Godmorgen.
Vi slutter ugens erhvervsoverflyvninger af med en ny tur i nattelivet, hvor den allestedsnærværende barkonge Adam Falbert vil lidt tættere på sine kunder. Vi skal også møde en række farverige milliardærer, der var glade for Københavns Andelskasse, ligesom vi kommer forbi en række lidt for kreative reklamemænd.
Men vi starter med Novo Nordisk, der er kommet i modvind på dets altafgørende marked. Der er stort politisk pres på Novo Nordisk i landet, hvor medicinalkæmpen henter cirka halvdelen af dens mere end 100 mia. kroner store omsætning.
Novo-topchef efterlyser politisk handling
Novo Nordisk har gennem længere tid måttet forsvare sig mod angreb fra alle kanter for selskabets priser på dets lægemidler på det amerikanske marked. Både den amerikanske præsident Donald Trump og læger har i særdeles kraftige vendinger kritiseret den danske medicinalkæmpe og dens to rivaler, Sanofi og Eli Lilly, for enorme stigninger på medicinpriser.
Det seneste klimaks kom sent onsdag aften, hvor chefen for Novo Nordisks amerikanske forretning, Doug Langa, under en timelang høring måtte forklare sig over for »House of Energy and Commerce« i Repræsentanternes Hus. Her grillede amerikanske politikere ham i forsøget på at komme til bunds i, hvorfor priserne på insulin er steget så voldsomt de senere år, at én ud af fire amerikanske diabetikere ifølge en undersøgelse fra Yale University rationerer deres insulin på grund af priserne.
Over for Berlingske prøver Novo Nordisks øverste chef, Lars Fruergaard, at komme med sit bud på en løsning på den gordiske knude, der er om det amerikanske sundhedssystem. Ifølge medicinalindustrien er skurken det system, der er bygget op omkring indkøb af medicin, mens indkøberne, de såkalde PBMer, mener, at det er en grådig medicinalindustri, der har skylden. Samlet set gav Novo Nordisk 113 mia. kr. i rabatter til forskellige aktører i det amerikanske system i 2018 alene. Det er mere end nettoomsætningen, der landede på 112 mia. kr. sidste år. Udfordringen er, at størstedelen af de rabatter ikke kommer patienterne til gode.
Lidt overraskende efterlyser topchefen en politisk indgriben i et marked, hvor aktørerne ikke selv kan løse problemet med de uholdbare prisstigninger.
»Det kommer ikke til at ændre noget at sætte markedsaktørerne til selv at finde en løsning, når vi har så modsatrettede interesser. Der er behov for en nytænkning af systemet, hvis noget skal ændres. Der er en politisk velvilje og en stor interesse fra begge sider i amerikansk politik til at gøre noget. Og der er behov for politisk indgriben. Status quo er ikke særligt attraktiv for patienterne og os. Vi bliver set som en stor del af problemet, men vi har svært ved at gøre noget ved det, fordi situationen er så fastlåst,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.
Barkonge vil vide mere om nattelivsgæsterne
Går du i byen på Heidis Bier Bar, L.A. Bar, Sjus Bar eller Andy's Bar, så kan du snart få lidt mere for dine penge. Hvis du er villig til at sælge dine data til gengæld, vel at mærke. Skandinaviens største nattelivskoncern – Rekom, der ejer cirka 100 barer, bodegaer og natklubber i tre lande – er ifølge Jyllands-Posten tæt på at lancere appen Nightpay. Hvis man bruger appen, så kan man få tredoblet sin »barkonto« til gengæld for sine data, som skal give alkoholleverandørerne en bedre indsigt i forbruget.
»Vi bruger enorme summer på at reklamere på Facebook, Google og andre sociale medier hvert år. Men sandheden er, at vi måske kun rammer en lille del af vores gæster. Hvis de derimod har valgt Nightpay, ved vi på forhånd, at de benytter sig af tilbuddene i nattelivet. For ellers ville de ikke abonnere på tjenesten,« forklarer Rekoms stifter og adm. direktør, Adam Falbert, til Finans.
Farverige milliardærer var kunder hos dansk andelskasse
Den finansielle hvepserede i Københavns Andelskasse bliver ved at kaste nye opsigtsvækkende historier af sig. Senest kan Børsen give et indblik i en del af det farverige persongalleri i andelskassens kundekartotek - der var medvirkende til at slå hvidvaskalarm mere end 5.500 gange i banken.
Det kan vække mindelser om en dårlig krimi. En alpefyrste, en hvidvaskmistænkt nigerianer, en brite på Bahamas og tre russiske rigmænd, hvoraf én trækker tråde til en spion i USA, er ifølge avisen blandt ejerne af danske selskaber, som havde adresse i det samme kontorhotel i København, og har udløst hvidvaskalarmer i Københavns Andelskasse.
Særligt den italiensk-nigerianske milliardær Gabriele Volpi er bemærkelsesværdig. For han efterforskes ifølge italienske medier for skatteunddragelse og hvidvask af udbytte fra sin egen kriminalitet.
»Dette er ikke noget, vi har været bekendt med - og nøgternt betragtet er man under dansk lov vist uskyldig, til andet er bevist,« siger Morten Schwartz Nielsen, der var bestyrelsesformand i Københavns Andelskasse i månederne op til, at andelskassen blev lukket af Finanstilsynet, til Børsen.
Mediebureauer anklages for forretningsfinter
Der er et mørkeland i mediebranchen. Ifølge Finans har mediebureauerne i en årrække gjort brug af en række forskellige finter til at skjule, at en del af de rabatter på annoncer, de opnåede på vegne af kunderne, røg ned i lommerne på bureauerne selv.
Sådan lyder kritikken fra Dansk Annoncørforening og flere tidligere ledende folk fra bureauerne.
Rabatterne skulle ifølge tidligere ledende medarbejdere i bureaubranchen, som ønsker at være anonyme, eksempelvis blive skjult under betegnelser som medieprovision og informationsgodtgørelse. I et whitepaper fra annoncørforeningen fortæller en ledende medarbejder i en af Danmarks største mediebureauer således, »at op mod 80 pct. af et mediebureaus indtjening kan komme fra volumenbestemte og oftest skjulte rabatter.«
Tre ting investorerne skal holde øje med i dag:
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har fokus på disse tre punkter i dag.
Den amerikanske regnskabssæson fortsætter bl.a. med regnskaber fra storbankerne J.P. Morgan og Wells Fargo. JP Morgan er en af de få større banker, som siden finanskrisen har givet et aktieafkast, der generelt har kunnet måle sig med en passiv aktieinvestering.
Opdaterede forventninger til de amerikanske regnskaber viser, at det især er inden for IT, materialer og energi, at investorerne forventer en svag amerikansk regnskabsudvikling. Overordnet set regner investorerne med at se en negativ indtjeningsvækst på tre-fire procent. Spørgsmålet er, om aktiemarkedet er tilstrækkelig godt forberedt på en indtjeningsmæssig markant nedgang. Både set i forhold til sidste års stigning på 20 procent; i forhold til den langsigtede indtjeningsudvikling på syv-otte procent og ikke mindst, at indtjeningsfremgangen kan blive en tilbagegang.
Noget af det, som investorerne skal sætte deres lid til er, at der indenfor de kommende uger skal komme en endelig og underskreven amerikansk-kinesisk handelsaftale. Spørgsmålet er, om forventningerne til den aftale allerede er løbet forud for realiteterne og har været en af årsagerne til, at aktierne er steget så meget, som tilfældet har været i første kvartal. Bliver investorerne med andre ord skuffede, når aftalen bliver annonceret?
Markederne lige nu:
De asiatiske aktieinvestorer har ifølge Ritzau Finans svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på fredag. Det skyldes en forestående regnskabssæson i USA og en tidages helligdagsperiode.
Nikkei 225 +0,6
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng -0,3
China Shanghai Composite -0,4
China CSI 300 -0,8
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex +0,2
Singapores STI -0,2
Sydney ASX 200 +0,7
