Danmark amok i offentligt ansatte – nu lyder kravet, at 10.000 job skal skæres væk

Danskerne banker både nordmænd og svenskere, når det gælder antal offentligt ansatte under coronakrisen. Det viser ny analyse fra Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kræver, at udviklingen skrues tilbage til før corona. Men i kulissen spøger regeringens nye velfærdslov.

Coronapandemien gav travlhed i sundhedsvæsenet, og antallet af offentligt ansatte er steget. Men udviklingen skyldes ikke bare de mange nye poder. Der er også sket en stigning i antallet af ansatte inden for offentlig administration, forsvar og politi, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Danmark er gået amok i offentligt ansatte under coronapandemien, og med en ny velfærdslov kan regeringen sætte gang i en spiral, som bare gør det værre. Regeringen vil med den nye velfærdslov garantere en ordentlig velfærd til danskerne i de kommende årtier, hvor vi bliver flere udgiftskrævende ældre og børn. Mere præcis vil regeringen garantere, at der bliver postet så mange milliarder kroner i det offentlige forbrug, at det følger med det såkaldte demografiske træk.

Men nu viser nye tal fra Dansk Industri, DI, at regeringen i forbindelse med forslaget til finansloven for næste år allerede har planlagt en stigning i det offentlige forbrug, der opfylder det demografiske træk frem mod 2025. Fra 2019 til 2022 løftes det offentlige forbrug med 16,75 milliarder kroner, mens det demografiske træk frem til 2025 er godt 15 milliarder kroner. Pengene er med andre ord allerede afsat i finanslovforslaget.