Nu får de mandlige svejsere og deres kolleger i industrien otte ugers øremærket barsel

Fremover vil virksomhederne i industrien betale barselsorlov for medarbejderne i 16 uger. Heraf har faderen ret til at holde de otte uger. Det er tre uger mere end på nuværende tidspunkt.

I dag har mandlige svejsere og andre ansatte inden for industriområdet ret til fem ugers betalt barselsorlov. Med den nye aftale bliver det øget til otte uger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Industrien vil gå i front med ligestillingen. Nu får de mandlige svejsere og deres kolleger i industrien otte ugers øremærket barsel. Det er tre uger mere, end de har på nuværende tidspunkt. Det er et resultat af den fornyelse af overenskomsten, som der søndag blev opnået enighed om mellem Dansk Industri (DI) og CO-industri.

Overenskomsten er treårig og gælder for 6.000 virksomheder og 230.000 medarbejdere inden for industrien. Det drejer sig blandt andet om store virksomheder som Vestas og Danfoss. Det er i høj grad industriteknikere og maskinarbejdere, der er omfattet af overenskomsten. Forliget kom i hus efter en afsluttende runde med 24 timers intense forhandlinger.

Øremærket barsel til mændene har været et hedt emne, siden først adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen gav udtryk for, at det var en god idé med øremærket barsel til mændene. Senere gjorde adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen det samme.

Formanden for CO-industri, Claus Jensen, vil dog ikke direkte sige i hvilket omfang, mere øremærket barsel til mændene har været et ønske fra medlemmernes side.

»Hvis vi har nogle aftaler, som på nogle punkter er gammeldags og forhindrer, at vi får flere kvinder i lederstillingerne, så skal vi lave dem om. Jeg tror, at der er et ønske fra samfundets side om mere øremærket barsel til mændene. Der er kommet mange ønsker til krav ind fra vores medlemmer – også om øremærket barsel,« siger Claus Jensen.

Lars Sandahl Sørensen bemærker, at der kommer en mere lige fordeling af brugen af orlov. Det ligger godt i tråd med et EU-direktiv, der er på vej med krav om øremærket barsel til mændene.

»Men EU-direktivet er barsel uden løn. Nu får de det med løn,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Claus Jensen bemærker, at industriens overenskomst lever op til direktivet fra EU både før og efter den nye overenskomst.

Lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet Nana Wesley Hansen understreger, at når det gælder øremærket barsel til mændene, har industrien taget teten på et emne, som på grund af EU-direktivet senere skal diskuteres også på Christiansborg, men hun påpeger, at det er meget svært at sige, i hvilket omfang mere øremærket barsel til mændene vil brede sig til de øvrige overenskomster på det private område.

Livsfase-overenskomst

Det er på størstedelen af det private arbejdsmarked, der i øjeblikket bliver forhandlet overenskomster. Det drejer sig om overenskomst for omkring 600.000 medarbejdere. Alle ansat i virksomheder, der er med i en organisation, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.

Industriens område er det største og det, som kaldes gennembrudsforliget. Det udstikker den økonomiske ramme og længden for overenskomsterne på hele det private arbejdsmarked. Når først industrien er blevet enige, kan en række af de andre store overenskomster på det private område komme i gang. Det drejer ikke mindst om byggeriet og transportområdet.

Da forhandlingerne blev indledt på industriens område, blev der raslet med sablen. Dansk økonomi er ikke i krise, og nu vil lønmodtagerne have større del i gevinsterne ved opsvinget. Med andre ord: en større lønstigning end de fik sidste gang. Men forhandlingerne er alligevel endt med at slutte nogenlunde efter køreplanen med et forlig her i begyndelsen af uge syv.

»Vi har skullet finde fornuftige kompromisser. Det er ikke mindst af hensyn til, at overenskomsten ikke skulle sætte virksomhedernes konkurrencekraft ud af spil. Overenskomsten vil ikke blive husket som en kriseoverenskomst, men den er forsvarlig,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Lektor ved Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Søren Kaj Andersen

»Det første, som er værd at bemærke, er den økonomiske ramme i overenskomsten. Den er et signal om, at det går godt i Danmark. Vi skal tilbage til før finanskrisen for at finde noget, som ligner det her.«


Søren Kaj Andersen er centerleder og lektor på FAOS. Han mener, at der er to afgørende ting i den nye overenskomst på industriens område.

»Det første, som er værd at bemærke, er den økonomiske ramme i overenskomsten. Den er et signal om, at det går godt i Danmark. Vi skal tilbage til før finanskrisen for at finde noget, som ligner det her. Den økonomiske ramme drejer sig dels om, at der bliver afsat mere til fritvalgsordningen sammenholdt med, at man løfter mindstebetalingen pr. time med 2,50 kr. år. Det er kun de laveste satser, der bliver hævet, men det er alligevel et signal om, hvor godt det går i dansk økonomi,« siger Søren Kaj Andersen.

Inden for industrien er mindstebetalingen i øjeblikket i 119,65 kr. i timen. Når det gælder fritvalgsordningen er det spørgsmålet om, at der bliver afsat en pose penge, som medarbejderne kan vælge at bruge til eksempelvis mere frihed eller mere pension.

»Fritvalgsordningen blev i 2017 løftet fra to til fire pct. af lønnen. Denne gang bliver den hævet med hele tre pct, så den kommer op på syv pct. Det er efterhånden en substantiel del af den samlede lønsum. Det handler om, at her kan medarbejderne selv vælge. Med syv pct. er der virkelig noget at gøre med Det er tæt på, at ældre medarbejdere kan gå ned på en firedages uge. Vi taler om, at man får en livsfase-overenskomst, hvor alle ikke får det samme. Man indretter, det man får, efter hvor i livet man er,« siger Søren Kaj Andersen.