Dansk økonomi banker afsted i rekordhøjt tempo, og det vælter frem med nye job til danskerne. Men snart kan det blive nye tider, for på ét punkt er der lidt grus i den ellers flotte danske jobmaskine.
Det kan man se, hvis man dykker ned i de nyeste tal for landets samlede produktion i form af BNP fra Danmarks Statistik. Tallene viser umiddelbart, at vi i fjerde kvartal 2021 havde en fremgang i dansk økonomi på 1,1 procent.
Det svarer til en fremgang i vores samlede produktion på 6,9 milliarder kroner, og det er den højeste fremgang i et kvartal i rigtig mange år. Beskæftigelsen steg i samme periode med 37.000 personer, hvilket giver en fremgang på 1,2 procent i forhold til kvartalet før.
Begge dele er meget flotte tal, men problemet er, at den relative fremgang i vores beskæftigelse er større end fremgangen i vores produktion. Sagt med andre ord bliver vi mindre effektive, når vi ser på landet som helhed.
Det er i modsætning til eksempelvis USA, hvor den økonomiske vækst er langt større end fremgangen i antallet af nye job.
Det får cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til at komme med en advarsel.
»En vækst i BNP på 1,1 procent svarer til 4,5 procent om året, og det er et tempo, vi ikke har plads til. Derfor må vi også regne med, at tempoet daler i løbet af 2022,« siger Las Olsen.
»Det normale er, at BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen, og det er den måde, vi bliver rigere på. Der er snævre grænser for, hvor meget beskæftigelsen kan vokse, og vi kan i hvert fald på ingen måde blive ved med at have jobvækst som i sidste del af 2021,« siger cheføkonomen.
Tallene er usikre
Tallene fra Danmarks Statistik indeholder også en opgørelse over udviklingen i vores BNP for 2021 som helhed. Det er en såkaldt indikator for udviklingen i vores BNP. Det vil sige, at tallene er foreløbige, og at der senere kan komme revisioner.
Men det foreløbige bud fra Danmarks Statistik går på, at vi i 2021 har haft en vækst på 3,9 procent. Det vil i givet fald være den højeste vækst siden 2006.
Flere økonomer påpeger, at der er fremgang på langt de fleste parametre. Både når det gælder vores privatforbrug og eksport. Ledigheden rasler ned, og beskæftigelsen skyder i vejret.
Coronakrisen ser ud til blot at blive et bump på vejen, og i modsætning til finanskrisen skal vi ikke gennem en lang genopretning af den danske økonomi. Det har været en sundhedskrise og ikke en økonomisk krise.
Det kan eksempelvis også ses ved, at der ifølge Danmarks Statistik var 59.513 ledige stillinger i tredje kvartal 2021. Tallene findes ikke nyere, men det er det højeste antal ledige stillinger, siden Danmarks Statistik begyndte at lave den opgørelse tilbage i 2010.
Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre har dog også bemærket, at der kan være lidt malurt i bægeret.
Han fremhæver, at det faktisk er gennem de seneste tre kvartaler, at vi har set udviklingen med, at beskæftigelsen vokser hurtigere end fremgangen i produktionen.
»Som oftest er det ikke noget, vi ser over længere perioder. Typisk ser vi produktionen vokse hurtigere end beskæftigelsen, og derfor springer det da en smule i øjnene. Set for 2021 som helhed vinder BNP dog over beskæftigelsesfremgangen,« siger Jeppe Juul Borre.
Han understreger, at der er pæn usikkerhed om opgørelsen fra Danmarks Statistik. Derfor kan billedet hurtigt blive ændret.
»Såfremt den seneste udvikling skulle være en reel og fortsættende tendens, så er det et opmærksomhedspunkt for dansk økonomi. Det er nu ikke forventningen, at det kommer til at fortsætte. Vi forventer i 2022 en stærkere vækst i BNP end i beskæftigelsen,« siger Jeppe Juul Borre.
Han regner med, at beskæftigelsen i år vil vokse med 30.000 personer hen over hele året. Det skal sammenlignes med en fremgang på hele 100.000 personer i 2021.
En regning til forbrugerne
På en anden front er der også en ny opgørelse fra talfabrikken Danmarks Statistik. Den viser, at der i januar var den højeste stigning i producentpriserne i de 17 år, statistikken er blevet lavet. Opgørelsen tages som en rettesnor for, hvordan det kan gå med forbrugerpriserne og dermed inflationen.
Producentpriserne viser udviklingen i priserne, når virksomheder sælger varer til hinanden. Det gælder både internt på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet.
Cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation Niklas Praefke fremhæver, at de nye tal viser, at det er blevet dyrere at drive virksomhed herhjemme. Det skyldes først og fremmest højere energipriser.
»Det tyder på, at der er yderligere prisstigninger på vej til de danske forbrugere. Indtil videre har virksomhederne ellers selv samlet en stor del af regningen op, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før vi ser, at regningen bliver sendt videre til forbrugerne i form af stigende priser,« siger Niklas Praefke.
»Selvom der er udsigt til stigende priser for forbrugerne, kan vi samtidig trøste os ved, at de enorme energiprisstigninger gradvist vil glide ud af inflationstallene. Det betyder, at vi nok vil se lidt lavere inflation de kommende måneder, selvom vi stadig vil befinde os pænt over de to procent, som mange centralbanker styrer efter,« siger cheføkonomen.
Cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen kommer med det forbehold, at det erfaringsmæssigt tager et helt år, før stigningerne i producentpriserne slår fuldt igennem på forbrugerpriserne.
