Danske Bank-ansatte forventede, at tusindvis ville løbe ind i tab: Kaldte kunder for »losers«

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Danske Bank fortsætter udrensning efter skandalesag om investeringsproduktet Flexinvest Fri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Godmorgen.

Og velkommen til ugens sidste Business-overblik, hvor vi skal forbi en britisk whistleblower, der afslørede dansk udbyttesvindel. Vi skal også runde historien om endnu en fyring i Danske Bank.

Men vi begynder overblikket med den globale usikkerhed, der kan ende med at bremse den danske jobfest:

1
Nu kan Trump, tyskerne og Brexit slå den danske jobfest helt i stykker

Det går stærkt på det danske arbejdsmarked med masser af nye job, men det kan snart være slut. Optrapning af handelskrigen, Brexit og svag vækst i Tyskland har gjort de globale udsigter så usikre, at det kan ende med at bremse den danske jobfest. Det vil i givet fald være slut med en seks år lang fest, hvor fremgangen i beskæftigelsen har været historisk høj.

De store spørgsmål er, om den danske økonomi ryger ind i en direkte recession med stigende ledighed og faldende beskæftigelse til følge. Det tvivler Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE på, mens Dansk Industri, DI, ikke vil afvise det.

Det skriver Berlingske fredag.

Udsigterne for jobfesten fremgår af en ny prognose for dansk økonomi, som AE netop har lavet. Som udgangspunkt tror AE på, at jobfesten vil fortsætte de kommende år, men bare i et lidt lavere tempo. Men usikkerheden er øget, og hvis væksten på vores vigtigste eksportmarkeder ender med at falde med et procentpoint i forhold til, hvad man umiddelbart regner med, vil fremgangen i beskæftigelsen helt stoppe.

Det vil være lidt af en nedtur for det danske arbejdsmarked, hvor vi i de senere år har været vant store stigninger i beskæftigelsen. Alene sidste år voksede beskæftigelsen med 52.000 personer. Læs mere her.

2
Ejendomsaktører vægrer sig ved ministers opgør med omstridt paragraf

Boligminister Kaare Dybvad (S) varslede torsdag i Information et snarligt opgør med en omstridt paragraf i boligloven, der tillader udlejere at hæve lejen ved renovering.

Regeringens mål er at bremse for udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme i hovedstaden. Siden finanskrisen har stadig flere udenlandske kapitalfonde nemlig meldt sin ankomst på det københavnske boligmarked, hvor en aldrende boligmasse giver rig mulighed for at istandsætte lejligheder, hæve lejen og dermed også afkastet på investeringen.

I 2017 stod udenlandske investorer bag 71 pct. af ejendomshandlerne i København. Berlingske har tidligere skrevet om, hvordan den amerikanske kapitalforvalter Blackstone har gjort sit indtog på hovedstadens boligmarked, hvor de med en lang række opkøb i løbet af kort tid har etableret sig som en af Københavns store spillere.

Ejendomsaktører frygter imidlertid, at et indgreb vil presse ejendomspriserne ned og efterlade milliardstor regning hos skatteyderne. Det skriver Berlingske fredag.

»Hvis ikke de private renovere byggemassen, er det en anden gruppe, som kommer til det, og det er de danske skatteydere,« siger  interesseorganisationen EjendomDanmark direktør, Jannick Nytoft.

3
Britisk whistleblower afslørede dansk udbyttesvindel

Det var en henvendelse fra de britiske skattemyndigheder, der for præcis fire år siden åbnede Skats øjne for mulig svindel med udbytteskat, og som fik Skat til at stoppe alle udbetalinger af refusion af udbytteskat. Men i virkeligheden var det en britisk whistleblower, der fik lavinen til at rulle.

Det skriver Berlingske fredag på baggrund af bogen »Det store skatterøveri. Hvordan Europa blev plyndret for 410 mia. kr.«, som er skrevet af journalisterne Niels Fastrup og Thomas Svaneborg, der også stod bag DR-dokumentaren »Mændene der plyndrede Europa«.

I bogen bliver det afsløret, hvem whistlebloweren er, og det kommer også frem, at det var hjernen bag den formodede svindel, 48-årige Sanjay Shah, der selv fortalte journalisterne om whistlebloweren. Det skete i et håndskrevet brev fra maj 2018, som Shahs pressemand sendte til flere internationale medier, og som ad omveje nåede frem til de to danske journalister.

Shahs malkemaskine kørte i flere år, mens den tappede Skat for milliarder af kroner. Og sådan kunne det formentlig være fortsat, hvis ikke en af Sanjay Shahs egne medarbejdere havde undret sig – og havde reageret, for internt i både Skat og i Skatteministeriet havde man i årevis negligeret alle advarselslamper om udbytteskatteområdet.

4
Danske Bank-ansat kaldte kunder for »losers« på internt møde

Skandalesagen om investeringsproduktet Flexinvest Fri har fået Danske Bank til at fyre endnu en af de ansvarlige chefer. Det skriver Finans på baggrund af tre af hinanden uafhængige kilder i og omkring banken.

Ifølge mediet drejer det sig om John Glottrup, der var chef for forretningsudvikling i Danske Banks Wealth Management-division, da banken i begyndelsen af 2017 valgte at hæve aftalegebyret for det omstridte investeringsprodukt Flexinvest Fri.

Sagen kostede i juni i år også den tidligere midlertidige topchef Jesper Nielsen jobbet.

Finans kan fredag samtidig fortælle, at det ikke var ikke pæne ord, der kom ud af munden på en Danske Bank-ansat, da han på et internt møde den 13. februar 2017 fastslog, at der blandt Danske Banks kunder ville være »losers«.

Mødet i 2017 handlede ifølge Finans om Flexinvest Fri, som banken i årevis havde tjent gode penge på, men som man på grund af nye EU-regler var nødt til ændre priserne på. Det førte til, at prisen på investeringsproduktet blev skruet i vejret skønt ledende Danske Bank-ansatte forventede, at det ville få tusindvis af kunder til at løbe ind i tab.

Banken forventer at betale ca. 400 mio. kr. tilbage til 87.000 berørte kunder, og i sensommeren forventes Finanstilsynet at offentliggøre en benhård afgørelse om storbankens håndtering af dens private investeringskunder.

Tre forhold investorerne skal holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har fokus på disse tre punkter i dag.

  • Vestas fik investorernes grovfil at føle torsdag, da et skuffende regnskab og en nedjustering af helårsforventninger på EBIT-marginen fik aktien til at falde med fem pct. Nedjusteringer er aldrig velkomne, og udviklingen viser, at en ændring i profitabiliteten betyder ganske meget for prissætningen. Er aktien »kommet på plads« efter nedjusteringen?
  • For Mærsk må gårsdagen have været mærkelig. Regnskabet var bedre end ventet, og investorerne takserede tallene til en initiel stigning på mere end seks pct. Senere faldt aktien tilbage og lå en overgang i et minus på næsten tre pct. Udsvingene havde ikke noget med regnskabstal eller forventninger at gøre, men er mere et udslag af, at Mærsk er en af de aktier, som er i investorernes fokus, når det drejer sig om effekten af en uafklaret USA-Kina handelsstridighed. Mon ikke der kommer let forhøjede kursmål og indtjeningsestimater fra analytikere, som får aktien til, trods alt, at stige i dag?
  • Den amerikanske ti-årige rente var torsdag kortvarigt nede at »røre« ved 1,5 pct. I Europa er renterne væsentlig lavere end normen tilsiger under perioder præget af økonomisk tilbageslag. I USA er niveauet ikke helt så »alarmerende«, men den amerikanske rente er på vej til at genteste de seneste fem års laveste niveauer. På de finansielle markeder er der her til morgen relativ roligt, men hvor længe varer det ved?

Det sker på aktiemarkederne:

De asiatiske aktieinvestorer har fundet lidt fodfæste fredag efter en turbulent uge, hvor støtte til økonomien og stigende forventninger til aggressiv stimulans fra alle de store centralbanker har været i centrum.

Nikkei 225 +0,1
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng +0,8
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,9
Taiwan Taiex +1,1
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI -0,7
Sydney ASX 200 +0,2

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS