Danskernes jobfest her efter corona brager afsted. I oktober faldt antallet af ledige med 6.300 personer og kom ned på 87.900 personer. Dermed er vi nede på en ledighed målt på antal personer, som er den laveste siden 2008.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som netop er kommet på gaden. Tallene betyder, at ledigheden nu udgør 3,1 procent af arbejdsstyrken.

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, bemærker, at ledigheden er faldet med knap 39.000 personer over det seneste halve år. Det svarer til, at ledigheden er faldet med 190 personer om dagen i gennemsnit.

»Det er et tempo på afgangen fra ledighed hen over seks måneder, som ikke er set lignende i statistikkens historie. Med gårsdagens rekordhøje tal for andelen af virksomheder, som mangler hænder, er det ikke utænkeligt, at ledigheden skal endnu længere ned,« skriver cheføkonom i DA Anders Borup Christensen.

Han fremhæver, at den bemærkelsesværdige lave ledighed skal ses i lyset af flere ting.

»For det første stod forbrugerne klar i startblokken med bugnende friværdier, indefrosne feriepenge og stigende realløn, da samfundet blev åbnet igen. Det medførte, at efterspørgslen bankede i vejret, og virksomhederne har siden haft et enormt behov for nye medarbejdere,« skriver Anders Borup Christensen.

»For det andet sikrede ordninger som for eksempel lønkompensationsordningen, at relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver blev holdt intakt, mens nedlukninger herskede. Det har betydet, at virksomhederne hurtigt har kunnet omstille sig til den nye hverdag med øget efterspørgsel og flere ansatte,« påpeger Anders Borup Christensen.

Kraftig nedjustering

Ledighedstallene var på denne måde dagens gode nyhed fra Danmarks Statistik. Går vi videre, kom der også en lidt mindre god nyhed. Det var tal for udviklingen i landets samlede produktion, BNP.

De tal viste, at vi fik en vækst på 0,9 procent i tredje kvartal. Det er stadig et meget flot tal, som peger mod, at væksten for hele 2021 kan blive den højeste i 15 år. Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre spår, at det kan blive en vækst på 4,4 procent i år, hvilket vil være den højeste i 27 år.

Men malurt i bægeret er, at der for de nye BNP-tal er tale om en kraftig nedjustering. Så godt er danskernes coronaopsving heller ikke. For en måned siden kom Danmarks Statistik med den første beregning af væksten i tredje kvartal, og den viste en vækst på to procent.

Der er således tale om lidt mere end en halvering. Hertil kommer, at nye farer lurer i horisonten. Det er naturligt nok stigende smittetal og så den ny omikronvariant.

»Udover nedjusteringen er der også andre torne i et ellers flot og rosenrødt billede for økonomien. Og tornene peger i hver sin retning. Den seneste smittestigning og potentielle risici forbundet med nye mutationer minder os om, at pandemien ikke er et helt overstået kapitel endnu. Og det kan bestemt også påvirke den økonomiske vejrudsigt,« skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Men samtidig giver den gode danske økonomi også en helt anden udfordring.

»Vi står aktuelt i en situation, hvor kedlerne kører på et højt tryk i dansk økonomi, hvor kapaciteten udfordres. Det vil lægge et låg på de fremtidige vækstudsigter. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi er klart positive på dansk økonomis vegne med fortsat fremgang og flere i beskæftigelse,« skriver Jeppe Juul Borre.

Både Dansk Erhverv og Lederne mener, at manglen på arbejdskraft stadig er den største udfordring for den danske økonomi, der kan afspore vores opsving.

Danmarks Statistik skriver om de nye BNP-tal, at væksten i høj grad bliver trukket af en pæn fremgang i privatforbruget.