Business-overblik: Gigantisk bilfusion kollapser - Frankrig får skylden

Her er det vigtigste, du skal vide på business-fronten, dagen efter folketingsvalget. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Fiat Chrysler dropper fusion med franske Renault. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARCO BERTORELLO, LOIC VENANCE

Godmorgen og velkommen til det første businessoverblik efter folketingsvalget 2019.

Det bliver den store politiske kabale efter valget, der kommer til at fylde nyhedsbilledet i dag, men der er trods alt også sket lidt på erhvervsfronten i skyggen af det dramatiske valg onsdag.

1

Gigantisk bilfusion falder til jorden

Årets store globale bilbryllup er aflyst. Det sker, fordi bilgiganten Fiat Chrysler pludseligt har valgt at rive invitationerne til en årets mest interessante fusioner midt over.

Det betyder kort fortalt, at Fiat Chryslers planer om at lægge sig sammen med franske Renault er droppet.

Hvis fusionen var blevet til virkelighed, ville den have skabt verdens tredjestørste bilproducent kun overgået af Volkswagen og Toyota.

Ifølge Fiat Chrysler bærer Frankrig skylden for, at det store bilbryllup er blevet hældt af brættet. Den franske regering har en ejerandel på 15 procent i Renault og er dermed bilproducentens største aktionær.

»Det står klart, at de politiske omstændigheder i Frankrig lige nu gør, at en fusion ikke kan komme succesfuldt i mål,« skriver Fiat Chrysler i en pressemeddelelse.

Målet med den store fusion var blandt andet at spare milliarder ved synergieffekter og at gøre et nyt samlet selskabet til førende inden for elektrificering af biler. Da nyheden slap løs, steg både Fiat Chryslers og Renaults aktiekurser kraftigt.

Men nu skulle den historie altså være både være død og begravet.

De to selskaber sælger begge over ti millioner biler om året.

2

Vestas er kongen af Asien

Mange store danske virksomheder arbejder intenst for at vinde terræn i Asien. Lige nu ser det ud til, at vindmølleproducenten Vestas er det mest succesfulde danske selskab, når det kommer til at lave forretning i i netop Asien.

Dagbladet Børsen skriver torsdag, at Vestas har øget salget i Asien med hele 50 procent det seneste års tid. Det er markant mere end andre virksomheder, lyder det.

Selskab Kurs Ændr. %

Ifølge avisen skyldes vindmøllekoncernens store succes i Asien, at Vestas bliver båret frem af hurtigløbende asiatiske landes stigende behov for miljøvenlig energi.

Marketingdirektør i Vestas, Morten Dyrholm, forklarer selskabets fremgang i Asien med, at vindmølleenergi nu prismæssigt kan konkurrere med traditionelle energiformer.

 

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3

Løgismose og Meyers skal skilles

Løgismose og Meyers skal igen drives som to uafhængige forretninger efter fire år, hvor en britisk kapitalfond forgæves har forsøgt at gøre ægteskabet mellem de to danske maddynastier til en økonomisk succes.

Ledelsen i det danske madimperium afviser at stille op til interview med Berlingske Business, men over for Fødevarewatch oplyser selskabets bestyrelsesformand Per Harkjær, at skilsmissen nu bliver en realitet, fordi synergieffekterne er udeblevet i fusionen mellem de to virksomheder.

»Over de sidste par år har vi indset, at de to forretninger er mere forskellige, end vi måske havde regnet med, da de blev lagt sammen,« siger han til mediet.

Hvor mange penge, gourmetvirksomheden har brændt af i forsøget på at integrere de to forretninger, ønsker virksomheden ikke at oplyse.

Meldingen om opsplittelsen kommer blot et par dage efter, at virksomheden har offentliggjort endnu et regnskab, der ikke just er prangende.

På toplinjen har virksomhedens holdingselskab, hvor alle aktiviteterne er samlet, leveret en omsætning på 1.087 mio. kr. mod 1.090 mio. kr. året før. Dermed er omsætningen steget med blot otte pct. de seneste fire år.

Det bør investorerne holde øje med i dag

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, leverer her sit bud på, hvad man bør rette blikket mod i dag som investor.

  • Norwegian kommer med trafiktal for maj. Tallene kan vise, at mens SAS var grounded på grund af strejke, har Norwegian haft mulighed for at have fyldte fly på interskandinaviske flyvninger.
  • ECB holder ordinært pengepolitisk møde med efterfølgende pressemøde. Der er inflationsmæssigt stadig meget langt til 2 pct., og der er absolut intet som tyder på at ECB vil hæve renten de kommende 12-18 måneder.
  • Bavarian Nordic kom sent i går med en positiv pipelineopdatering med hensyn til forskningsresultater. Siden fiaskoen med Prostvac mod Prostatakræft er aktien blevet skåret mere end blot over i 2 lige små dele. Gårsdagens udmelding bør give en solid kursstigning fra handelsstart.

 

Sådan ser de asiatiske markeder ud torsdag morgen

Nikkei 225 +0,2 %
Topix 0,0 %
Hongkongs Hang Seng  +0,2 %
China Shanghai Composite -0,5 %
China CSI 300 -0,2%