Aktier i panik: »Frygten har grebet markedet, og investorerne ser fortabte ud«

Kombinationen af coronavirus og en priskrig på oliemarkedet blev mandag for meget for finansmarkedet. Overalt i verden dykkede aktier og vakte dystre minder om finanskrisen.

Aktier dykkede over hele verden mandag - de største fald siden finanskrisen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: BRYAN R SMITH/Reuters/Ritzau Scanpix

Den værste aktiedag i over ti år, bundrekorder for renter og olieprisen i frit fald.

Mandag kan bedst beskrives som et blodbad på de finansielle markeder, der vækker mørke minder fra finanskrisen i 2008-2009. De seneste uger har aktiemarkedet været præget af tumult på grund af coronavirussen, og mandag morgen blev der hældt yderligere benzin på bålet i kraft af en aggressiv priskrig på oliemarkedet mellem stormagterne Saudi-Arabien og Rusland.

»Det er kaos derude. Folk var allerede ekstremt bekymrede over coronavirussen, og oliepriskrigen har fuldstændig lagt dem ned. Frygten har grebet markedet, og investorerne ser fortabte ud,« siger Craig Erlam, senior markedsanalytiker hos den engelske handelsplatform Oanda.

I Danmark lukkede eliteindekset C25 med et fald på 5,5 procent, det største fald siden indekset blev dannet i 2016. Overalt i Europa led de store indeks også historiske nedsmeltninger, og det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks faldt 7,4 procent. Det markerer indeksets største fald siden oktober 2008 og er det femte værste fald i indeksets historie. Det sætter dermed mandag 9. marts i samme liga som skelsættende markedsbegivender som Brexit-afstemningen, 11. september 2001, finanskrisen og krakket på Wall Street i 1987.

I USA blev aktiehandlen kort efter åbningen i New York sat på pause, fordi markedet faldt mere end syv procent. Der har ikke været sådan et handelsstop på Wall Street siden 2008.

Artiklen fortsætter under grafikken

GRAFIK

Olie i frit fald

De store tab på aktiemarkedet blegnede dog i sammenligning med panikken i oliemarkedet. Prisen på brent-olie var mandag eftermiddag faldet 20 procent til knap 37 dollar pr. tønde, hvilket er den laveste pris siden 2016. Tidligere på dagen var Brent nede med mere end 30 procent i det største fald siden 1991, da Golf-krigen startede.

Coronavirussen har lagt massivt pres på et allerede skrøbeligt oliemarked, fordi efterspørgslen på blandt andet at transportere mennesker og varer rundt er faldet drastisk. Derfor forsøgte OPEC-landene – anført af Saudi-Arabien – at nå en aftale med Rusland om at reducere produktionen. Men i fredags trak Rusland stikket på en eventuel produktionsbegrænsning, og Saudi-Arabien har efterfølgende svaret igen ved at øge produktionen af olie og sælge det billigt til blandt andet Europa.

»En ulykke kommer sjældent alene. Det, der skete i weekenden på oliefronten, rammer aktiemarkedet på det værst tænkelige tidspunkt. Det er rigtig negativt,« siger Henrik Henriksen, chefstrateg hos Velliv.

»Vi kan allerede se, at coronavirussen bremser servicesektoren, som ellers siden finanskrisen har holdt hånden under økonomien, når fremstillings- eller oliesektoren har haft problemer. Oven i det introducerer du så et olieprischok, som kan gøre det vanskeligere for nogle olieselskaber at betale deres regninger, og det bremser investeringer. Begge dele er noget, der trækker ned i forhold til den globale vækst og investeringshumøret,« tilføjer han.

Læs: Analyse: Olieprisen kollapser – yderligere risiko for verdensøkonomien.

Slutningen på en 11 år lang æra

Kombinationen af coronavirus og chokket på oliemarkedet har nu hevet globale aktier næsten 20 procent ned over de seneste tre måneder. En korrektion på over 20 procent bliver i aktiesprog betegnet som et »bear market,« og vi har ikke haft sådan et siden finanskrisen. Hvis amerikanske aktier ender i et »bear market«, vil det officielt markere slutningen på den længeste aktieoptur i USAs historie, som – paradoksalt nok – kunne fejre sin 11-års fødselsdag mandag.

Med den hastige spredning af coronavirussen i Europa og USA er der dog intet, der tyder på, at markedet de kommende dage vil rette sig, siger Henrik Henriksen.

»Det er psykologien, der driver markedet nu. Og spørgsmålet er, hvem der har lyst til at stille sig ud foran en damptromle, der kommer rullende,« siger han og forklarer, at Velliv derfor ligger »lidt til den forsigtige side« i sin portefølje-allokering.

»Hvis vi skal ud og træde på speederen, så skal vi se, at coronavirussen har toppet. Så indtil det sker, vil vi være lidt forsigtige. Det er også ud fra den betragtning, at der nu er sluppet nogle kræfter fri i markedet, som kan begynde at leve deres eget liv,« tilføjer han.

De »kræfter« kan blandt andet være sideeffekter af coronavirussen og olieprisen som virksomhedskonkurser og likviditetsproblemer hos nogle investorer. De store tab i finansmarkedet kan nemlig hos store investorer føre til, at de bliver nødt til at sælge andre aktiver, for eksempel guld, for at dække tabet på mere risikable investeringer som aktier. Det er også en af grundene til, at guld ikke strøg til himmels under panikken mandag, men i stedet lå og skvulpede rundt mellem små fald og stigninger.

Guld er ellers normalt et aktiv, der bliver betragtet som en sikker havn.

Største tabere

Én sikker havn, som investorerne dog benyttede sig kraftigt af mandag, var statsobligationer. I både USA og Europa bankede det renterne ned til friske bundrekorder, hvilket i Danmark førte til, at den tiårige rente ramte minus 0,86 procent. I USA faldt den tiårige rente under 0,5 procent for første gang nogensinde.

De historisk lave renter bidrog til at lægge yderligere pres på bankaktier, der ellers tidligere på året var begyndt at få lidt oprejsning efter en hård medfart i 2018 og 2019. I Danmark endte Danske Bank derfor som mandagens største taber i C25 med et fald på 11 procent, mens Jyske Bank tabte 5,4 procent i værdi.

Blandt andre store aktiedyk mandag var Novozymes med et fald på 9,8 procent og Lundbeck, der mistede 9,4 procent.