Regeringen skovler penge ind under coronakrisen

Gode tider for den danske økonomi giver flere penge til regeringen. Finansminister Nicolai Wammen (S) spår pæne overskud på de offentlige finanser de kommende år. Det er et langt bedre billede, end regeringen forventede i august.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har det store smil på med en ny Økonomisk Redegørelse. På en række punkter klarer den danske økonomi sig noget bedre end ventet bare tilbage i august. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De positive overraskelser vælter ind for den danske økonomi, og nu kommer endnu en.

I modsætning til de oprindelige forventninger skovler regeringen nærmest penge ind under coronakrisen. De gode tider for den danske økonomi med rekordhøj beskæftigelse vil give nogle solide overskud på de offentlige finanser i de kommende år.

Vi går således fra et pænt minus i år til et pænt plus i de kommende to år. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som regeringen offentliggjorde fredag.

Heri kan man læse, at det faktiske underskud på den offentlige saldo bliver på 0,2 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i år, men næste år lyder spådommen et plus på én procent af BNP.

Det er en helt anderledes spådom end den, der kom i den seneste Økonomisk Redegørelse fra august.

»Det er en betydelig forbedring sammenholdt med augustvurderingen, hvilket skal ses i sammenhæng med den hurtige konjunkturfremgang i 2021, der bidrager til stigende indtægter fra selskabsskatter, personlige indkomstskatter og moms samt lavere udgifter til indkomstoverførsler,« hedder det i rapporten.

»Desuden er skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten opjusteret for 2021 især som følge af højere afkast på aktier,« hedder det videre i rapporten.

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, bemærker i en kommentar til redegørelsen, at det snart er en tradition, men de sidste tre år har der været næsten astronomiske fejlskøn, når det gælder de offentlige finanser.

»Billedet nu er et underskud i år på 4,8 milliarder kroner, hvilket for alle praktiske formål er et nul, ligesom vi i praksis også havde i 2020,« siger Las Olsen.

»Det er godt nok et minimalt aftryk, coronakrisen har sat på de offentlige finanser i Danmark, omend man selvfølgelig lige skal huske, at en stor del af vores krisepolitik var at udbetale feriepenge, som ikke belastede det offentlige regnskab, men tværtimod gav ekstra skatteindtægt,« siger cheføkonomen.

»De kommende år betyder opsvinget, at der er udsigt til solide offentlige overskud,« siger Las Olsen.

Langt flere kommer i job

De gode tider for den danske økonomi og de offentlige finanser kan også ses tydeligt, når man dykker ned i rapporten. Regeringen skruer nemlig ganske kraftigt op for beskæftigelsen både i år og til næste år.

For i år regner regeringen med, at der kommer en fremgang i beskæftigelsen på 79.000 personer, og næste år bliver fremgangen på 68.000 personer. I august lød forventningen en på en fremgang på henholdsvis 42.000 personer i år og 32.000 til næste år.

Skønnene for væksten i år og næste år er nogenlunde de samme. For i år er der tale om en lille opjustering til 3,9 procent. I august mente regeringen 3,8 procent.

Den liberale tænketank CEPOS drypper dog lidt malurt i bægeret.

»Samlet set budgetteres den offentlige beskæftigelse at være 20.000 højere i 2023 end i 2019. Det vil sige, at regeringen kalkulerer med at bruge krisen til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse,« siger cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen.

»Det er meget problematisk, da udbygningen af den offentlige beskæftigelse sker på bekostning af privat beskæftigelse. Den offentlige jobekspansion sker i en periode, hvor private virksomheder oplever udpræget mangel på arbejdskraft,« siger han.

Mads Lundby Hansen håber, at man i den kommende jobreform får aftalt en stor nedbringelse af den offentlige beskæftigelse på omkring 20.000 frem mod 2023.

»Desuden bør der vedtages markante arbejdsudbudsreformer for at tage presset af arbejdsmarkedet,« siger han.

Regeringen kom i august med reformudspillet »Danmark kan mere I«, der gerne skulle være med til at øge arbejdsudbuddet. Forhandlingerne om det udspil er ikke afsluttet endnu.