Eksporten giver rekordmange job til danskerne, men jyder og fynboer løber med de fleste af dem

Når vi ikke kan gå på restaurant, køber vi nye møbler til hjemmet. Det gælder også i udlandet, og det nyder den danske eksport godt af. Nye nedlukninger på grund af coronavirussen kan ende med at styrke den udvikling. Det er med til at trække vores opsving endnu mere skævt.

Tyskland har i mange året været Danmarks største eksportland, men i dag er det USA. Vores samlede eksport til USA var på 168 milliarder kroner i 2020, mens den til Tyskland var på 154 milliarder kroner. Men vores eksport til USA drejer sig i høj grad om søtransport, og det giver ikke så mange job i Danmark som vores eksport til Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes to store motorer i den danske økonomi, som skaber vækst og fremgang til danskerne. Den ene er vores privatforbrug, og den anden er vores eksport. Men noget tyder på, at eksporten lægger sig i front. Den giver rekordmange job til danskerne her i opsvinget efter coronakrisen, men det er jyderne og fynboerne, som løber med langt de fleste af dem.

Derimod sker der ikke så meget i hovedstadsområdet på det punkt.

Det er Dansk Industri, DI, der har udarbejdet analysen.

Den viser, at vi tabte 25.000 eksportjob i begyndelsen af coronakrisen, men de er blevet indhentet og mere til. I de seneste to kvartaler er det gået rigtig stærkt, og der er skabt 30.000 nye eksportjob. Det gør, at der i alt er 875.000 job, som er afhængig af den danske eksport.

Det tal har aldrig været højere, og tallene understreger, at bedre tider i den globale økonomi i høj grad er motor for den danske jobfest og det danske opsving efter coronakrisen.

De mange eksportjob svarer til omkring 44 procent af den samlede private beskæftigelse herhjemme.

»Eksporten er især en stor jobmotor uden for de store byer. Andelen af private job, der afhænger af eksporten, er størst i provinsen. Vækst i udlandet og øget eksport er dermed med til at sikre job i hele landet. Gode eksportvilkår er til gavn for Udkantsdanmark,« siger cheføkonom i DI Allan Sørensen.

I begyndelsen af coronakrisen blev vores eksport ramt, og mange frygtede, at det ville tage lang tid at komme tilbage igen. Det har ikke været tilfældet, og det har været godt for det, som ofte kaldes Udkantsdanmark. Eksporten er især en stor jobmotor uden for de store byer. Andelen af private job, der afhænger af eksporten, er størst i provinsen. Det viser nye analyse fra Dansk Industri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen (arkiv).

Han fremhæver, at det er vores eksport til Tyskland, som giver flest job i Danmark. Det til trods for, at Tyskland ikke længere er vores største eksportland.

»USA har godt nok overtaget rollen som Danmarks største eksportmarked, men de varer og tjenester, som vi eksporterer til Tyskland, har et højere jobindhold. En stor del af vores eksport til industrivirksomheder i eksempelvis Tyskland og Sverige ender i sidste ende i USA og Kina, som dermed ad bagvejen sender flere eksportordrer til Danmark, end tallene umiddelbart viser,« siger Allan Sørensen.

Han fremhæver, at når vores milliardstore eksport til USA ikke afføder helt så mange job herhjemme, skyldes det, at vores eksport til USA i høj grad er søtransport. Og der er ikke voldsomt mange job i at sejle med containere, men der er god indtjening af fremmed valuta til gavn for vores betalingsbalance.

Stik modsat finanskrisen

Analysen fra DI dækker job, som direkte er i de enkelte eksportvirksomheder, men derudover er også medregnet jobbene hos virksomhedernes underleverandører i Danmark. Det er den samlede beskæftigelse, som eksporten trækker på herhjemme.

Målt på den måde er det – næst efter Tyskland og USA – eksporten til henholdsvis Sverige og Storbritannien, som giver flest job i Danmark.

Vores samlede eksport til USA var på 168 milliarder kroner i 2020, mens den til Tyskland var på 154 milliarder kroner. I tallene er det, som hedder turismeeksporten, ikke medregnet. Udenlandske turister i Danmark er en eksport for os, og det en eksport, der giver mange job i specielt København.

Men det er også den eksport, som har været hårdest ramt under coronapandemien, og den er stadig ikke kommet fuldt i gang igen.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen fremhæver, at billedet af det nuværende opsving er det stik modsatte i forhold til tiden efter finanskrisen.

»I finanskrisen var det i høj grad industrieksporten og byggeriet, som det gik ud over. Det afspejlede sig også i, hvor i landet man mærkede problemerne. Det var Sjælland uden for København og Vestjylland. Corona ramte i starten alle brancher, men har i den senere tid primært ramt kultur og fritid,« siger Las Olsen.

»Det kan man også se på ledighedstallene. Der er stadig en del steder i København og omegn, hvor ledighedstallene er højere end før corona, mens ledigheden nogle steder i Vestjylland er rekordlav,« siger Las Olsen.

Svært ved at komme på fode

Han påpeger, at det lidt paradoksale er, at nye nedlukninger i andre europæiske lande på grund af coronavirussen faktisk kan gøre, at opsvinget i Danmark trækkes endnu mere skævt.

»Nu breder corona sig igen, desværre. Men betydningen af det vil formentlig være som i sidste vinter. En normal krise er skidt for alle brancher, men en nedlukning er skidt for dem, som det rammer, men det kan være godt for andre. Hvis vi eksempelvis får en nedlukning i Tyskland, går det ud over det tyske BNP, men det er ikke sikkert, at det rammer den danske eksport,« siger Las Olsen.

»Når tyskerne ikke kan gå på restaurant, kan de i stedet købe nogle danske møbler, og så får vi mere eksport på den måde,« siger Las Olsen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted fremhæver på baggrund af analysen fra DI, at vi først og fremmest skal glæde os over, at eksporten har klaret sig så godt.

»Folk har brugt en større andel af deres indkomst på varer, og det har vores eksport nydt godt af,« siger Erik Bjørsted.

»Hertil kommer, at vores konkurrence var rigtig god inden coronakrisen. Vi har stået godt i kapløbet om at få solgt vores varer. Men det er ikke alle brancher, som er oppe at køre endnu. Serviceerhvervene har vanskeligt ved at komme på fode igen. Det er heller ikke i alle landsdele, at beskæftigelsen er højere end før coronakrisen. Det er i relativt få, at det er tilfældet,« siger Erik Bjørsted.