Her er den store og uventede globale trussel mod danskernes jobfest – Den er netop rykket et skridt nærmere

Det ser godt ud for den europæiske økonomi. Det fremgår af en rapport, som EU-Kommissionen netop har sendt på gaden. Heri bliver der spået en ganske pæn vækst i år, men nede i rapporten lurer faren, der også kan være med til at sætte en stopper for det danske opsving.

Det danske arbejdsmarked er brandvarmt, og der er i dag flere danskere i arbejde, end før vi blev ramt af coronakrisen. Nu er det næste store spørgsmål, om vores opsving får en hård eller en blød landing. En hård landing er ensbetydende med faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter to udfordrende år er danskerne igen fri af alle restriktioner. Men det danske økonomiske opsving efter coronakrisen er dårligt kommet i gang, før den første og uventede trussel mod jobfesten tegner sig i horisonten.

Det er læren om, at det altid er godt at have et opsving, men at farerne så også lurer lige rundt om det næste hjørne. Denne gang er det dansk økonomis gamle spøgelse helt tilbage fra 1970erne og 1980erne, som igen kan være på vej.

Det blev tydeligt, da EU-Kommissionen kom med en ny prognose for både den danske og den europæiske økonomi. Prognosen i sig selv er ret optimistisk, da spådommen for Danmark lyder på en vækst i år på fire procent faldende til 2,8 procent til næste år.

For eurolandene lyder samme spådom om væksten.

Det er en mindre nedjustering i forhold til den seneste prognose fra EU-Kommissionen, men stadig et ganske flot billede. Prognosen for eurolandene er meget afgørende for Danmark, fordi det er vores største eksportmarked, og den danske rente bestemmes af inflationen og renten i euroområdet.

Når det gælder inflationen, regner EU-Kommissionen nu med 3,5 procent for eurolandene i år. Det er hele 1,3 procentpoint mere, end spådommen lød i den foregående prognose.

Det er her truslen kommer fra. En inflation på 3,5 procent kan vi godt leve med, men risikoen er, at den kommer endnu højere op og bider sig fast.

I januar var inflationen i euroområdet på fem procent, og i Danmark var den på 4,3 procent.

Spådom fra mørkekammeret

Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard påpeger, at udviklingen i inflationen bliver afgørende for, om vi får en hård eller en blød landing for vores opsving.

Her er det vigtigt at se på den rolle, som Den Europæiske Centralbank, ECB, har. ECB har til opgave at sikre stabile priser med en inflation på omkring to procent om året i eurolandene. Det er med til at sikre den mest stabile udvikling i økonomien.

Hvis inflationen kommer højere op end det, er ECB nødt til at sætte renten i vejret for at dæmpe aktiviteten og dermed presse inflationen ned.

Jo højere rente, desto større bliver opbremsningen i økonomien.

»Man kan sige, at når inflationen tager til og kommer op i de her niveauer, så øger det sandsynligheden for, at Den Europæiske Centralbank reagerer og sætter den toneangivende rente op,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Hvis priserne stiger for meget, er Den Europæiske Centralbank, ECB, nødt til at sætte renten i vejret for at få bugt med inflationen. ECB er nødt til at hæve rente så meget, at det vil lægge en dæmper på forbruget, investeringerne og boligpriserne. Det fremhæver overvismand Carl-Johan Dalgaard. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

»Sagen er, at ECB er nødt til at sætte renten så meget op, at det giver en realrente, som dæmper investeringerne, forbruget og aktivpriserne herunder boligpriserne,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Hvis det sker, må Danmarks Nationalbank ventes at følge efter med en lignede rentestigning,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Han understreger, at en inflation på 3,5 procent i år stadig vil være foreneligt med en blød landing på vores opsving.

»Så længe vi får moderate prisstigninger, skal man ikke tænke på det. Men inde i mørkekammeret kan man godt tænke sig en situation, hvor ECB bliver nødt til at sætte renten så meget op, at det vil give anledning til, at vores opsving får en hård opbremsning,« siger Carl-Johan Dalgaard.

En hård opbremsning er ensbetydende med et dyk i beskæftigelsen og en stor stigning i ledigheden.

En uheldig spiral

Går vi videre, kan faresignalerne om den kommende inflation også ses på en række andre tal fra EU-Kommissionen. Den måler nemlig både forbrugernes forventningerne til den kommende inflation, og virksomhedernes forventninger til kommende salgspriser.

På begge områder er der nogle faresignaler. Andelen af europæiske forbrugere, der regner med højere inflation i det kommende år, har ikke været større i 20 år. Virksomheder inden for både industri og service har de højeste forventninger til deres kommende salgspriser nogensinde.

Forventninger om stigende inflation kan i sig selv være med til at give et øget pres på priserne i opadgående retning, og det vil forværre udviklingen.

Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er helt enig i, at stigende inflation er et af de forhold, der kan ramme danskernes opsving, og det var bestemt ikke noget, man regnede med for bare et år siden.

Han fremhæver, at vi i en lang række år nærmest ikke har haft nogen inflation. Dermed har forbrugernes forventninger til inflationen været uhyre lave, men hvis den øgede inflation også giver højere forventninger til den fremtidig inflation, kan det sammen med manglen på arbejdskraft ikke bare i Danmark, men hele EU være en uheldig cocktail.

Mangel på arbejdskraft presser lønningerne i vejret, og det presser priserne endnu mere i vejret.

»Det afgørende med inflationen er, om det er midlertidigt med den stigende inflation, eller om den sætter gang i en løn- og prisspiral. Højere inflation kan igen give stigende lønninger, som giver stigende priser, og det kan gøre, at der kommer nogle pengepolitiske tiltag,« siger Torben M. Andersen.

Det afgørende med inflationen er, om den stigende inflation er midlertidig, eller om den vil sætte gang i en løn- og prisspiral, der efterfølgende vil give flere rentestigninger. Det fremhæver tidligere overvismand og professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Torben M. Andersen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

»Hvis renten stiger, kan det blive et problem for lande med høj gæld, og det kan påvirke Danmark via vores eksport,« siger Torben M Andersen.

Et andet faremoment

Han fremhæver, at hvis vi vender tilbage til 1970erne, hvor vi havde en inflation på ti procent, så er der den lighed, at inflationen dengang også var sat i gang af en energikrise. Det var oliekrisen. Men på en række andre områder er der store forskelle.

Først og fremmest er vi blevet langt bedre til at føre økonomisk politik, så vi håndterer krisen uden af hælde mere benzin på bålet med inflationen.

Fra både Dansk Erhverv og Dansk Industri lyder der positive toner om rapporten fra EU-Kommissionen om den danske og den europæiske økonomi. Hvis udgangspunktet kommer til at holde med en vækst på fire procent i eurolandene, vil det være ganske godt for den danske eksport.

Men cheføkonom i DI Allan Sørensen fremhæver, at udover højere inflationen end ventet er der også et andet faremoment for eurolandene og Danmark.

»Mangel på arbejdskraft er også et stort tema i EU. Kigger vi rundt i resten af Europa, så er billedet det samme som i Danmark. Det er et historisk stort antal virksomheder i EU i både industrien og byggeriet, der er ramt af mangel på arbejdskraft. Selv hvis vi kigger 30 år tilbage, så har udfordringerne med rekrutteringer aldrig været større,« siger Allan Sørensen.

Mangel på arbejdskraft er ikke bare et stort problem i Danmark. Det gælder også i mange andre EU-lande. Selv hvis vi ser 30 år tilbage, har udfordringerne med rekruttering aldrig været større, fremhæver Dansk Industri. Arkivfoto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer er primært optimist på baggrund af prognoserne.

»Arbejdsmarkedet i EU er i fuld vigør, og købekraften hos de europæiske forbrugere sprudler. Der er derfor al mulig grund til at forvente en ny acceleration i væksten i takt med, at den nuværende smittebølge brænder ud frem mod foråret,« siger Tore Stramer.

Han påpeger, at som udgangspunkt er kimen på den måde lagt til et pænt opsving i den danske økonomi på grund af fremgang i både privatforbruget og eksporten.