Den største lønfest i mange år er for tam for byggeriet

Det er vanskeligt at nå til enighed om ny overenskomst for de 80.000 ansatte i byggeriet, og der er kun få dage til deadline.

»De lavest lønnede i byggeriet har ikke haft en lønfest,« skriver Emilie Agner Damm. På billedet ses en demonstration i forbindelse med overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Byggeri og 3F i København i december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Så er der indbudt til lønfest for over 400.000 ansatte i det private. Forlig om en række af de store overenskomster er indgået, men et stort problemområde står stadig tilbage, og her kan man styre direkte mod konflikt. Det er Dansk Byggeri og 3F, der er på vej ind i slutfasen med forhandlingerne for 80.000 medarbejdere inden for byggeriet.

Og de har travlt, for 1. marts udløber overenskomsten. Det store stridspunkt er, at 3F vil have en ganske kraftig stigning i mindstelønnen. 3F har tidligere været ude og tale om en stigning på 30 kroner i timen.

»Hvis Dansk Byggeri og 3F selv skal lande et forlig, skal det ske inden udgangen af februar. De er på vej ind i sidste fase, men det ser rigtig svært ud. Det er kravet om forhøjelse af mindstebetalingssatsen, der giver problemerne. Inden for byggeriet vil det normalt være sådan, at 3F og Dansk Byggeri lander deres overenskomst først. Men der kan ske det, at nogle af de mindre områder som elektrikerne bliver færdige først. Det vil være utraditionelt,« siger lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen.

Hun fremhæver, at hvis byggeriet ikke kan blive enige, vil næste skridt være, at de kommer ned i forligsinstitutionen. Hun påpeger, at rigsadvokat Jan Reckendorff, som er forligsmand, herefter kan udsætte en konflikt i to gange to uger.

»Dér vil der komme et gevaldigt pres på byggeriet for at kunne indgå et forlig. Alle de andre store overenskomstområder er landet. Det er svært at pege på andre større områder, som heller ikke kan blive enige,« siger Nana Wesley Hansen.

Pæn lønfremgang

Helt som forventet var det i første omgang industrien, der indgik forlig om ny overenskomst. Det drejer sig om 230.000 ansatte inden for industrien. Derudover er der blandt andet også indgået en overenskomst på transportområdet samt en overenskomst for 150.000 butiksansatte.

På baggrund af forhandlingerne inden for byggeriet har den liberale tænketank Cepos lavet nogle beregninger af, hvordan det er gået med lønudviklingen for forskellige grupper af danskere. Det er sket med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.

Beregningerne viser, at de 90.000 personer med de laveste lønninger har fået en ganske pæn lønfremgang de seneste år. Den gennemsnitlige timeløn for personer med de laveste lønninger er i reale termer steget fra 147 kroner i 2013 til 177 kroner i 2018. Det svarer til en fremgang i reallønnen på 21 procent. Det er fem gange så meget, som danskere med de højeste lønninger har fået.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos

»3F overser her, at personer ofte kun har en relativ lav løn i kort tid, hvorefter de springer i løn. Og hvis man hæver mindstelønnen med 20 til 40 kroner, bliver det sværere i det hele taget at få fodfæste på løn- og jobstigen.«


»Når dem, der har de laveste lønninger i 2013, opnår den højeste reallønsfremgang, så skyldes det, at der heldigvis er en betydelig mobilitet ud af lavindkomstgruppen. Det skyldes blandt andet, at nye medarbejdere hurtigt lærer nye arbejdsmetoder og viser sit værd, og det udløser lønstigninger. Det kan også være unge, der kommer ind i virksomheden til en lav løn og hurtigt derefter stiger i løn,« siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen, der mener, at det vil give problemer, hvis mindstelønnen inden for byggeriet bliver sat op med 20 til 40 kroner i timen fra de nuværende 126 kroner i timen.

»Formålet er at reducere lønspredningen. 3F overser her, at personer ofte kun har en relativ lav løn i kort tid, hvorefter de springer i løn. Og hvis man hæver mindstelønnen med 20 til 40 kroner, bliver det sværere i det hele taget at få fodfæste på løn- og jobstigen. Man fjerner reelt de nederste trin på stigen, og så er der færre, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Ledigheden vil stige,« siger Mads Lundby Hansen.

Klar konflikt

For 3F handler deres lønkrav om social dumping. Nana Wesley Hansen fremhæver, at der på den måde er en klar interessekonflikt inden for byggeriet. På den ene side står 3F, der ser på, at de udenlandske medarbejdere inden for byggeriet ligger lønmæssigt lavt, og de har svært ved at forhandle sig til mere løn lokalt. Det er med til at give et lønpres. Modsat står arbejdsgiverne, som ønsker lønspredning og påpeger de problemer, som de mener, at en stigning i mindstelønnen kan give.

Hvis byggeriet ikke kan blive enige, kan det i yderste konsekvens ende med en storkonflikt.