Ét ord skaber frygt hos centralbanker verden rundt – og det er ikke omikron

I spørgsmålet om, hvad der er mest bekymrende mellem inflation og omikron, er centralbankerne ikke i tvivl: Stigende inflation skal tøjles, og det skal være nu.

Bank of England overraskede alle, da den midt under en voldsom omikronspredning hævde renten fra 0,12 til 0,25 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens det meste af verden – igen – er fuldt optaget af coronaen, viser verdens centralbanker, at der er større kræfter på spil uden for pandemien.

Efter et bonanza af centralbankmøder hos nogle af verdens største økonomier i denne uge står det nemlig klart, at de fleste er bange for én ting: Inflation. Og endda så meget, at de er villige til at stramme op i pengepolitikken på et tidspunkt, hvor den hurtigt spredende omikronvariant kaster usikkerhed over de økonomiske prognoser.

»Begivenhederne over de seneste 24 timer har vist os, at centralbankfolk nu er blevet mere og mere bekymrede over prisstigningerne de seneste måneder, og at disse bekymringer opvejer de nuværende bekymringer over afmatningen, der er forårsaget af strammere økonomiske restriktioner,« siger Michael Hewson, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets i London.

Den store overraskelse

Mest overraskende i bølgen af renteudmeldinger var nyheden fra Bank of England (BoE). Den britiske centralbank tog for anden gang i træk alle på sengen – især investorer på valuta- og obligationsmarkedet – og hævede renten fra 0,1 procent til 0,25 procent. I sit resumé fra rentemødet oplyste banken, at den forventer, at inflationen vil ligge over fem procent gennem vintermånederne, før den topper omkring de seks procent i april. BoEs inflationsmålsætning ligger, ligesom hos de fleste andre centralbanker, på to procent.

Pundet steg efter Bank of England overraskende satte renten op.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Leonhard Foeger/Reuters.

Ved rentemødet i november var markedet overbevist om, at centralbanken ville sætte renten op for at tøjle de løbske forbrugerpriser, men besluttede altså at vente, til økonomien og arbejdsmarkedet var stærkere. De fleste økonomer havde derfor regnet med, at det voldsomme omikronudbrud i Storbritannien endnu en gang ville få centralbanken til at holde sig i ro. Pundet reagerede prompte og steg til 8,80 kroner fra 8,72 kroner tidligere på torsdagen.

»Måske ramte IMFs kritik i denne uge plet og rørte ved et ømt punkt,« siger Michael Hewson.

Den Internationale Valutafond (IMF) advarede i tirsdags Bank of England mod at forblive passive i lyset af landets høje inflation.

Norge fortsætter stramningen

Norge serverede også en renteforhøjelse torsdag, omend den var mindre overraskende end den i London. Centralbanken, Norges Bank, har for længst telegraferet, at den er i gang med at sætte renterne op og var blandt de allerførste i verden til at gøre det i september. Inden mødet var der dog begyndt at dukke tvivl op blandt analytikerne, fordi omikronvarianten også dér spreder sig hurtigt.

Tidligere på ugen advarede den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet (FHI), om, at der kunne komme »op mod 90.000 til 300.000 tilfælde« nye omikronsmittede hver eneste dag de kommende tre uger, medmindre der blev indført nye restriktioner. Det er der så efterfølgende blevet – blandt andet et forbud mod at servere alkohol på alle norske barer, restauranter og hoteller indtil midten af januar.

Norges centralbankchef siger, at renten formentlig kommer til at stige igen til marts. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Også i Oslo blev inflation nævnt som en af grundene til at sætte renten op.

»Der er stor usikkerhed om pandemiens videre forløb og virkningerne på økonomien. Men hvis den økonomiske udvikling bliver nogenlunde, som vi nu forestiller os, vil renten højst sandsynlig blive sat yderligere op i marts,« siger centralbankchef Øystein Olsen i renteudmeldingen.

Det var med til at sende den norske krone op. Efter udmeldingen kostede en norsk krone 73,48 danske øre, op fra 72,75 øre tidligere.

ECB ser stigende inflation

Hos Den Europæiske Centralbank (ECB) var kommunikationen mindre klar. ECB løftede sin prognose for inflation kraftigt, så den nu forventer inflation på 2,6 procent i 2021 og 3,2 procent i 2022. Tidligere var forventningen, at den ville ligge på 2,2 procent i år og så falde tilbage til 1,7 procent næste år.

»Hvis ECB bare er tæt på at have ret – det vil sige, hvis inflationen kommer i nærheden af forventet næste år – er der nu stor risiko for, at de bliver nødt til at hæve prognoserne for 2023 og 2024. Dette vil uvægerligt puste til forventninger om, at stimulus bliver fjernet,« siger Claus Vistesen, cheføkonom for euroområdet hos Pantheon Macroeconomics.

ECB holdt renten i ro som ventet, men meddelte, at den udfaser sit pandemiopkøbsprogram – PEPP – i marts. Det betyder dog ikke, at den helt vil slutte med at købe obligationer, da bankens »gamle« opkøbsprogram – APP – tager over efterfølgende. I andet kvartal vil ECB købe obligationer for 40 milliarder euro, i tredje kvartal 30 milliarder euro og fra fjerde kvartal og frem 20 milliarder euro.

Det betyder, at ECB altså stadig vil yde støtte til markedet, men i aftagende grad. Samtidigt fik centralbanken rykket en renteforhøjelse en anelse frem, så den potentielt ligger inden for en overskuelig fremtid. ECB chef Christine Lagarde fik igen understreget, at det i hvert fald ikke kommer til at ske i 2022, men har holdt døren åben for 2023.

»Tidligere var horisonten for renteforhøjelser hos ECB uendelig. Nu er det i 2023. Det er et meget stort skridt og også derfor, euroen stiger,« forklarer Ulrik Bie, Berlingskes økonomiredaktør.

Euroen steg til 1,136 dollar efter ECBs rentemøde, fra 1,128 dollar tidligere på dagen. Samlet set bliver ECBs udmelding altså set som museskridt imod en strammere pengepolitik.

Fjenden nummer ét

Torsdagens stime af centralbankmøder kommer ovenpå det vigtigste af dem alle – mødet i den amerikanske centralbank. Onsdag aften – dansk tid – afsluttede Federal Reserve sit todages rentemøde og annoncerede, at man vil neddrosle sit gigantiske opkøbsprogram hurtigere end tidligere udmeldt.

Nu forventes opkøbene at slutte i marts og derefter bane vej for den første renteforhøjelse i foråret. I USA er inflationen steget til 6,8 procent, og centralbankchef Jerome Powell signalerede, at høj inflation nu er den største fjende.