødet åbnes i dag af Esben Lunde Larsen klokken 9.00, mens en række oplæg og sessioner fylder dagen. Klokken 16.00 besøger deltagerne messen Bite Copenhagen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler muligvis lige forinden, omkring klokken 15.45, men dette er endnu ikke endeligt bekræftet.
Prinsesse Marie er protektor for topmødet og overværer derfor dele af mødet, blandt andet fra klokken 10.30 i dag.
Klokken 18.30 er der officiel festmiddag på Københavns Rådhus. Her bliver der forinden uddelt den nordiske madpris Embla.

10:30 Miljøøkonomisk konference

De Økonomiske Råds Sekretariat holder i dag og i morgen miljøøkonomisk konference på Kurhotel Skodsborg. Hovedtalerne i år er professorerne Jason F. Shogren, University of Wyoming, og Maximilian Auffhammer, University of California. Emnerne på de to dages program er blandt andet klimapolitik, invasive arter og kvælstofregulering.
Læs mere og find programmet her

17:00 Nordisk madpris uddeles under World Food Summit

Embla - Den Nordiske Madpris uddeles i dag ved World Food Summit. Prisuddelingen finder sted på Københavns Rådhus klokken omkring klokken 17.00. Der uddeles priser i syv kategorier, Mad til børn og unge, Maddestination, Madiværksætter, Madhåndværker, Madkommunikatør, Mad til mange og Råvareproducent. Prinsesse Marie deltager som protektor ved prisuddelingen.