Her er den skjulte bombe under finansmarkedet: »Et mareridt af olympiske dimensioner«

Glem aktiemarkedet – det er obligationsmarkedet, der virkelig gør investorerne nervøse. Med rekordhøj gæld, en vaklende oliesektor og en coronaramt verdensøkonomi er flere eksperter bekymrede for, at en fortsat nedtur for virksomhedsobligationer kan udløse et finansielt jordskælv.

 
Coronavirussen har økonomiske konsekvenser verden over. Video: Mærsk/Reuters/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Coronavirussen har skabt panik på aktiemarkedet, men andre steder i finanssystemet blinker der endnu flere røde lamper.

Investorerne flygter nemlig i stor stil fra skrøbelige virksomhedsobligationer, og i værste fald kan udviklingen udløse en ny finanskrise med recession, markedstumult og massefyringer, advarer eksperter. Panikken blev tydeligt illustreret mandag, hvor kombinationen af frygten for den hurtige spredning af coronavirus og en oliepriskrig mellem stormagterne Saudi-Arabien og Rusland fik prisen på virksomhedsgæld til at styrtdykke i USA og Europa.

»Det vi så i mandags var jo et mareridt af olympiske dimensioner. Vi havde rigtigt mange kunder i Saxo Bank som prøvede at sælge obligationer, men hvor der simpelthen ikke var nogen købere på den anden side, næsten lige meget hvilken pris, der blev smidt ind på terminalerne,« siger aktiestrateg Peter Garnry fra Saxo Bank.

»Og det er præcis det, der ikke må gå galt – at vi kommer i en situation, hvor markedsaktørerne begynder at sætte spørgsmålstegn ved om, der er tilstrækkelig likviditet til, at de kan lave justeringer til deres porteføljer, når der er behov for det. Hvis mange obligationer bliver dumpet, så sender det et prissignal ud i markedet om, at kredit ikke har det særligt godt, og det sætter sig i i resten af finansmarkedet. Så får man en sneboldseffekt, og så er der ikke nogen af os, der ved, hvor det ender. Vi kan godt ende samme sted som i 2008,« tilføjer han.

Rekordhøj gæld

Siden finanskrisen er virksomhedsgælden eksploderet på verdensplan, og i USA svarer den nu til over 75 pct. af landets bruttonationalprodukt – det højeste niveau nogensinde. Virksomhederne har udnyttet de historisk lave renter til billigt at udstede gæld, hvilket har tilskyndet til den store gældssætning. Samtidigt har investorerne – netop på grund af de rekordlave renter – været på jagt efter afkast og i stor stil købt sig ind i obligationsmarkedet.

Gældsbjerget vækker yderligere bekymring, fordi en stor del af det har en BBB-kreditvurdering – ratingklassen lige over »højrenteobligationer«, bedre kendt som »junk«. I øjeblikket har gæld for 3.000 mia. dollar en BBB-vurdering, hvilket er en firdobling i forhold til 2007 og svarende til 40 pct. af al amerikansk virksomhedskredit, ifølge data fra Deutsche Bank og Bloomberg.

De virksomheder er ekstra sårbare over for et økonomisk chok, og ender coronavirussen med at skabe en global recession, som flere økonomer frygter, står de til potentielt at miste deres BBB-status.

Ifølge en analyse fra Morgan Stanley vil op mod 45 pct. af alle virksomhedsobligationer med en BBB-kreditvurdering ende som junk under en recession, og dermed miste appellen for en lang række storinvestorer. Mange pensionskasser, livsforsikringsselskaber og andre finansielle fonde må nemlig ikke eje junkobligationer, og bliver derfor tvunget til at sælge ud, hvis deres BBB-ratede investeringer bliver nedgraderet.

»Det udgør en større risiko til økonomien end et dyk i aktiepriserne, der mest gør skade på porteføljerne hos velhavende investorer. At miste adgang til de store fonde forhindrer de her virksomheder i at refinansiere deres gæld,« skriver Bob Schwartz, seniorøkonom hos Oxford Economics, i en rapport.

Han forklarer, at det i sidste ende kan føre til, at de ikke kan betale løn til deres ansatte eller fortsætte med at drive forretning.

»Der er ingen tvivl om, at Fed (den amerikanske centralbank, red.) vil øge indsatsen for at sikre finansiering til de påvirkede sektorer, men hvis indtægterne hos de sårbare virksomheder forsvinder sammen med mindre efterspørgsel, er der meget lidt, myndighederne kan gøre for at forhindre en bølge af misligholdte lån, konkurser og eskalerende fyringer,« tilføjer Schwartz.

Coronavirussen har allerede haft en stor påvirkning på mange virksomheder, der har advaret om, at deres indtægter bliver væsentligt påvirket i 2020. Blandt andet kom det frem tirsdag, at situationen er så alvorlig hos SAS, at flyselskabet har bedt sine ansatte om at gå op til 20 pct. ned i lån i en periode på tre måneder.

Kaos på oliemarkedet

Uroen på obligationsmarkedet blev yderligere forstærket mandag, efter at olieprisen tog et dyk på 30 pct. og sendte chokbølger gennem hele energisektoren  særligt i USA. På aktiemarkedet fik flere amerikanske olieselskaber barberet op til 70 pct. af deres værdi og sektoren faldt samlet 20 pct. på børsen.

Det amerikanske oliemarked er kendetegnet ved at være domineret af skiferolie, der er væsentligt dyrere at udvinde end traditionel olie, og olievirksomhederne i USA er derfor afhængige af en højere oliepris end i for eksempel Saudi-Arabien og Rusland. Derfor har mange amerikanske olievirksomheder lave kreditvurderinger, og energisektoren udgør 14 pct. af junksegmentet i USA, mod tre pct. for det brede S&P 500 indeks.

Bekymringen blandt investorerne er nu, at den lave oliepris kan udløse en lavine af virksomhedskonkurser, der vil sprede sig til den amerikanske banksektor og resten af obligationsmarkedet. I mandagens blodbad led amerikanske virksomhedsobligationer deres værste tab i to år, ifølge The Wall Street Journal.

»Når olieprisen styrtdykker, bliver man nervøs for, at de her selskaber vil blive presset på gældssiden, og det kan give efterdønninger i hele kreditmarkedet,« siger Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA.

»Hvis de ikke kan betale deres gæld tilbage, er det klart, at det er noget, der giver risikoaversion bredt blandt investorerne, fordi man bliver usikker på, hvordan tilstanden er hos alle mulige andre selskaber,« tilføjer hun.