For første gang siden 2012 får danskerne færre penge til forbrug. Der er dog en ting, som er helt afgørende

Danske Bank har netop sendt en ny analyse på gaden, hvori det bliver spået, at vi i 2022 vil opnå lønstigninger på 3,5 procent i gennemsnit. Men de stigende energipriser giver dog et skår i glæden for de danske familier.

De danske familier har i de seneste mange år været vant til pæne stigninger i deres rådighedsbeløb. Men sådan bliver det ikke i år, viser ny analyse fra Danske Bank. Selvom der er udsigt til en pæn lønstigning, er de stigende energipriser en dyr omgang for mange familier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dyrt at være dansker. I år vil mange tusinde danske familier for første gang siden 2012 få færre penge til forbrug.

Det til trods for at de har udsigt til en ganske pæn lønstigning, men den bliver mere end ædt op af højere energipriser.

Det viser Danske Banks årlige analyse for de danske familier. Mere præcist vil de stigende energipriser gøre, at familierne vil have 209 kroner mindre om måneden til rådighed til sig selv. Det skyldes primært en ekstra varmeregning på 350 kroner om måneden i gennemsnit.

I de foregående år har familierne været vant til, at de fik en stigning i deres rådighedsbeløb på mellem 500 kroner og 600 kroner om året. I nogle år endnu mere end det.

»Med de priser, vi har for tiden, er der tale om betydelige ekstraregninger til både el og gas. Det vil være i en størrelsesorden, der kan mærkes i mange familier. Den positive nyhed er, at danskerne i gennemsnit har en del luft i privatøkonomien for tiden, fordi mange har sparet ekstra meget op under coronakrisen,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

»For en stor gruppe, der har småt med overskud på kontoen, kan det derimod blive svært at finde pengene til at betale de dyre energiregninger, og der kan det blive nødvendigt at skære ned på andre nødvendigheder, og det er langtfra lige til,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Store udsving

I analysen har Danske Bank regnet på rådighedsbeløbet for familierne. Det vil sige, hvor mange penge har danskerne til forbrug, når alle de faste udgifter er blevet betalt. Rådighedsbeløbet er regnet efter inflation. Udviklingen i rådighedsbeløbet afhænger derfor i høj grad af, hvordan det kommer til at gå med lønnen og prisstigningerne.

På den front er der gode nyheder til mange danskere. Danske Bank regner med en inflation i år på 2,5 procent, men samtidig vil den årlige lønvækst i andet halvår nå op på 3,5 procent i gennemsnit. Danskerne har på den måde udsigt til en fremgang i deres realløn.

Samtidig understreger Danske Bank, at det langtfra er alle, som får en nedgang i deres rådighedsbeløb. Det afhænger nemlig af. hvordan familierne opvarmer deres huse.

Familien i Danske Banks model varmer op med gas, og de europæiske gaspriser ligger aktuelt to til fire gange højere end sidste vinter. Elpriserne har ligeledes været kraftigt svingende, men tegner til at ligge omtrent på højde med 2021, bliver det fremhævet i analysen.

Mange danskere varmere deres hjem op med naturgas. For dem kan denne vinter bliver meget dyr, og det er den afgørende årsag til, at de familier får en nedgang i deres rådighedsbeløb i år. Det viser Danske Banks analyse af familiernes økonomi her i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

»Havde familien varmet op med fjernvarme, der i gennemsnit ikke er steget i pris, ville de have haft udsigt til en mindre stigning i rådighedsbeløbet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Vinder kapløbet

Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer er enig i, at der kan være udsigt til en dårligere udvikling i danskernes rådighedsbeløb i år. Han kommer dog også med en opmuntring.

»Der er ingen tvivl om, at hvis man har naturgasfyr, bliver det en dyr vinter. I forhold til inflationen forventer vi, at den stilner af, men vi forventer også, at prisstigningerne kommer til at brede sig til flere områder end bare energi. Renterne er også blevet lidt højere i forhold til, da vi gik ind i 2021,« siger Brian Friis Helmer.

»Man kan sige, at der i år vil være et kapløb mellem inflation og lønstigninger. Vi regner stadig med, at lønningerne vil vinde den kamp, så der vil være positive reallønsstigninger,« siger Brian Friis Helmer.

Danske Bank udsender onsdag også en ny prognose for den danske økonomi. Heri bliver det fremhævet, at den danske økonomi er inde i et ret kraftigt opsving. Spådommen går på, at vi får en økonomisk vækst i år på tre procent. Samtidig skriver Danske Bank, at en fremgang i lønnen på 3,5 procent kun vil være et procentpoint lavere, end da lønstigningerne toppede i 2008 lige før finanskrisen.

Selvom det danske arbejdsmarked i dag fungerer bedre end dengang, er der bestemt en risiko for, at vi kommer op på en lønstigning, der svarer til niveauet fra 2008, understreger Danske Bank i analysen.