Britisk whistleblower afslørede dansk udbyttesvindel

En officiel henvendelse til Skat fra de britiske skattemyndigheder om mulig svindel med udbytteskat fik i sensommeren 2015 skandalen til at rulle. Men havde det ikke været for en britisk whistleblower, var svindlen med udbytteskat måske ikke blevet stoppet. Ny bog om udbytteskandalen afslører den ukendte whistleblower.

48-årige Sanjay Shah er den hovedmistænkte i sagen om udbyttesvindel mod Danmark. Han mistænkes også for at stå bag omfattende udbyttesvindel mod flere andre lande i Europa. Shah nægter sig skyldig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix/ART. org

Det var en henvendelse fra de britiske skattemyndigheder, der for præcis fire år siden åbnede Skats øjne for mulig svindel med udbytteskat, og som fik Skat til at stoppe alle udbetalinger af refusion af udbytteskat. Men i virkeligheden var det en britisk whistleblower, der fik lavinen til at rulle.

Det fremgår af bogen »Det store skatterøveri. Hvordan Europa blev plyndret for 410 mia. kr.«, som er skrevet af journalisterne Niels Fastrup og Thomas Svaneborg, der også stod bag DR-dokumentaren »Mændene der plyndrede Europa«.

I bogen bliver det afsløret, hvem whistlebloweren er, og det kommer også frem, at det var hjernen bag den formodede svindel, 48-årige Sanjay Shah, der selv fortalte journalisterne om whistlebloweren. Det skete i et håndskrevet brev fra maj 2018, som Shahs pressemand sendte til flere internationale medier, og som ad omveje nåede frem til de to danske journalister.

Shahs malkemaskine kørte i flere år, mens den tappede Skat for milliarder af kroner. Og sådan kunne det formentlig være fortsat, hvis ikke en af Sanjay Shahs egne medarbejdere havde undret sig – og havde reageret, for internt i både Skat og i Skatteministeriet havde man i årevis negligeret alle advarselslamper om udbytteskatteområdet.

Store personlige konsekvenser

Sanjay Shah, der bor i Dubai, og som nægter sig skyldig i svindel med udbytteskat, fortæller i brevet, at han i forbindelse med et af sine besøg hos selskabet Solo Capital i London i midten af 2015 mødte en ny medarbejder, NK, der arbejdede som compliance officer.

Et sådant job går kort fortalt ud på at sikre, at en virksomhed efterlever loven. NK fortalte Shah, at han var usikker på, om aktiehandlerne blev bogført korrekt, men Shah forsikrede ham om, at Solo Capital havde alle de nødvendige legal opinions, altså juridiske blåstemplinger fra en advokat.

Kort efter sagde NK imidlertid op, og Shah fandt efterfølgende ud af, at NK havde sendt et whistleblowerbrev til de britiske skattemyndigheder.

Shahs brev fik bogens forfatterne til at opsøge NK, men han havde ikke lyst til at stå frem med sin historie, for whistleblowerbrevet havde allerede haft store, personlige konsekvenser for ham. Han følte sig truet af Shah og kredsen omkring ham, og NK havde været nødt til at droppe tanken om at få et andet job i Londons finanscentrum.

»Hvem vil ansætte en, der går til myndighederne og sladrer?« som han siger i bogen.

NK fortæller, at han i slutningen af 2014 blev ansat som compliance officer i Solo Capital. Han fortæller også, at stillingen havde været ledig et stykke tid, men at Shah var tvunget til at finde en compliance officer. Ellers ville han miste depotbanktilladelsen fra det britiske finanstilsyn.

Storstilet efterforskning

Ifølge NK havde han ikke været længe i Solo Capital, før han opdagede, at noget var helt galt. Over for bogens forfattere vil han ikke uddybe, hvad det specifikt var, der havde vakt hans mistanke og fået ham til at reagere. At ingen før ham havde sagt stop, skyldes ifølge NK, at Shah havde organiseret det hele sådan, at de fleste medarbejdere sad med hver sin begrænsede opgave. Det var kun Shah og nogle få andre i toppen, der kunne se det store billede og vidste, hvad der foregik.

Henvendelsen fra NK fik de britiske skattemyndigheder til at indlede en storstilet efterforskning mod Shah, der blev døbt Operation Flypast 15. Efterforskningen førte til, at de britiske myndigheder 27. juli 2015 advarede Skat om risikoen for, at pengene fossede ud af den danske statskasse gennem et stort såkaldt cum ex-svindelnummer. Ti dage senere stoppede Skat for udbetalingerne af refusion af udbytteskat.

Skat var dog allerede en måned tidligere, midt i juni 2015, blevet advaret om mulig svindel med udbytteskat. En dansk skatteadvokat havde kontaktet en underdirektør i Skat med konkrete og detaljerede oplysninger. Men det fik ikke Skat til at slå bremsen i, og i den mellemliggende tid fortsatte Skat udbetalingerne. Fra den første advarsel midt i juni og frem til udbetalingsstoppet 6. august udbetalte Skat ifølge Rigsrevisorerne 3,2 mia. kroner til de formodede svindlere.

At pengene fossede ud af Skats udbyttekontor, var imidlertid ikke nogen nyhed for de danske skattemyndigheder i sommeren 2015. Interne månedsrapporteringer i Skat, der gik videre op i Skatteministeriet, havde i flere år vidnet om stigende og milliardstore refusioner af udbytteskat. Men ingen tog affære.

Heller ikke advarselslamper fra Skats Interne Revision helt fra 2010 om manglende kontrol med udbytteskat var blevet taget alvorlig. Det var først, da de britiske skattemyndigheder advarede Skat, at der blev grebet ind. Uden den advarsel kunne udbyttesvindlen formentlig være fortsat.