Inflationen banker i vejret og sender kæmperegning til danskerne – »det er markant«

De voldsomme prisstigninger bliver dyre for danske familier og vil ramme det danske opsving på flere måder. Nu er den store fare, om den stigende inflation bider sig fast.

Priserne tog et ordentligt hop i januar, og det er blevet en del dyrere for danskerne at købe ind. Årsskiftet har budt på nye kontrakter med leverandørerne i detailhandlen, og på den baggrund er regningen for stigende energipriser blevet sendt videre til forbrugerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Inflationen stiger hastigt og kom helt op på 4,3 procent i januar. Det er det højeste niveau siden 2008 og vil gøre ondt på danske familier – og det kan blive en trussel mod vores opsving her efter corona.

Det er Danmarks Statistik, der netop har sendt de nye tal på gaden, og der er ikke tale om al for optimistisk læsning. Det er endnu en gang energipriserne, som sender inflationen op. Selvom el- og gaspriserne er begyndt at falde, kan dette ikke ses på forbrugerpriserne.

Den helt store fare er, at den stigende inflation bider sig fast.

»Vi ser, at prisstigningen på varer tager til. Dette kan hænge sammen med, at årsskiftet har budt på nye kontrakter i detailhandlen og andre steder. Derfor har virksomhederne nu langt om længe fået muligheden for at sende nogle prisstigninger i form af højere fragt- og produktionsomkostninger videre til forbrugerne,« skriver cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar.

»Det er medvirkende til at løfte inflationen markant, og selvom det kommer på en baggrund af buldrende økonomisk vækst, så er det altså et benspænd for økonomien,« forklarer Søren Kristensen.

Kræver højere lønstigninger

Påvirkningen af den danske økonomi er meget direkte. Den øgede inflation giver således en gennemsnitlig dansk familie en årlig ekstraregning på 17.200 kroner om året viser beregninger fra Sydbank.

Dette vil tage toppen af forbrugernes købekraft, hvilket udgør en risiko, fordi netop privatforbruget skal være en af de store trækkræfter i opsvinget her efter corona.

Hvor stor regningen til de danske familier bliver, afhænger naturligt nok af, hvordan deres forbrug er sammensat, og hvor længe den højere inflation fortsætter. Flere økonomer bemærker, at en typisk dansk families forbrug – såfremt forbrugerpriserne fortsætter med at stige 4,3 procent på årsbasis – vil stige med 20.000 kroner om året. Fra 432.000 kroner til i alt 452.000 kroner om året.

»Det er markant,« bemærker cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.

Med den højere inflation er det årligt blevet 20.000 kroner dyrere at være typisk dansk børnefamilie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix/Arkivfoto.

Den stigende inflation kan også ramme på en anden måde, for de markante prisstigninger gør, at danskerne skal have endnu større lønstigninger for at opnå en fremgang i reallønnen.

Fordi der samtidig er mangel på arbejdskraft, kan den øgede inflation være med til at sætte gang i en spiral af løn- og prisstigninger, der vil udgøre en bremse på opsvinget.

Søren Kristensen bemærker, at den højere inflation gør, at reallønnen for første gang siden 2012 er negativ. Dette harmonerer dårligt med mangel på arbejdskraft.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer finder det meget sandsynligt, at inflationen for året som helhed ender på 3,5 procent. Dette vil være det højeste niveau siden 2008.

De helt store spørgsmål er så, om der er tale om noget midlertidigt.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen slår imidlertid den optimistiske tone an.

»Dagens tal markerer formentlig toppen af inflationen, ikke mindst fordi effekten af de høje elpriser aftager i næste måneds tal, men der er ingen tvivl om, at prispresset herhjemme er taget til i det nye år. De kraftige stigninger i de priser, virksomhederne oplever på deres input, begynder at slå igennem,« skriver Louise Aggerstrøm Hansen i en kommentar.

Søren Kristensen påpeger, at danske familier har ganske store opsparinger og formuer. Det er dette, som skal drive forbruget, når priserne stiger, og reallønnen bliver ramt.