Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen forhandler regeringen på livet løs for at få finansloven for 2022 på plads.
Tiden er dog ikke kommet til at være løs på tråden økonomisk set. Tværtimod er dansk økonomi så godt kørende, at finansloven for næste år bør indeholde en opstramning – og meget gerne mere end regeringen umiddelbart lægger op til.
Regeringen lægger op til en voldsom opstramning af finanspolitikken for næste år, men hvis man tager højde for, at der ikke længere vil være hjælpepakker, er finansloven stort set det, man kalder neutral for næste år. Og det er langtfra sikkert, at det er nok.
Sådan lyder vurderingen fra to topøkonomer i form af professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer samt professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.
Udtalelserne kommer, selvom der netop er kommet to dårlige nyheder for dansk økonomi. Den ene er omikronvarianten, der kan komme til at hærge den globale økonomi og dermed også den danske eksport.
Hertil kommer, at nye tal for væksten i Danmark viser, at det ikke går helt så godt med hensyn til opsvinget, som man tidligere regnede med. Væksten i tredje kvartal blev således ikke på to procent, men på 0,9 procent.
Dette får dog ikke Michael Svarer til at vakle.
»BNP-tallene er notorisk usikre og vil blive revideret meget. Jeg mener, at beskæftigelsestallene er den bedste indikator for, hvordan det går i den danske økonomi, og de viser en meget høj aktivitet,« siger Michael Svarer og tilføjer:
»Det er klart, at der er usikkerhed med hensyn til omikronvarianten, renter og inflation, men samlet set skal politikerne have is i maven og se, om der kan være noget, der er hensigtsmæssigt at skrue ned for.«
Svært at få arbejdskraft
Ser vi mere præcist på regeringens forslag til finansloven for næste år, vil forslaget skære 1,4 procentpoint af væksten til næste år. Det er ret voldsomt, men hvis man tager højde for ophøret af hjælpepakkerne, og at der ikke længere kommer feriepenge ud til danskerne, er der kun lagt op til en stramning på 0,1 procentpoint.
Det er bestemt ikke nogen hård opbremsning i en tid, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft.
»Tingene kan gå lynhurtigt i forhold til, hvornår lønningerne begynder at stige – det kan komme som en tyv om natten. Der er en mulighed for at stramme op nu, og den mulighed skal regeringen gribe. Dermed kan regeringen understøtte, at opsvinget kan blive selvbærende,« siger Michael Svarer.
Han understreger, at regeringen bør være opmærksom på, at den offentlige beskæftigelse er 30.000 højere end før coronakrisen. Dette forhold kan gøre det sværere for virksomhederne at sikre sig den nødvendige arbejdskraft.
Tænk længere frem
Det er Danmarks Statistik, som tirsdag har offentliggjort nye tal for dansk økonomi. Opgørelsen for udviklingen i vores samlede produktion, BNP, viste, at selv om det ikke går helt så godt, som vi troede, så er der stadig ganske pænt fart på opsvinget.
Og er man i tvivl om, at det går godt, kan man tage et kig på de nye tal for ledigheden, som også kom tirsdag fra Danmarks Statistik. De viser, at ledigheden i oktober er kommet ned på 87.900 personer, hvilket er det laveste siden de gode tider fra før finanskrisen. Eller mere præcist siden 2008.
Det bør regeringen have meget skarpt øje på, og den skal tænke længere frem end blot den usikkerhed, som omikronvarianten skaber denne vinter, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.
»Vi bliver klogere i løbet af de kommende uger. Hvis varianten ikke viser sig at være anderledes end andre, tænker jeg stadig, at hensynet til arbejdsmarkedet er det, som regeringen skal have mest fokus på. Problemet er, at mange af de ting, regeringen kan komme med, tager lidt tid, inden de virker. Man skal tænke længere frem end begyndelsen af det nye år,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
»Arbejdsmarkedet er brandvarmt, og man skal passe på med ikke at skubbe for meget på,« siger Bo Sandemann Rasmussen, som understreger, at det kan være meget svært for regeringen at dosere finanspolitikken korrekt.
Han mener dog også, at det vil give god mening, at regeringen vælger at udskyde nogle offentlige investeringer.
»Det er især de private boliginvesteringer, hvor der er fart på. Derfor kan det være godt at holde igen med det offentlige, og dette kan virke forholdsvis hurtigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Går rigtig godt
Hvornår forhandlingerne om finansloven for næste år bliver afsluttet vides på nuværende tidspunkt ikke. Forslaget blev præsenteret i slutningen af august, og udover et stop for hjælpepakkerne har regeringen også haft blikket rettet mod boligjobordningen, som kan blive begrænset. Eller måske kan udgå.
Dansk Industri, DI, opfordrer i lighed med Michael Svarer og Bo Sandemann Rasmussen regeringen til at træde hårdere på bremsen. DI påpeger, at der fortsat er en høj offentlig beskæftigelse.
Den liberale tænketank CEPOS har regnet på, at det vil bremse dansk økonomi med 0,02 procent, hvis man udfaser boligjobordningen. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen mener slet ikke, at det er opbremsning nok, og han vil derudover have regeringen til at skære i antallet af offentligt ansatte.
I en skriftlig kommentar til Berlingske forholder finansminister Nicolai Wammen (S) sig ikke til finanslovforhandlingerne, men til de seneste tal fra Danmarks Statistik.
»Det går stadig rigtig godt for dansk økonomi. Ser vi på det samlede billede af dansk økonomi, er vi rent ud sagt kommet flyvende ud af krisen. BNP steg igen pænt i tredje kvartal, beskæftigelsen er den højeste nogensinde, og ledigheden er den laveste i 12 år,« hedder det i kommentaren fra Nicolai Wammen:
»Selvom smitten er blusset op igen, er der gode muligheder for, at fremgangen kan fortsætte. Vi er et helt andet sted i forhold til den økonomiske udvikling i dag. Det går godt for dansk økonomi, og derfor har regeringen også lagt op til en stramning af finanspolitikken med finanslovforslaget for 2022.«
