Det vælter frem med nye job til danskerne. For ottende måned i træk steg beskæftigelsen i september, og denne gang var det med hele 13.000 personer. På den måde kom beskæftigelsen i Danmark op på ny rekord med hele 2.882.000 lønmodtagere. Men i horisonten lurer sorte skyer.
Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
I opgørelsen er der en rigtig en god nyhed for den ellers hårdt trængte hotel- og restaurationsbranche: I oktober kom der 3.600 nye job på landets hoteller og restauranter.
»Beskæftigelsen har sat ny rekord hver måned siden maj, og det vidner om, at dansk økonomi er kommet imponerende hurtigt og stærkt gennem coronakrisen. Og vi forventer ikke, at beskæftigelsen er færdig med at slå rekord, selvom beskæftigelsen allerede er steget med hele 120.100 siden dens vendepunkt i februar,« skriver økonom i Arbejdernes Landsbank Lisette Rosenbeck Christensen i en kommentar om de nye tal.
»Der er udsigt til, at beskæftigelsen vil fortsætte sin fremgang i de kommende måneder. Sidste uges tal for antallet af jobopslag viste, at der i oktober blev slået mere end 33.000 nye stillinger op. Det er ny oktoberrekord i statistikkens 18-årige historie,« lyder det.
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen påpeger, at der er rigtig meget fart på den danske økonomi. Han kommer dog med et forbehold:
»Tallene giver endnu mere næring til bekymringen for, om der er for meget fart på i det danske arbejdsmarked, og vi kan ikke fortsætte ret længe i det tempo. Man kan sige, at den store fremgang vidner om, at det altså ikke er helt umuligt for virksomhederne at finde folk, og at der efterhånden må være ved at være nok ansatte i for eksempel hoteller og restauranter, hvor vi nu er oppe på samme niveau som før coronakrisen,« skriver Las Olsen.
»Omvendt er der igen ved at blive skruet op for coronaindsatsen, og med 81.000 flere lønmodtagere end før den første nedlukning må vi virkelig være tæt på grænsen for, hvor meget mere fremgang, der er plads til,« mener Las Olsen.
Restriktioner på vej
Kort kan man sige om de nye tal, at de viser, at ketchupeffekten på arbejdsmarkedet efter genåbningen af den danske økonomi i maj bestemt ikke er forbi. Den effekt har vist sig at være lidt mere vedvarende end som så. Da coronakrisen ramte i foråret 2020, var der nok ikke mange, som troede, at vi allerede i efteråret 2021 ikke alene ville have indhentet de tabte job, men også have overhalet de hidtidige rekorder for beskæftigelsen.
Spørgsmålet er så, hvor længe de gyldne tider på det danske arbejdsmarked varer ved.
I den sammenhæng er det et betydeligt faremoment, at coronakrisen særligt i Europa langt fra synes at være forbi. En ny bølge rammer europæiske lande med stigende smittetal og nye restriktioner.
»I sidste uge meldte der sig dog mørke skyer over Europa, da Østrig meldte ud, at landet fra i dag lukkes ned i 20 dage. Nogenlunde samme overvejelser er angiveligt på tegnebrættet hos vores vigtigste samhandelspartner – nemlig Tyskland,« skriver makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank.
»Det vil være en streg i regningen for mange danske virksomheder, og en bølge af nedlukninger i Europa vil øge presset for skærpede restriktioner i Danmark og måske endda en ny nedlukning. Det vil kunne spolere fremgangen på arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor vi stod med gyldne muligheder for at få inkluderet de mange tusinde langtidsledige, som står på kanten af arbejdsmarkedet,« lyder det.
Mandag kom Danmarks Statistik også med tal for danskerne humør i form af forbrugertilliden. Fra den kant var der dårlige nyheder. Forbrugertilliden viste et usædvanligt stort fald i november.
»Det er rigtige øv-tal, vi har fået. Forbrugertilliden er rutsjet ned de seneste to måneder, og vi befinder os nu i negativt territorium. Det er de kraftigt stigende energipriser og de stigende smittetal, der har givet forbrugerne et hak i tuden, og som skaber nervøsitet,« skriver cheføkonom hos Lederne Niklas Praefke.
