Novo Nordisks topchef efter høring i USA: Politisk indgriben er nødvendig

Onsdagens høring om insulinprisernes himmelflugt i USA bekræfter Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard, i, at situationen på det amerikanske medicinalmarked er meget fastlåst. Der er brug for en udefrakommende kraft i form af politisk indgriben, vurderer topchefen.

Lars Fruergaard Jørgensen, Novo Nordisks topchef, mener, at situationen er så fastlåst i USA, når det gælder høje insulinpriser, at politikerne må på banen med et indgreb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Den timelange høring sent onsdag aften i Repræsentanternes Hus i Kongressen i USA om de tårnhøje medicinpriser viste, at positionerne mellem medicinalindustrien på den ene side og indkøbere og forsikringsselskaber på den anden side fortsat er meget fastlåste.

Ifølge medicinalindustrien er skurken det system, der er bygget op omkring indkøb af medicin, mens indkøberne, de såkalde PBMer, mener, at det er en grådig medicinalindustri, der har skylden.

De synspunkter blev gentaget gang på gang under høringen, mens stadig mere frustrerede kongresmedlemmer fra både Demokraterne og Republikanerne forsøgte at komme til bunds i sagen.

»Høringen gik i det store hele, som jeg havde forventet. Den bekræftede, at vi har en meget fastlåst situation, og at et frit marked i kombination med den nuværende regulering har meget svært ved at skabe de nødvendige forandringer,« opsummerer Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, der er glad for, at de amerikanske politikere har fokus på, hvordan det amerikanske sundhedssystem kan ændres.

»Det kommer ikke til at ændre noget at sætte markedsaktørerne til selv at finde en løsning, når vi har så modsatrettede interesser. Der er behov for en nytænkning af systemet, hvis noget skal ændres. Der er en politisk velvilje og en stor interesse fra begge sider i amerikansk politik til at gøre noget. Og der er behov for politisk indgriben. Status quo er ikke særligt attraktiv for patienterne og os. Vi bliver set som en stor del af problemet, men vi har svært ved at gøre noget ved det, fordi situationen er så fastlåst,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Novo Nordisk udpeger mellemmænd som skurke

Systemet, som Novo Nordisk ønsker at få ændret, er et system, hvor indkøberne via mellemmændene, PBMerne, ud fra en listepris forhandler sig frem til store rabatter på medicin mod til gengæld at optage medicinen på en såkaldt »plan« – en liste over medicin, som en bestemt type forsikring dækker.

Artiklen fortsætter nedenunder.

Der har i mange år været diskussion om høje medicinpriser i USA, men systemet har udviklet sig i en mere og mere uheldig retning de seneste ti år, dels på indkøberside, og dels når det gælder forsikringerne.

Problemerne – set fra medicinalindustriens side – begyndte at blive tydelige for fem-seks år siden, da en større konsolidering tog fart. Forsikringsselskaberne overtog PBMerne og begyndte også at investere i apoteker i USA. På den måde kom indkøbersiden til at stå stærkere i forhandlingerne med medicinalindustrien, som blev presset ud i at give større og større rabatter og samtidig forsøgte at modvirke udviklingen ved at hæve listepriserne.

Udviklingen har gjort det sværere og sværere at gennemskue, hvor gevinsten fra rabatterne egentlig havnede i systemet.

29 pct. har forsikring med høj selvrisiko

Samtidig er der sket forandringer på forsikringssiden, blandt andet efter at den tidligere præsident Barack Obamas sundhedsreform, Obamacare, slog igennem. Obamacare har betydet, at flere amerikanere er blevet dækket af en sundhedsforsikring, men samtidig har det ført til pres fra blandt andre mindre arbejdsgivere og også fra sunde og raske amerikanere for at få billigere forsikringer.

Det har ført til, at sundhedsforsikringer med en høj selvrisiko er blevet mere og mere populære. Ifølge Novo Nordisk er andelen af forsikringer tegnet med selvrisiko vokset fra fire pct. i 2006 til 29 procent i dag. Ofte er selvrisikoen på flere tusinde dollar. Hvis man er velhavende og rask, er det ikke det store problem, men hvis man har valgt forsikringen, fordi man enten ikke har råd til en forsikring med bedre dækning, eller arbejdsgiveren kun tilbyder den skrabede udgave, sidder man i saksen, hvis man for eksempel får diabetes.

Der findes lægemidler, som ifølge amerikansk lovgivning skal have en høj grad af forsikringsdækning, fordi de er livsvigtige eller forebyggende. Men medicin til behandling af kroniske sygdomme som diabetes er ikke på den liste, og derfor er det op til den enkelte arbejdsgiver og forsikringsselskabet at afgøre, om diabetesmedicin skal dækkes af en forsikring med høj selvrisiko. Novo Nordisk vurderer, at seks-syv procent af de amerikanske diabetespatienter har en forsikring med høj selvrisiko.

Prisen på medicin uden forsikring stiger voldsomt

Endelig er der sket en udvikling i USA, hvor de patienter, der enten har høj selvrisiko eller slet ikke har en sundhedsforsikring og derfor skal betale fuld pris på apotekerne, bliver afkrævet listeprisen, som reelt er den højeste pris på markedet.

»Vi må konstatere, at mange patienter, der selv skal betale deres medicin, bliver afkrævet en pris, som ligger tre gange over den pris, indkøberne har betalt os for medicinen,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Derfor kunne Novo Nordisks amerikanske chef, Doug Langa, onsdag aften blandt andet fortælle de amerikanske politikere under høringen, at Novo Nordisk støtter politiske tiltag, der afskaffer det nuværende rabatsystem og tager et opgør med de nuværende afgifter, som medicinalindustrien betaler til PBMerne, og at Novo Nordisk også gerne vil have ændret lovgivningen, så insulin er sikret en højere forsikringsdækning.

Samtidig forsøger Novo Nordisk at afhjælpe systemfejlene ved at tilbyde gratis medicin til familier uden forsikring med en samlet indtægt på under 100.000 dollar (ca. 660.000 kroner) om året eller enlige med en indtægt på under 50.000 dollar (ca. 330.00 kroner) om året, ligesom selskabet sammen med detailgiganten Walmart sælger selskabets ældre insulinprodukter meget billigt.

Hvor uskyldig er medicinalindustrien?

Men spørgsmålet er, om medicinalindustrien er helt uskyldig i, at systemet har udviklet sig i den gale retning. Flere kongresmedlemmer gik i hvert fald i rette med medicinalindustrien for alene at give systemet skylden og ikke selv være sig sit ansvar bevidst.

Doug Langa forsøgte blandt andet at retfærdiggøre, at Novo Nordisk tager en høj pris for livsvigtig medicin, fordi medicinalselskabet skal bruge milliarder på at udvikle nye lægemidler, der giver forbedringer for patienterne, som f.eks. Tresiba. Det fik blandt andre Demokraternes Jan Schakowsky fra Illinois til at kaste sig direkte over Doug Langa.

»Jeg er enig i, at det lyder som en god ting, at du nu kan nøjes med at tage et lægemiddel én gang om dagen på grund af en ny måde at optage insulinen på, men vi har ingen anelse om, hvorvidt det betyder, at I kan hæve prisen med 1.000 pct. Og I tror, at I kan slippe af sted med den slags ting,« sagde Jan Schakowsky.

Andre politikere hæftede sig ved, at medicinalindustrien årligt tjener milliarder og milliarder af kroner, som ryger i lommerne på aktionærerne og topledelsen.

»Det er rigtigt, at en del af overskuddet går til aktionærerne, som har løbet en risiko ved at investere i Novo Nordisk. Men vi investerer også store milliardbeløb i innovation, og pengene bliver investeret, inden vi overhovedet ved, om et nyt lægemiddel bliver en succes. I USA investerer vi f.eks. lige nu to mia. dollar i en fabrik til et af vores nye diabetesmidler. Det er en beslutning, som er truffet, inden vi overhovedet er begyndt på de afsluttende fase tre-forsøg,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

»Vi kan kun investere så mange milliarder, før vi overhovedet ved, om projektet lykkes, hvis vi har en fornuftig indtjening, når det lykkes,« siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Diskussionen om medicinpriser i USA er langtfra slut. Ved afslutningen af høringen i USA sent onsdag slog Diana DeGette, demokratisk kongresmedlem og initiativtager til høringen, fast, at systemet har spillet fallit, og at der skal ske ændringer – et standpunkt, som der var bred opbakning til blandt alle de medlemmer, der gav deres mening til kende.